MaD til spæDbørn & sMåbørn - Sundhedsstyrelsen

kun sukker og ingen andre næringsstoffer. Selvom der
kan være tilsat nogle vitaminer eller mineraler til produkterne,
så er viden om, hvilke stoffer kroppen har
brug for og i hvilke mængder, ikke så udbygget i dag, at
det er muligt at tilsætte stofferne, så de kan optages i
mængder, der er tilstrækkelige – uden at være skadelige.
De sukkerholdige produkter bør derfor undgås til
det helt lille barn og begrænses meget i kosten til småbørn,
fordi de ellers optager pladsen for den sunde
mad. Sukkerindtaget bør også begrænses for at undgå
caries (huller i tænderne) og for at nedsætte risikoen
for at udvikle overvægt og fedme på længere sigt.
Kulhydrater i mælk
Mælkesukker (laktose) er det kulhydrat, der er mest
af i modermælk og komælk. Ikke al laktosen fordøjes
i barnets tyndtarm, men har en gavnlig effekt på optagelsen
af kalk (calcium), zink og jern og på væksten af
gavnlige bakterier i tarmen. Derfor er det også vigtigt,
at modermælkserstatninger indeholder laktose.
Modermælken indeholder også en lang række andre
kulhydrater, som samlet kaldes oligosakkarider.
De fordøjes ikke i mave og tyndtarm og formodes at
fremme væksten af gavnlige bakterier i spædbarnets
88 MERE OM BARNETS MAD
tarm. Men man har ikke nok kendskab til blandingen
af oligosakkarider til at det er muligt at anbefale noget
tilsvarende til modermælkserstatninger.
Kostfibre
Kostfibre er mere komplekse kulhydrater end oligosakkrariderne.
De vigtigste kostfibre er cellulose, hemicellulose
og pektiner. De findes i grøntsager, frugt
og brød, især i groft brød, som rugbrød og fuldkornshvedebrød.
Der er også gode kostfibre i havregryn.
Kostfibre findes i kornets skal. Groft mel som rugmel,
grahamsmel, fuldkornshvedemel og havregryn er lavet
af de hele kerner, der er blevet formalet eller valset, så
skallens kostfibre kommer med. Brødet kan altså indeholde
kostfibre, selvom man ikke kan se de hele kerner
i brødet. Kostfibre har bl.a. en gavnlig virkning på afføringen,
og kan være med til at forebygge forstoppelse
og fremme væksten af gavnlige bakterier i tarmen.
Små børn har derfor godt af at få havregrød eller
øllebrød, frugt og grønt samt brød af forskellig slags.
Men kostfiberindholdet i maden skal ikke være så højt
som muligt, for så falder energitætheden i maden, og
barnet kan have svært ved at spise nok mad til at dække
energibehovet.