Med de store fortællingers så berømte død, døde romanen - Aarhus ...

Kjærstads
romanteori
ham repræsenterer det afgrænsede, stivnede, 'loven', 'enheden', hvor
intertekstualiteten derimod er det åbne, uafgrænsede og dynamiske.
Den norske forfatter Jan Kjærstad arbejder i sine romanteorier ud fra en ide
om en sådan ny teksttype, hyperteksten, som bygger på intertekstualiteten,
og som i høj grad skal inddrage læserens medskabelse af værket. Denne idé
udspringer netop ud fra ønsket om en ny tidsvarende teksttype. I
essaysamlingen Menneskets felt beskriver Kjærstad, hvordan et
paradigmeskift inden for videnskaben må få konsekvenser for litteraturen
og skabe en ny roman, eftersom det drejer sig om en forandring i den
fundamentale tænkemåde.
Kjærstad tager udgangspunkt i en hos litteraturteoretikere gængs
fremstilling af, at den moderne roman fødtes i kølvandet på renæssancen og
den kopernikanske revolution. Don Quijote af Cervantes ses i den
Kritik:
Madsens genreblandinger
"Svend Åge Madsen søger ikke
at tage ironisk afstand fra
nogen af de genrer, han bruger.
Hans bog bliver en collage,
hvor de enkelte klip synes
overtaget ubearbejdet, og hvor
det er i modsætningernes
gensidige belysninger
spændingen opstår.
Sentimentaliteten, erotikken,
kriminaliteten, mystikken - alt
er ægte, men i sammenhængen
bliver det falsk. Og så opstår
der netop som summen af
denne falskhed en ny sandhed,
et roman-univers...". 40
forbindelse som den første virkelige roman.
Romanen, som vi kender den i dag, slår dermed
ud i fuldt flor omtrent parallelt med Newton.
For Kjærstad sker det næste store
videnskabelige paradigmeskift først med de
resultater, Albert Einstein 41 og kredsen rundt om
Niels Bohr nåede. Men modernismen er dog ikke
den forventede spejling af dette. Den er i langt
højere grad kulminationen af den roman, der
begynder med Cervantes; den modernistiske
roman befinder sig ifølge Kjærstad trods sin
fragmentering og krisebevidsthed stadig inden for
renæssancens og oplysningstidens verdensbillede.
Modernismen er det litterære udslag af 1800tallets
teknologiske landvindinger og fremvæksten
af de store byer, af det verdensbillede, der sætter
mennesket i centrum.
Den nye roman skal overvinde både den lineære fortælling, der arbejder
hierarkisk og kausalt, og den moderne fragmentarisme. Til denne bedrift
skaber Kjærstad begreberne litterært felt og hypertekst, hvor elementerne
skaber en mangfoldighed af forbindelser, men hele tiden indvirker på
40
Barfoed, Stig Krabbe: Anmeldelse af Liget og Lysten i Aalborg Stiftidende 22/10/68. Her citeret fra
Fausing, Bent: Når alt bliver lige godt s. 141.
41
At Einsteins teori lyder navnet relativitetsteorien, får selvsagt stor betydning for postmodernismen.
José Ortega Y Gasset har i den forbindelse skrevet et essay med titlen: Den historiske fortolkning af
Einsteins relativitetsteori. Og som aflægger i den danske diskussion vil jeg henvise til Johannes Landbos
artikel: Er alt relativt. Begge er trykt i Vindrosen nr. 4, 1962.
24