Med de store fortællingers så berømte død, døde romanen - Aarhus ...

Journalisten Laura Jenssøn opfatter f.eks. alt i journalismens sprog og i
fængende overskrifter. Som konsekvens må hun i det øjeblik, hendes
verden trues af Ludvigs hævntogt, se sig selv fanget i et spind af de bedste
overskrifter. Hun formulerer sig i den journalistiske genre, og i romanen er
der flere steder citeret dele af hendes tekster - dermed forklares
inddragelsen af journalistiske genrer i romanen inden for dens
fiktionsunivers.
Ludvig Alsters ungdomskæreste Irmelin Deyk er ligeledes fanget i en
bestemt genre. Hun er ivrig læser af dameblade og triviallitteratur. Samtidig
er hendes liv fastholdt i nogle stereotype kønsroller og beskrivelsen af
hendes forhold til Ludvig Alster i 1962 er præget af triviallitteratur (Tou-I
s. 40). Også afsnittet Den halve mand, der er præget af Irmelins synsvinkel
og begrænsede viden, præges tydeligt af denne litteraturs stil og traderede
verdensfremstilling: "Hun gik op ad gågaden. Det var længe siden hun
havde været inde i byen, og hun genvandt snart sit gode humør. Hun
udpegede nogle ting hun fik lyst til, og hendes bærer købte dem
omhyggeligt ind. Et sted fik hun skoene pudsede af en dreng, der var
taknemmelig for den mønt hun tilkastede ham. Hun lod sig spå af en
sandsiger, kun for sjov, for hun troede ikke på den slags og hørte knap nok
efter spådommen. Konklusionen var, at hun snart skulle møde den store
kærlighed" (ToU-II s. 222). Og i samme kapitels afsluttende afsnit på Hald
Herregård, der stadig tager udgangspunkt i Irmelins opfattelse af
begivenhederne, er der tydelige inddragelser af herregårdsfortællingens og
spøgelseshistoriens genrer.
Sådan synes de karakterer, der betegner dette univers, først og fremmest
at forstå sig selv ud fra faste roller, der hænger sammen med faste genrer.
Genrer er altså noget, man kan blive præget af, idet de styrer mod en
bestemt tolkning. Svend Åge Madsen har selv beskrevet, hvordan han
opfatter dette som et billede på, hvordan vi generelt opfatter verden
omkring os, hvordan vi på linje med romanens karakterer finder genrer at
forstå verden igennem: "Alle mennesker i dag, lige meget om de læser lidt
eller meget, har kendskab til en fantastisk mængde historier. Anekdoter,
bibelhistorier, hvad de ser i tv. En mængde fiktionselementer, læste og
ikke-læste, danner forudsætninger for os, når vi forsøger at sætte oplevelser
i sammenhæng. Vi bruger de historier, vi har lært". 123
5.4 På skellet mellem virkelighed og fiktion
Romanens generelle opbygning som tekstcollage er et billede på, hvordan
verden kan forstås som en samling af tekster, man har læst. I den yderste
konsekvens betyder det en tekstliggørelse af verden; at ikke blot opfatter
123 Dalgaard, Niels: Dage med Madsen eller livet i Århus s.18-19.
83