Med de store fortællingers så berømte død, døde romanen - Aarhus ...

Det er med denne grundlæggende forståelse af litteraturen, som en almen
mulighed for dannelse, at Habermas sætter sin kritik ind mod
massekulturen.
Optik:
Kunst
2. Underholdning
modstilles
dannelsesmuligheden.
Optik:
Kunst
3. Bytteværdi som
fremmedelement i
kunsten.
Med midten af det 19. århundrede ser Habermas en
grundlæggende rystelse af de institutioner, der førhen
havde sikret publikums sammenhæng som et
ræsonnerende publikum, da de er mål for en
grundlæggende brug af dem som underholdning. Det,
der i første omgang havde medført kunstens autonomi
og løsrivelse fra praksis, havde medført den frie dom
og dermed bevidstheden om æstetiske træk uafhængig
af ren konsumering, og havde begrænset markedets
funktion til fordeling af kulturgoderne, åbner for, at
bytteværdien med et massesamfund kan få betydning.
Helt frem til i dag har vi arbejdet med en
grundlæggende kunstopfattelse, hvor bytteværdien ikke
har indflydelse på kvaliteten, men i konsumkulturen, som Habermas kalder
den, trænger markedets love ind i værkernes substans, og de bliver dermed
objekt for en markedsideologisk debat. 51
At massekulturen bliver mål for en lede, skyldes ifølge Habermas, at den
i stedet for at danne publikum opnår sin øgede omsætning gennem
tilpasning til underholdningsbehov, som er karakteristisk for
forbrugergrupper med relativt lav dannelsesstandard. 52
Habermas bygger her på sin skelnen mellem at give det store publikum
adgang til kulturgoder, som gøres økonomisk lettere, og at tilpasse
kulturgodernes indhold til massens behov og gøre adgangen psykologisk
lettere. I den grad kulturen bliver til en vare i både form og indhold, skiller
den sig af med fordringen af skoling - en skoling, der vil betyde den
kyndiges øgen af kundskaben - altså en dannelse.
Denne kritik af massekulturen, som vi finder hos Habermas, er netop også
den forståelse vi så ligge bag Merete Lunds og Benedikte H Nielsens
forestillinger i forlængelse af, at postmodernismen blandede massekulturen
51 "Selvom det ikke er strengt nødvendigt, at et kulturgode, som må spredes i overensstemmelse med
markedslovene, tager form efter sine potentielle efterspørgere, sker det alligevel, at ikke blot formidling,
salgsfremmende foranstaltninger (emballage, reklamer osv.) indrettes efter markedet, men også selve
værkets skabelse underkastes markedets behov. Resultatet er massekultur. Denne er ikke alene mulig,
fordi dens udbredelse er billigere gennem stordrift, men frem for alt, fordi den ikke kræver nogen
forudsætninger hos modtageren. Massekulturen er altså både økonomisk og psykologisk let tilgængelig:
prisen er lav og ordforrådet tilsvarende indskrænket" (Jørgensen, Torben: Om Habermas: Borgerlig
Offentlighed s. 15).
52 Se i den forbindelse også min inddragelse af sociologen Pierre Bourdieus teorier i afsnit 4.3.1.
32