Med de store fortællingers så berømte død, døde romanen - Aarhus ...

specialisterne finder deres eget værd. Han finder det derfor ganske
naturligt, at kompleksitetskriteriet er kommet til at dominere den
akademiske kritik, fordi det jo er en del af en kulturkreds, hvor man
prioriterer naturvidenskab og teknologi, elitedannelse, teoridyrkelse og
abstraktionsevne højt. Det værk, som er så komplekst opbygget, at det
kræver stor intellektuel anstrengelse at analysere det, bliver i en sådan
sammenhæng uundgåeligt højt vurderet ifølge Nøjgaard.
Der er ikke tvivl om, at der ligger en god portion kritik af den litterære
ekspertinstitution i denne karakteristik, og at en sådan behandling af
værdiparametre derfor lægger sig i forlængelse af den debat, som
postmodernismen blev genstand for, eller måske nærmere lagde sig ind i.
John Thobo-Carlsen synger i sin artikel Hvad skal vi med kunsten når vi
har æstetikken ? Om vurdering i kunstproduktion og kunstreception videre
på den sang:
"Vil vi ikke tit kunne finde eksempler på kunst, som besidder sådanne træk
[distance, kompleksitet, enhed og intensitet], men som, hvis det kommer an
på en prøve, kun få ville synes var gode ? Jeg er ret sikker på, at det vi tror
er objektivt i denne kunstneriske vurderingssammenhæng, i virkeligheden er
udtryk for en meget afgrænset gruppes selvlegitimeringsbehov. En gruppe
som nødtvungen har måttet gøre dyd af distancen". 61
I Litterær vurderingsteori og vurderingsanalyse - en introduktion tager
John Chr. Jørgensen gennem sin behandling af kompression, som er et
begreb, der både dækker enhed og kompleksitet, afstand fra sådanne
angreb. Han giver kritikken ret i, at kompression kræver en intellektuel
udrustning og kan medføre, at publikum bliver en lille skare, men han
skelner også klart modtagergruppens størrelse fra vurderingskriterierne,
idet han eksplicit fører debatten tilbage omkring det oprindelige
kerneobjekt; modernismen:
"Jo større kompression, des bedre intellektuelt udrustet læser må der til.
Enkelte modernistiske digte synes kun at have mulighed for at få et lille
publikum, som har en særlig glæde ved noget, man med et kritisk udtryk
kunne kalde intellektuel rebusløsning. Det kan dog for en æstetisk kritiker
aldrig medføre en negativ dom, at et større værk kun har et lille publikum;
en humanistisk (eller socialistisk) kritik ønsker større almengyldighed af
kunsten". 62
61 Thobo-Carlsen, John: Hvad skal vi med kunsten når vi har æstetikken ? Om vurdering i
kunstproduktionen og kunstreceptionen i Johansen, Jørgen Dines og Nielsen, Erik (red.): Litterær værdi
og vurdering. s. 145.
62 Jørgensen, John Chr.: Litterær vurderingsteori og vurderingsanalyse - en introduktion. s. 107.
38