Med de store fortællingers så berømte død, døde romanen - Aarhus ...

Peter Bürger:
kunstens
autonomi
Ordbogens og leksikonets definitioner af kunst tegner et billede af, hvordan
kunsten i dag er givet ved en eksklusivitet som følge af den historiske
udvikling. Denne udvikling er karakteriseret som en udskillelsesproces,
hvor kunsten som begreb i høj grad tegnes ved at tage afstand fra noget
andet (det være sig håndværk, videnskab, moral eller en idealitet).
Kunstteoretikeren Peter Bürger analyserer i Theorie der Avantgarde fra
1974 denne frigørelsesproces, idet han forsøger at tegne et billede af den
proces, der sikrer kunsten sin autonomi (sin "l'art pour l'art", sin stilling
som "kunsten for kunstens skyld").
Kunsten blev tidligere, pointerer Bürger, set i forlængelse af kirken som
institution, men man ser også allerede i Molieres værker en kamp mod
kirkens magt over litteraturen. 47 Processen mod frigørelse fra kirken er lang
og medfører ikke i første omgang en generel autonomi. Udviklingen mod
den borgerlige kunst går fra den religiøse over hofkunsten. Litteraturen
kunne kun skubbe til fremstillingens virke - væk fra den kirkelige moral,
som den hidtil havde tjent - med en massiv støtte fra kongen, så en egentlig
politisk frihed var der ikke tale om, men trods alt en begyndende kamp hen
imod kunsten som autonom institution.
Definition:
Kunsten
3. Kunsten er adskilt fra
religionen som
institution.
Kunsten frigør sig altså fra kirken i en distancering
i sin proces mod autonomi og bliver en selvstændig
institution. Men selvom den litterære institution fødes
ud af den religiøse, må man dog ikke lave den fejl at
se den litterære institution som en substitut for den
religiøse. Med en borgerlig kunstinstitution er der
ifølge Bürger nemlig sket nogle ændringer, der først
og fremmest har frigjort perceptionen og produktionen fra kollektiv til
individuel og har frigjort kunsten fra det egentlige formål, hvilket medfører
muligheden og pladsen for en fri refleksion. I den borgerlige kunst er ikke
kun produktionen, men også receptionen blevet individuel. 48
47 Bürgers teori er præget af, at han på den ene side først og fremmest prøver at definere en litterær
institution, men på den anden side i høj grad inddrager billedkunsten. Bürger ender dog dermed - som en
del andre teoretikere, der beskæftiger sig med institutionen - i en situation, hvor han må tage lidt fra alle
kunstinstitutioner for at skabe et helt billede og så lade det gælde for kunstbegrebet. Der ligger altså en
præmis om, at alle kunstretninger opfører sig ens (og vil opføre sig ens) og er underlagt samme regler,
bag denne måde at beskrive kunsten. Det kunne være udgangspunkt for en grundlæggende kritik, som
dog ikke vil blive udfoldet her.
48 Den religiøse kunst, som f.eks. middelalderkunsten, er derfor lige så meget et modeksempel til den
borgerlige kunst, som det er dens forudsætning. Den religiøse kunst er nemlig givet ved sin funktion. Den
tjener som kultobjekt og dermed er den fuldstændig integreret i den sociale institution, som religionen er.
Kunsten bliver produceret kollektivt næsten som et håndværk - og også receptionen er institutionaliseret.
29