Med de store fortællingers så berømte død, døde romanen - Aarhus ...

Konklusion:
Kunsten som
negativ definition
Kritikken af
institutionsteorien
kunst. Kunstens udvikling er kunstbegrebets udvikling, fordi kunsten selv
bestemmer, hvad der er kunst i sit selvreferentielle og selvkritiske virke.
Den danske litteraturforsker Frederik Tygstrup har beskrevet denne
litteraturens situation, som kan den instituerede litteratur gøre, hvad den vil
i kraft af sin autonome, socialt praksisløse placering. 86 Litteraturen er med
andre ord endt i et tomrum, hvor den selv må søge sine essens. Den må
spørge efter sin egen definition.
Institutionsteorien arbejder ud fra, at man ikke kan give en
positiv definition af kunst. Det betyder, at begrebet dels er
kendetegnet ved en række negative definitioner dannet ved,
hvad kunsten gennem den historiske frigørelsesproces har
taget afstand fra, dels at kunsten selv søger en definition.
4.4.2 Den totale frigørelse eller traditionen
Kunsten set i forlængelse af institutionsteorien i sin mest ekstreme form
kan kritiseres for at mangle konsensus og bare udvikle sig fremad uden syn
for tradition. Den kan i den forståelse sidestilles med en massekultur. Den
nyeste kunst optaget af institutionen kritiseres på den baggrund for ikke at
(aner)kende sin tradition, hvorfor optagelsen bliver enten tilfældig eller
efter personlig interesse.
En sådan kritik er blandt andet gennemgående i David Favrholdts
institutionskritik Æstetik og Filosofi, hvor han i høj grad tager
udgangspunkt i institutionsteorien, som den er fremlagt af danskeren Søren
Kjørup.
Søren Kjørup forstår først og fremmest institutionen som en række
samfundsmæssige mekanismer i stærk inspiration fra Habermas. 87 Men i
Kjørups udgave ligger der en tendens til at gøre institutionen ret konkret:
86 "Der findes en række moderne tekster [..] som i sig selv, eller man kunne også sige: i den litterære
handling [act], som de sætter i værk, rummer et spørgsmål, altid det samme spørgsmål, men hver gang
singulært og iværksat på en anden måde: 'Hvad er litteratur?' eller 'Hvor kommer litteraturen fra?' 'Hvad
skal vi stille op med litteraturen?' [..] På den ene side er der objektivt tale om en institueret fiktion, idet
litteraturen netop i sin kraft af sin autonome, socialt praksisløse placering kan gøre, hvad den vil. Men
blandt de mange ting, som den således kan gøre, findes muligheden for at reflektere den position, som
den hermed indtager i den diskursive orden". Tygstrup, Frederik: Kroppen teksten loven s. 7.
87 "I presume, that the modern institution of Art not only did not, but also could not evolve before the
18th Century, for the various other social institutions on which the Institution of Art most conspicuously
depends did not evolve before between, say, 1500 and 1750: the 'liberal' division of labor (as opposed to
guild system), the 'liberal' money economy, the institution of 'the public', and of 'public opinion' ('die
56