Med de store fortællingers så berømte død, døde romanen - Aarhus ...

McHales
analyser af
postmodernisme
Konklusion:
ligegyldigheden
der henviser til det andet, hvorved den netop selv stiller de spørgsmål, som
vi tvinges til at stille om kunstens essens.
Det er i denne afsøgning af institutionens grænser ved legen med det
tidsligt adskilte andet, at intertekstualiteten får sin renæssance, sin
opblomstring og i den grad kommer i fokus, fordi intertekstualitet rejser en
hel del af litteraturhistoriens store spørgsmål om påvirkning, indflydelse og
originalitet - om forholdet til traditionen.
Deri bliver kritikken af postmodernismen og kritikken af
genreblandingerne spejlet i de værker, de drejer sig om. Mange af de
områder, kritikken angriber, og de grænser, som den litterære collage
undersøger, finder sin forståelse i det samme kunstbegrebs historie og den
samme forståelse af kunstens autonomi. De spørgsmål, som kritikken
stiller, og som jeg her behandler, er dem Tugt og utugt i mellemtiden stiller
i sin collageform.
Den litterære collage inddrager kommunikative og lav-
kulturelle genrer som led i en selvrefleksiv søgen efter
egen essens i litteraturens historie som eksklusionsproces.
Derved kommer den til at gentage modernismens og
avantgardens metoder, men i en behandling af dem, som
binder denne kunst til traditionen.
4.5 Diskussionen om repræsentationen og kunstigheden
Brian McHale har i sine to bøger Postmodernist Fiction (1987) og
Constructing Postmodernism (1992) blandt andet arbejdet med
postmodernismens selvrefleksivitet ved inddragelsen af lavere genrer som
et spørgsmål om fiktionens forhold til virkeligheden såvel som anden
litteratur. Det har han gjort ud fra begreberne spaces, trans-worlds, miseen-abyme
og narrative self-erasure.
Begrebet om spaces er et af litteraturens grundlæggende karakteristika. Det
tager udgangspunkt i, at fiktionens verden er en ny ukendt verden, der
bygges op og efterhånden skabes gennem teksten ved at spille på vores
forventninger til teksten, at det fiktive værk (modsat den videnskabelige
tekst) selv skaber sin verden. Sproget indtræder i en erfaring af distance til
omverdenen og henfører sig til præsentationen.
67