30.07.2013 Views

Med de store fortællingers så berømte død, døde romanen - Aarhus ...

Med de store fortællingers så berømte død, døde romanen - Aarhus ...

Med de store fortællingers så berømte død, døde romanen - Aarhus ...

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Her ved afslutningen af mit studie er jeg vendt tilbage til<br />

begyn<strong>de</strong>lsen og litteraturens <strong>store</strong> grundspørgsmål. De har<br />

på sin vis fulgt mig hele ti<strong>de</strong>n, da <strong>de</strong>t er spørgsmål, man<br />

altid må stille. Men <strong>de</strong>rfor synes <strong>de</strong>t og<strong>så</strong> <strong>så</strong> naturligt, at<br />

jeg nu ven<strong>de</strong>r mig om og spørger en gang til...<br />

Genreblandinger har i postmo<strong>de</strong>rnismens optik ført til en generel kritik af<br />

litteraturen i form af diskussioner om kunstens dumhed, <strong>de</strong>ns lukkethed og<br />

<strong>de</strong>ns lige-gyldighed i forhold til traditionen, mens forhol<strong>de</strong>t mellem sprog<br />

og realitet siges opløst i en kunstighed. Disse diskussioner om<br />

genreblandinger er <strong>de</strong>tte speciales emne.<br />

Jeg vil i min behandling af <strong>de</strong>nne diskussion arbej<strong>de</strong> ud fra <strong>de</strong>n tese, at<br />

genreblandingerne ikke bare er genstand for <strong>de</strong>nne kritik og diskussion,<br />

men selv opfordrer til, at disse spørgsmål bliver stillet. Genreblandingerne<br />

stiller indirekte disse fundamentale spørgsmål om kunsten og <strong>de</strong>ns værdi,<br />

og genreblandingerne er netop <strong>de</strong>rfor et formeksperiment, <strong>de</strong>r udforsker<br />

<strong>romanen</strong>, og gør <strong>de</strong>t gennem en behandling, <strong>de</strong>r forhol<strong>de</strong>r sig til <strong>de</strong>n<br />

autonome litterære institution.<br />

I min behandling vil jeg først klargøre <strong>de</strong>tte udgangspunkt for<br />

postmo<strong>de</strong>rnismens kvalitative diskussioner - genreblandingerne - i<strong>de</strong>t jeg<br />

vil lave en kort præsentation af, hvordan <strong>de</strong> fremstilles og bruges i<br />

eksemplet; Svend Åge Madsens roman Tugt og utugt i mellemti<strong>de</strong>n fra<br />

1976. Det vil danne første hovedkapitel (kap. 2).<br />

Derefter vil jeg i an<strong>de</strong>t hovedkapitel (kap. 3) skitsere hovedlinjerne i<br />

selve diskussionen og <strong>de</strong> optikker, <strong>de</strong>n arbej<strong>de</strong>r med. Det vil jeg gøre i en<br />

fremstilling af ten<strong>de</strong>nser i postmo<strong>de</strong>rnisme<strong>de</strong>batten. Her opstiller jeg <strong>de</strong><br />

grundlæggen<strong>de</strong> hovedspørgsmål, som er mål for min behandling;<br />

spørgsmål <strong>de</strong>r først og fremmest handler om litterær kvalitet i forhold til<br />

begreber som dumhed vs. dannelse, åbenhed vs. mo<strong>de</strong>rnisme, ligegyldighed<br />

vs. tradition og kunstighed vs. præsentation.<br />

I tredje hovedafsnit (kap. 4), som er specialets hoved<strong>de</strong>l, danner disse<br />

optikker disposition for en kronologisk fremstilling af kunstens udvikling i<br />

et institutionsteoretisk perspektiv. Kapitlet vil være en teoretisk behandling<br />

og analyse af disse spørgsmål til kunsten set i forlængelse af<br />

genreblandingerne og postmo<strong>de</strong>rnismediskussionen.<br />

3

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!