Med de store fortællingers så berømte død, døde romanen - Aarhus ...

Romanen henter genrer fra det 'andet' både i form af videnskabelige og
triviallitteraturens genrer og spinder dem i et sirligt net med elementer fra
litteraturhistoriens tradition. Det sker i en selvbevidsthed, der ligefrem
fremhæver inddragelsen af det 'andet'. Romanen fremstiller sig som en
collage af genrer, der henviser til det 'andet', hvorved den stiller de
spørgsmål, som vi opfordres til at stille til kunstens essens. Romanen åbner
spørgsmål om kvalitet og åbning af kunsten; om kompleksiteten,
tilgængeligheden, originaliteten og forholdet til traditionen.
I dette formeksperiment overtager romanen nogle af avantgardens
virkemidler, men får dem til at virke i forlængelse af modernismen, fordi
denne inddragelse af genrer må ses i erfaringen fra avantgardens
mislykkede angreb på den autonome institution. Som formeksperiment kan
genrerne bruges til at udfordre romangenren, og i denne forståelse kan
brugen af den enkelte genre i Tugt og utugt i mellemtiden videre analyseres.
5.2 Den tidslige forklaring - eller trangen til realisme
Første brik i Tugt og utugt i mellemtidens collage af forskellige genrer og
litterære henvisninger er et kort tekststykke med overskriften FORSKRIFT.
Dette lille tekststykke er på den ene side en lille del af romanens store
collage, på den anden side fremstiller den sig som uden for den øvrige
fiktion.
Tekststykket udgør et fragment i collagen, men samtidig kommenterer
det resten som en helhed og skiller sig derfor ud derfra. Forskriften er med
andre ord metanarrativ og giver en af nøglerne til forståelsen af Tugt og
utugt i mellemtiden - og giver én indgang til at forstå, hvordan værket
bruger forskellige genrer til at bygge et univers op.
Romanens (fingerede) forskrift er underskrevet med "Komani, historiker,
specialist i Mellemtidens Danmark". Teksten spiller på en historisk
videnskabelig beskrivelse af resten af teksten, idet den kategoriserer den og
vurderer den og giver os en genrefastsættelse. Den præsenterer resten af
romanen som et "experiment" skabt af "Ato Vari" og vurderer den som
"realistisk", og at alt er beskrevet "rigtigt ud i de mindste detaljer". Dermed
inddrages en af Kants 'andre' kategorier, videnskaben, som netop skulle
bedømmes ud fra sandheden med forstanden. Ved at inddrage denne optik
flytter romanen altså vores forståelse fra et område til et 'andet', der
egentligt er fremmed for kunsten.
Genrebrugen signalerer et faktuelt forhold til en verden, der ligner vores.
Komani henviser til noget så konkret (og umiddelbart ikke-fiktivt) som
75