Med de store fortællingers så berømte død, døde romanen - Aarhus ...

More documents

Recommendations

Info

Definition: Kontekster 63 1. Den økonomiske kontekst: Man tager udgangspunkt i, om det pågældende værk kan sælge. 2. Offentlighedskonteksten: Man vurderer værket i forhold til, om det er vedkommende, inspirerende, udfordrende og bidrager til den generelle udvikling af kulturlivet. 3. Ekspertkonteksten: Man arbejder med et fagligt niveau i kunsten. Omvendt er det også let inden for den økonomiske kontekst at argumentere for, at et værk, der ikke kan profilere sig selv og tjene sig selv ind, ikke er godt nok, at offentlighedskonteksten er formynderisk med sit dannelsesbegreb, og at ekspertkonteksten arbejder ud fra en lille elites behov og selvretfærdiggørelse (som vi ser det i bl.a. Nøjgaards argument om kompleksitet). Med disse begreber om forskellige kontekster bliver det klart, at en diskussion af kompleksitet med inddragelse af dannelseskulturen, som må høre under offentlighedskonteksten, og eksperternes favorisering af kompleksitet som et udtryk for den litterære teksts egenart er en sammenblanding af offentlighedskonteksten og ekspertkonteksten. Yderligere er inddragelsen af salgstal som en indikator for almengyldighed derpå en inddragelse af den økonomiske kontekst. I denne sammenblanding af kontekster danner diskussionen om kompleksitet og dele af postmodernismediskussionen en parallel. 64 For den del af litteraturdebatten, der arbejder med et udgangspunkt i en forståelse af litteraturen som et dannelsesforum, inddrager postmodernismen sin modpart, når den inddrager massekulturens genrer. Det er klart, at den økonomiske kontekst er dominerende inden for massekulturen med dens liberalt markedsorienterede kunstsyn. Det skinner igennem i postmodernismedebatten med bl.a. inddragelsen af argumenter om salgstal. Med inddragelsen af massekulturens genrer i postmodernismen hentes kritikken af massekulturen også ind i den litterære diskussion. Postmodernismen sættes ved inddragelsen af massekulturens genrer i modsætning til dannelsesidealets krav om en udfordrende litteratur. Når postmodernismen angribes for at være dum, tager man udgangspunkt i 63 Opstillingen er inspireret af Henrik Kaare Nielsens mobilforedrag på institut for Kunsthistorie på Aarhus Universitet d. 3. april 2001. Henrik Kaare Nielsen talte først og fremmest om billedkunst, men jeg finder alligevel opdelingen anvendelig i denne sammenhæng. Henrik Kaare Nielsen tog, som jeg også gør, udgangspunkt i institutionsteorier, og klargjorde derindenfor, hvordan der kun kan tales om kunstnerisk kvalitet inden for specifikke kontekster, og altså ikke som abstrakt begreb. 64 Jeg vil her i første omgang kun behandle sammenblandingen af offentlighedskonteksten (forstået først og fremmest som dannelsesperspektivet) og den økonomiske kontekst. Ekspertkonteksten - og dermed kompleksitetsspørsmålet set som et udtryk for det litterære sprogs egenart - vil delvist ligge til baggrund for min behandling i afsnit 4.5. 40
Konklusion Dannelse vs. massekultur offentlighedskonteksten, idet man kritiserer litteraturen for ikke at være udfordrende, og at den mangler dannelse i forhold til sit publikum. I forlængelse af denne kritik følger en stærkt ideologisk kritik af modernismen, som værende lukket og elitær. Det er inden for denne del af debatten, vi hyppigt ser argumentet om, hvordan f.eks. Eco har solgt bredt, hvilket skulle være tegn på postmodernismens åbenhed (i modsætning til en elitær modernismes lukkethed). I dette argument tages der ikke højde for det skel, Habermas danner mellem at gøre økonomisk lettere og psykologisk lettere, fordi debatten om postmodernismen blander de forskellige kontekster sammen. Det er en vurdering, der på sin vis finder sin grund i en økonomisk kontekst, da den tager udgangspunkt i markedskræfter med et ideologisk perspektiv, der skriver sig op mod kvalitet, som noget eksklusivt. På den måde er den postmoderne debat ved at være præget af begrebet om tilgængelighed forstået ud fra en offentlighedskontekst kommet til i kombination med en ide om massens læsning at handle om modernismens utilgængelighed forstået i forlængelse af den økonomiske kontekst. Med denne vinkel bliver postmodernismen netop et forsøg på at åbne kunsten (forstået som et øget salg af den offentligt anerkendte kunst). Diskussionen om litteraturens kompleksitet er præget af, at forskellige kontekster blandes sammen. I diskussionen om (postmodernismens) genreblandinger er salgstal udtryk for den økonomiske kontekst (og bruger modernismen som en elitær modsætning), mens kritikken af postmodernismens dumhed er udtryk for en offentlighedskontekst, der ser massekulturens underholdende midler som en modsætning til et dannelseskrav. 4.3 Diskussionen om åbenhed 4.3.1 Kritikken af kløften (modernisme og avantgarde) Forståelsen af postmodernismens forsøg på at åbne sig mod en folkelighed ved brug af massekulturens midler finder i den tidligere skitserede opstilling sit holdepunkt i modernismen som kontrast (optik 1 og 2, afsnit 3). Modernismen er i denne kontrastfigur forstået som den formeksperimenterende selvrefleksive kunst - altså først og fremmest 41
Page 1 and 2: INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 3
Page 3 and 4: Her ved afslutningen af mit studie
Page 5 and 6: at forstå de forskellige synsvinkl
Page 7 and 8: Man siger, at modernismens kunst le
Page 9 and 10: Genrerne videnskabelig rapport, pol
Page 11 and 12: domineret af pasticheformen brugt m
Page 13 and 14: Men selvom intertekstualiteten sål
Page 15 and 16: Venturis slogan Umberto Eco: Det å
Page 17 and 18: Lund og Nielsen: Postmoderne åbenh
Page 19 and 20: Værdirelativisme Optik 2 "'postmod
Page 21 and 22: at gå hånd i hånd med arbejdet m
Page 23 and 24: Optik 4 med sin kunstighed, fiktion
Page 25 and 26: hinanden. 42 Kjærstad finder en ty
Page 27 and 28: Kants kritikker 4.1 Kunsten og dens
Page 29 and 30: Peter Bürger: kunstens autonomi Or
Page 31 and 32: egreb om universalitet bygger på e
Page 33 and 34: og den elitære litteratur i Postmo
Page 35 and 36: Kritikken af triviallitterature n S
Page 37 and 38: del skal have sin retfærdiggørels
Page 39: Diskussions- behandling Denne gener
Page 43 and 44: avantgardens angreb og samtidig den
Page 45 and 46: Bourdieu: Distinktionen mister kuns
Page 47 and 48: obvious homologues between this mod
Page 49 and 50: Konklusion: Postmodernismen og åbe
Page 51 and 52: Konklusion: Massekommunikation som
Page 53 and 54: Institutions- teorien: Definition i
Page 55 and 56: "Then later on I was confronted wit
Page 57 and 58: "By an 'institution' I understand a
Page 59 and 60: Blooms kanonteori precursors. Her v
Page 61 and 62: Her åbnes der så umiddelbart for,
Page 63 and 64: Lyotard: sammenkædning historie og
Page 65 and 66: afgrænsede. Det er denne erfaring,
Page 67 and 68: McHales analyser af postmodernisme
Page 69 and 70: den mur, vi nedbryder for at få et
Page 71 and 72: Postmodernismediskussionen Konklusi
Page 73 and 74: Konklusion: repræsentation vs. pr
Page 75 and 76: Romanen henter genrer fra det 'ande
Page 77 and 78: Konklusion: Brugen af genrer, der b
Page 79 and 80: Romanuniverset bekræfter os altså
Page 81 and 82: Denne fornemmelse af at have mere v
Page 83 and 84: Journalisten Laura Jenssøn opfatte
Page 85 and 86: støtte i Baudrillards fremstilling
Page 87 and 88: med den tidslige distance, der har
Page 89 and 90: det påny. Det måtte være et træ
Page 91 and 92:
Konklusion: Genreblandinger som for
Page 93 and 94:
markedskræfter (en blanding af den
Page 95 and 96:
Andersen, Anders Bønløkke m.fl.:
Page 97 and 98:
of the Sublime and Beautiful. Oxfor
Page 99 and 100:
Gemzøe, Anker: Modernismens kulmin
Page 101 and 102:
Hufvudstadsbladet, 30. okt. 1984. K
Page 103 and 104:
Skude, Flemming m.fl. (red.): Den d
Page 105:
cannot be seen as an attack but mus
show all

Med de store fortællingers så berømte død, døde romanen - Aarhus ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?