Læs opgaven - Forsvarskommandoen

Af tabel 5 vurderes det, at der er sket en ændret vægtning eller omprioritering af de enkelte
faktorers påvirkning. Tabellen viser, at de afgørende faktorers betydning er mindsket,
med en deraf større vægt på sekundære eller medvirkende faktorer. Dermed er der indikationer
på et retningsskifte, der kan medføre en reducering i antallet af officerer som går i
utide. Dette kan synliggøre forsvarets indsats og deraf følgende succes på området.
Statistikken i tabel 6 viser, at de to økonomiske faktorers betydning, det vil sige forsvarets
økonomiske ressourcer samt aflønning og ydelser, i året 2001 har været uforandret. Selvom
faktorerne ikke vægtes nær så højt som de afgørende faktor, vurderes deres påvirkning
alligevel at have en betydelig værdi. Manglende overensstemmelse mellem mål og
midler er fremherskende. Officererne føler ikke, at der er tilstrækkelighed med ressourcer
til at kunne udføre jobbet professionelt.
Aflønning og ydelser udgør en betydende afgangsårsag. De yngre officerer efterlyser en
løn, der i højere grad modsvarer civile forhold. Det vurderes, at der tilstræber en aflønning
som svarer overens med det ansvar og den uddannelse, som officer har. Selvom aflønningsfaktoren,
som primær faktor, vægtes mindre højt i år 2001, har faktoren fået en større
sekundær bestemmende betydning. Det er samtidig konstateret, at faktoren, som værende
en medvirkende årsag, er steget fra år 2000 til år 2001.
Blandt de officerer, som har forladt forsvaret, var der mindre tilfredshed med personaleadministration
og karriereplanlægning, kravet om den geografiske mobilitet sammenholdt
med for eksempel ægtefællens civile job/karriere og børnenes skoleforhold, forsvarets
økonomiske ressourcer, forsvarets villighed til at foretage ændringer når beslutninger var
truffet, samt aflønning og ydelser. Utilfredsheden vejer tungere end de nævnte motiverende
forhold. Arbejdsvilkår betragtes som meget alvorligt, når de yngre officerer somme tider
skulle hæfte deres motivation på ”guleroden, der viftes foran næsen”. Såfremt guleroden
fjernes, ses der ingen grund til at fortsætte ansættelsesforhold. De adspurgte officerer har
givet udtryk for faglig stolthed. De vil gerne have indflydelse på egne arbejdsvilkår og er
villige til at prøve kræfter med det civile erhvervsliv, hvis ikke deres egne ønsker og forventninger
bliver opfyldt.
2.5.1. Præcisering af forhold med afgørende eller medvirkende betydning for officerernes
afgang.
Som nævnt i punkt 2.3.2 har en stor del af officererne prioriteret de faktorer, som var udslagsgivende,
for at forlade forsvaret. I år 2000 blev det gennemsnitligt oplyst, at der var
2,8 afgørende faktorer for afgangen, hvorimod tallet i år 2001 var ændret til 2,0 afgørende
faktorer. De afgørende faktorer i undersøgelsen har generelt været emner som personaleadministrationsforhold
og geografisk mobilitet.
Den tiltagende individualisering i samfundet kræver, at forsvaret foretager en tilpasning til
de ændrede vilkår, for derved at kunne opfylde personellets individuelle ønsker:
Dette kræver, at den enkelte officer betragtes som unikt, i stedet for blot som en ressource,
som den opleves i den nuværende førte personalepolitik.
Den anden afgørende faktor er den geografiske mobilitet. Mange officerer peger på dette
problem, herunder vanskelighederne for at tage hensyn til familie og den efterfølgende
familieplanlægning.
30