Læs opgaven - Forsvarskommandoen

Resumé.
I kapitel 1 gennemgås baggrunden for specialet, diskussionen af og motiveringen for valg
af problemområde og problemformulering. Der opstilles hjælpespørgsmål, som er bærende
for præciseringen af problemets art og som vil blive diskuteret og besvaret løbende
gennem specialet. Med henblik på metodediskussionen overvejes, hvordan de data, der er
nødvendige for at besvare problemformuleringen indsamles, bearbejdes, analyseres og
præsenteres. Der indhentes statistiske materialer fra eksisterende undersøgelser gennemført
af Forsvarskommandoen, FKO, og analyseret af Forsvarsakademiets Institut for
Militærpsykologi, IMP, hvor der bliver lagt vægt på de lønmæssige forhold. Supplerende
gennemføres et interview med repræsentanter fra Forsvarsakademiet, FAK, og Hovedorganisationen
af Officerer i Danmark, HOD, om deres syn omkring intentioner, forventninger
og forestillinger om implementering om Ny Løn 2 i forsvaret. Dette interview udgør en
primærkilde i specialets perspektivering. Slutteligt diskuteres valget af teorier.
I kapitel 2 redegøres der først for de forskellige afgangsårsager koncentreret omkring lønfaktoren
som en fastholdende og konkurrencefremmende faktor. Baggrunden er en sammenligning
af IMPs rapport vedrørende ”Officerers afgang” fra år 2000 og år 2001. Efterfølgende
analyseres de forhold, der har betydning for fastholdelsen for den enkelte officer,
i sammenhæng med den yngre generationens indstilling. Sloganet ”Én gang officer – altid
officer” modsvarer ikke længere de unge officerers indstilling til officersgerningen som en
livsstilling. Forbedringen af lønforholdene for den enkelte i stillinger udenfor forsvaret udgør
ikke den primære og afgørende afgangsårsag, men det er en stærkt medvirkende
faktor.
I kapitel 3 diskuteres to motivationsteoriers syn på lønnen som belønning for det præsterede
arbejde med adfærdsregulerende kontra ikke-adfærdsregulerende egenskaber. Der
er valgt A.H. Maslows behovspyramide, for at beskrive lønnen som motivationsfaktor uden
disse egenskaber og F. Herzbergs tofaktorteori, hvor lønnen kan have en adfærdsregulerende
egenskab som motivationsfaktor og ikke hygiejnefaktor. Konklusionen af begge to
teorier med henblik på lønnen som motivationsfaktor er, at lønnen kan have en fastholdende
virkning på den enkelte, da arbejdstilfredshed og konkurrenceincitamenter er til stede.
Desuden vil den samlede løn, det vil sige basisløn samt tillæg, muligvis udligne de forhold,
som begunstiger den enkelte officers afgangstilbøjelighed og dermed øge den fastholdende
virkning.
I kapitel 4 beskrives, hvordan det eksisterende lønsystem og Ny Løn er opbygget. I kapitlet
beskrives i detaljer hvilke komponenter, der indgår i, og deres betydning i det enkelte lønsystem.
Afledt af sammenhængen mellem officerernes afgangsårsager med baggrund af
den eksisterende lønpolitik og Ny Løns målsætning, samt den implicitte personale- og lønpolitik,
medføre dette de afledte fordele og ulemper. Konklusionen er, at Ny Løn kan betragtes
som forsvarets nye fleksible værktøj, der kan skabe attraktive arbejdspladser og et
mere effektivt forsvar. Rigtigt anvendt er Ny Løn et aktivt redskab i forhold til de andre afgangsårsager
og kan betragtes som et motivations- og fastholdelseselement for den enkelte
officer. Ligeledes beskrives hvordan den enkelte officer lønmæssigt indplaceres.
2 Se afsnit 1.10.
4