En længe ventet gæst …?”

OPUS
Psykiatrisk Center København • Region Hovedstadens Psykiatri
Kommentarer fra deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen
Ad spørgsmål 13: Ja, men de er ikke så gode til at formulere sig på et helt almindeligt og forståeligt
sprog.
De er for lang tid om at handle på mine henvendelser.
De har nogle "kodeord" som arbejde - hvis man siger det, hører de på en - ellers ikke.
De ser på en, som om man er hypokonder, at man ikke fejler noget, at man bare skal tage sig
sammen.
Det afhænger meget af ens sagsbehandler, om man bliver forstået, og hvad der bliver tilbudt.
Det er længe siden, at jeg havde kontakt til jobcentret.
Det skal være lettere at få adgang til mentorordning og SPS-ordning på studiet.
Én gang har jeg oplevet, at der blev talt til mig med respekt og forståelse.
Empati og tværfagligt samarbejde. Samt oplysning om alternative uddannelser/kurser som For
eksempel højskoler og daghøjskoler for sindslidende.
Gennem hele forløbet har jeg haft en bisidder med.
Glad for samarbejde med GL [personnavn, red].
Har ikke haft så meget kontakt med jobcentret.
Har ingen personlig kontakt med jobcentret, da jeg ikke taler i telefon.
Har oplevet kontakten personuafhængig. Har i en periode mødt en god sagsbehandler.
Jeg blev ved en fejl sendt i aktiveringen. Det blev opdaget bagefter, at jeg ikke skulle have været
der. Aktiveringen var forfærdelig, var ikke i stand til at tage vare på mig selv eller arbejdet.
Jeg er rigtig tilfreds med behandlingen [formodentlig i OPUS, da hun ikke har været i kontakt
med jobcentret, red.].
Jeg har det skidt med at komme på jobcentret hver tredje måned. Jeg er hele tiden bange for
at blive sendt i arbejde, selv om jeg ikke føler mig i stand til det. Jeg er bange for ikke at blive
hørt og forstået. Og det har jeg været alle de tre år, jeg er kommet der.
Jeg har haft dårlige oplevelser med [firmanavn, red.], men det var kortvarigt, og i dag har jeg
ikke noget med dem at gøre.
Jeg har haft en del problemer angående revalidering, som har gjort, at jeg har fået gæld i banken.
Revalideringens ventetid var lang (næsten 12 måneder). Jobcentret har flere gange troet
jeg var ledig, selvom jeg er studerende.
Jeg har ikke oplyst jobcentret om min lidelse, da det ikke har været nødvendigt.
Jeg har ofte fået hjælp fra OPUS-teamet på grund af, at jobcentret har afvist mig mange gange
ved henvendelse. Nu på grund af pres er jeg raskmeldt og får penge fra A-kassen. Da jeg var
på sygedagpenge, fik jeg slet ikke tilbuddet om flexjob, så jeg raskmeldte mig.
Jeg synes generelt, at jobcentret har alt for travlt med, at folk skal i arbejde, arbejde, arbejde.
Har følt mig presset til tider, og som om at jeg mistede styringen, så snart jeg kom derind.
Jobcentret har vist mig, at det er helt ligeglad med mig. Jeg har slet ingen tro på, at folk gør
det, som de lover at gøre.
Jobcentret lægger en plan, men man er ikke selv bevidst om, hvor meget man kan klare i sin
hverdag. Er glad for min revalidering, men jeg kunne ønske at være blevet gradvist optrappet i
timeantal, som tiden gik.
Jobcentrets indblik i individuelle sager er beklageligvis ekstremt dårligt.
Kan ikke lige overskue det på nuværende tidspunkt.
Man får en kraftig fornemmelse af, at de ikke respekterer en, og at man bare er et papir i skuffen.
Jeg kender ikke et eneste menneske, der har haft en positiv oplevelse på jobcentret.
10