En længe ventet gæst …?”

OPUS
Psykiatrisk Center København • Region Hovedstadens Psykiatri
Mange patienter har modtaget breve med forskellige oplysninger om, hvad der videre skal ske med
dem. En patient beretter for eksempel om, at hun inden for kort tid først modtog et brev, der drejede
sig om en sygeopfølgningsplan. Kort tid efter fik hun et andet brev, som oplyste, at hun nu skulle
i aktivering som led i et jobafklaringsforløb.
Begge breve er misvisende, fordi den pågældende patient er i gang med at søge pension og i øvrigt
er anbefalet at få et fleksjob.
Patienten beskriver sin følelsesmæssige reaktion på denne måde:
”Jeg får en klump i halsen hver gang. Jeg bliver bange og begynder at tvivle på, om de nu lige
pludselig synes noget andet end det, vi har talt om, og at de bare vil sparke mig ud!”
Frygten resulterer i usikkerhed, der forværrer patientens psykiske tilstand og gør hende stresset og
psykotisk.
Patienterne undrer sig ligeledes over, at det er vanskeligt at komme i kontakt med en sagsbehandler
telefonisk eller via mail:
”Det er træls, at man ikke kan komme igennem til dem. Man kan kun ringe til et fællesnummer i
jobcentret mellem kl. 9 og kl. 10 om morgenen, men man kan ikke være sikker på, at man kan få
fat i en sagsbehandler. Der er stort set altid optaget, og det er umuligt at komme igennem. Hvis
man kommer igennem, ved man ikke, om det er samme person, som sidder med ens sag. Man
kan heller ikke sende en mail direkte til sin sagsbehandler. Man får at vide, at man kan skrive til en
gruppemail, men jeg vil ikke sende en mail med mit personnummer og alle mulige andre personlige
oplysninger til en fælles mailadresse. Det vil jeg simpelthen ikke! Det er utrygt! Med et personnummer
og et navn kan du gøre ufatteligt mange ting. Det lyder måske paranoidt, men det er en
realitet. Ellers bruger jeg snail mail. Et brev, simpelthen. Det betyder alt sammen, at man ikke har
nogen kontakt til ens sagsbehandler, som i øvrigt er en del af et team, der ikke kan sige noget om
noget som helst. Det hele er et stort kafkask system, som man ikke kan stille noget op imod. Og
det er træls!”
Mange patienter nævner derudover, at de har vanskeligt ved at forstå begrundelsen for de forskellige
afgørelser. Et eksempel er en patient, der søgte om førtidspension omkring tidspunktet for
strukturreformen. Først forsvandt hans sag bogstaveligt talt i forbindelse med oprettelsen af jobcentrene.
Da ansøgningen blev indsendt på ny, fik han afslag.
Efterfølgende forsøgte han at få oplyst, hvad han så skulle gøre, men det vidste man ikke, fik han
at vide af sagsbehandleren. Patienten var i mellemtiden startet hos OPUS, hvor kontaktpersonen
forsøgte at rejse en pensionssag igen. Midt i forløbet blev det imidlertid besluttet at sende patienten
i arbejdsprøvning hos en 2. aktør, selv om sagsbehandleren i jobcentret havde noteret i sagen,
at det var uhensigtsmæssigt på grund af diagnosen.
Den pågældende patient kom i realiteten aldrig i arbejdsprøvning, for det var ikke muligt at finde en
praktikplads til ham, hvor det kunne foregå.
Forløbet efterlader et indtryk af, at jobcentret på den ene side er enig i, at patienten er for syg til at
blive arbejdsprøvet. På den anden side får han at vide af jobcenter, at han skal i arbejdsprøvning.
32