En længe ventet gæst …?”

OPUS
Psykiatrisk Center København • Region Hovedstadens Psykiatri
længere. Hvis man ikke kan tage en fuld hf, er man ikke egnet til hf, og så skal man finde på noget
andet. Modellen med at starte blidt, er jobcentret ikke så lydhør overfor. Det kan være meget svært
at forhandle de lidt mere specielle og kreative jobplaner igennem, for det skal være meget tydeligt,
hvad de ender ud i. Det er bare vanskeligt med den type patienter, som vi har”.
En anden kontaktperson undrer sig over, at hun får forskellige svar og behandlingstilbud afhængig
af sagsbehandler. Hun fortæller, at det nogle gange er muligt at få et daghøjskoleophold igennem
til 30.000 kr., hvorimod det andre gange er helt udelukket:
”Det gør vi ikke”, siger de i jobcentret, ”men det har en anden patient lige fået …”. ”Nej, det kan
ikke passe!” Den pågældende kontaktperson tilføjer:
”Der er stor forskel på, hvad man kan få bevilget alt efter hvilken sagsbehandler, man taler med.
Man kan blive enig med den ene sagsbehandler om et tilbud, og så kommer der en ny, som man
fortæller det samme, men nu bliver sagen håndteret på en helt anden måde. Det er frustrerende”.
Enkelte kontaktpersoner nuancerer billedet ved at fremhæve, at de kan nævne mange eksempler
på, at jobcentret har støttet op om for eksempel revalideringsplaner, der er udarbejdet i OPUS. De
fortæller ligeledes om beskæftigelseskonsulenter, der er lydhøre og interesseret i at høre om patienternes
behandlingsforløb, og som gerne vil drøfte, hvilke muligheder de har for at komme ud på
eller vende tilbage til arbejdsmarkedet i et eller andet omfang.
En kontaktperson nævner i den forbindelse, at rigtig mange patienter får bevilget revalidering, og at
det er en meget stor støtte for dem, når de starter på en uddannelse:
”Når vi møder patienterne første gang, starter vi med at høre, hvad deres drømme er for fremtiden.
På et tidspunkt bliver det måske relevant at fortælle dem, hvilke muligheder de har for at få ekstra
støtte udover den, som de har været vant til. Hvis det ender med uddannelse, så ender det oftest
også med, at de får revalidering eller SU med handicaptillæg, som jo er en kæmpe økonomisk
støtte. Her får vi meget hjælp fra jobcentret. Nogle gange tager de [jobcentret] chancen, selv om vi
ikke kan garantere, at patienten vil kunne gennemføre den uddannelse, som vi taler om. Det er
vigtigt, at jobcentret ikke siger, at det skal være 100 pct. sikkert som forudsætning for at kunne
bevilge revalidering eller SU med handicaptillæg, for så ville ingen af vores patienter komme i gang
med en uddannelse. På det punkt oplever vi lydhørhed”.
Kontaktpersonerne oplyser, at der kan opstå problemer, hvis det ikke er muligt for en patient at
gennemføre en uddannelse som forventet. Jobcentret ser helst, at patienterne venter med at gå i
gang, indtil de er helt sikre på, at de vil kunne gennemføre uddannelsen.
Det er imidlertid ikke muligt at give en sådan sikkerhed, når der er tale om en borger med en psykisk
lidelse, heller ikke selv om den pågældende er velbehandlet. Nogle kontaktpersoner oplyser,
at de tit har fået jobcentret til at tage en chance alligevel.
5.4.3. Patienternes behov for uddybende information
Kontaktpersonerne efterlyser derudover mere information fra jobcentret. De erkender samtidig, at
medarbejderne i jobcentret har et stort arbejdspres på grund af de mange sager:
”Det hele handler om, at de skal have hyppig kontakt med borgerne og helst få så mange som muligt
i aktivering, for så kan kommunen få refusion af staten. Når jeg taler med medarbejdere i job-
69