Boulevarden 2012 - VUC Aarhus

• VUC har særlig betydning i Udkantsdanmark
• markedsværdien for dimittender fra VUC er
relativ høj.
3. Karakterstatistikker på det gymnasiale område
Ministeriet for Børn og Undervisning offentliggør årligt
karakterstatistikkerne for hele det gymnasiale område.
Af statistikken vedr. sommereksamen 2011 fremgår:
• at VUC ligger højest blandt alle HF-institutioner
• at VUC ligger relativt højt blandt samtlige
gymnasiale uddannelser.
Vi kan altså konstatere bagudrettet, at VUC’s særlige
sympatiske, pragmatiske og handlingsrettede tilgang
til menneskelig fejlbarlighed - på individ- og systemniveauet
– hidtil har skabt særdeles solide resultater i
form af målelig effekt og brugertilfredshed. Særligt
glædeligt samfundsøkonomisk er det, at skolerne i
meget stort omfang hjælper helt unge til hurtigt at
komme i gang med en efterfølgende uddannelse.
Spørgsmålet er nu, om skolerne i den nye politiske
kontekst af i dag (den rådvilde borger i en global kontekst)
har behov for en justering af kursen. Derfor ser
jeg i det næste afsnit på nye udfordringer. Først mobilitetsbegrebet.
Mobilitetsbegrebets udtynding
VUC’s helt centrale mission er at bidrage til mobilitet i
det danske samfund gennem uddannelse til alle uanset
baggrund og fremtidsplaner. Mobilitet forstår jeg
på fire planer:
• i forhold til uddannelse
• i forhold til arbejdsmarkedet (funktionel mobilitet)
• i forhold til geografien
• i forhold til livsstadier (transitionsmobilitet).
Oversigten er udtryk for en idealtilstand, der med borgeren
(og altså ikke konkurrencestatens arbejdstager/
skattebetaler) i centrum beskriver de arenaer, hvor deltagelse
i uddannelse kan bidrage til dynamik og udvikling
i det danske samfund. I virkelighedens verden
anno 2012 ser oversigten dog således ud:
VUC og mobilitet (”mobication”)
• uddannelsesmobilitet styrkes konjunktur
• funktionel mobilitet styrkes konjunktur
• geografisk mobilitet svækkes struktur
• transitionsmobilitet svækkes struktur
Den økonomiske krise har fået os til at reagere kortsigtet,
altså med en tro på, at der blot er tale om konjunkturer,
der snart vender igen. På VUC-området betød
den såkaldte Genopretningsplan jo, at skolerne
fremover alene skal satse på at få unge i uddannelse
og bidrage til, at kortuddannede voksne kan fastholde
jobbet eller skifte job (funktionel mobilitet). Altså de to
første mål. Samtidig nedprioriteres indsatsen over for
unge og voksne, der har en videregående udannelse,
og over for seniorgruppen (transitionsmobilitet). De
skal ikke deltage i samfundets dynamik og skifte spor
eller vende tilbage til arbejdsmarkedet. Det sætter
især skolerne i ‘vandkantsdanmark’ under pres, fordi
fraværet af disse kursistgrupper truer det samlede tilbud.
Blandt andet derfor svækkes de to sidste arenaer
i mobilitetsbegrebet, som begge er nødvendige strukturelt.
Det brede mobilitetsbegreb, der også deltager i
det lange seje og dermed strukturelle træk, er kraftigt
udtyndet.
Men lad mig kigge på mobilitetsbegrebets fire arenaer
enkeltvist.
55
Boulevarden 2012