Boulevarden 2012 - VUC Aarhus

“
MOBILITET gennem uddannelse er krumtappen i VUC-motoren
”
Boulevarden 2012
Først forholdet til en efterfølgende uddannelse, som er
skoleformens helt centrale arbejdsfelt. VUC er jo udelukkende
kompetencegivende uddannelser på alle niveauer
fra G-A. Det vil sige fra folkeskolens niveauer til
de højeste gymnasiale niveauer, der kan være adgangskrav
til en videregående uddannelse. Mobiliteten
opnås her gennem følgende vedvarende fokuseringer:
• faglig i indhold
• differentieret i tilbud
• fleksibel i tilrettelæggelse
• effektiv i output.
De tre nævnte undersøgelser ovenfor antyder, at vi
som skoleform leverer ganske fint på disse overskrifter.
Dernæst arbejdsmarkedet. Her er VUC-effekten mere
indirekte, idet VUC’s almene fag jo ikke i sig selv fører
til et nyt job. Vi er som skole ikke nogen erhvervsuddannelse.
Men den nye viden, de nye færdigheder og
de bredere personlige kompetencer, der følger af undervisningen,
kan give mange et godt personligt rygstød
til at bevare jobbet, få mod på et nyt eller få mod
på at skifte branche gennem en uddannelsesindsats,
som ofte starter med VUC. På dette område findes
mange kaospiloter, nemlig unge og voksne, som selv
tidligt læser markedets signaler og selv finder løsninger,
før ‘systemet’ gør det. I gruppen er der virkelig mange,
som er i job, men som har et ønske om at skifte
branche. De første trædesten mod dette er så VUCdeltagelsen.
Ved system forstår vi jobcentre eller andre
vejledningsinstanser, som har mandat til at ‘skubbe’
folk i en ny retning. Og så findes der jo også et utal af
virksomheder, som sammen med de ansatte tilrettelægger
og gennemfører undervisningstilbud baseret på
VUC’s katalog af kompetencegivende tilbud.
56
Dernæst geografien. Det er forunderligt, at relativt
små afstande i Danmark til og fra arbejde og til og fra
uddannelsessteder betyder så meget. Se blot på landets
universiteter, som næsten er blevet helt regionale,
når man ser på rekrutteringen. Det gælder i hvert
fald Aalborg, Aarhus og Odense, og de er så meget regionale,
at en sproglig kyndig person hurtigt opdager
hjemstavnsdialekten hos kandidater fra hvert af de tre
universiteter. Sognedanmark regerer altså stadigvæk.
Uddannelse er med andre ord meget bundet til steder,
og det dur ikke i længden. Der er brug for alle talenter
uanset bopæl.
Og endelig transitionsmobiliteten. Det er f.eks. overgangen
til et seniorliv som pensionist, efterlønner, førtidspensionist
og lignende. Her er der fra Genopretningsplanen
ingen hjælp at hente, idet gebyrskruen er
strammet så meget, at signalet fra konkurrencestaten
er: du er afskrevet, og vi vil ikke investere mere i dig.
Uddannelse skal du nu selv betale, eftersom din værdi
på arbejdsmarkedet ikke er til stede!
Fragmentering af uddannelserne
Mobilitet gennem uddannelse er altså krumtappen i
VUC-motoren. Og i fuld udfoldelse i alle fire arenaer
flugter denne optik på skolernes formål også ganske
fint det moderne liv med dets individualisering og foranderlighed.
VUC deltager fortsat i dette, selvom der
politisk er skruet ned for ambitionerne for tiden, så kun
forberedelse til arbejdsmarkedet er i fokus.
Men lad mig løfte blikket lidt mere og se på, hvordan
et samlet uddannelsessystem, og dermed også VUC, i
en ideel verden bør se ud for at matche de nye omverdensvilkår
forstået som ‘koncernen Danmark’ i konkurrence
med andre stater i et globalt marked.