Boulevarden 2012 - VUC Aarhus

Boulevarden 2012
det kun arbejdsmarkedet, det gælder. Væk er helt
drømmen om et andet og bedre samfund og alles aktive
deltagelse i opbygningen af det uanset uddannelse,
job, bopæl og alder. Men som mennesker ved vi jo
godt, at det kun er drømme, der flytter adfærd. Altså
får vi nok sat omsætningshastigheden op på processerne
mellem uddannelser og arbejdsmarked, men
trods denne heftige stampen i pedalerne kommer vi
ikke ud af stedet. Det er måske nok produktivt, men
ikke effektivt. Til det kræves udsyn, mål, involvering og
en følelse af mening og sammenhæng. Tænk blot på
sætningen: ”Dette er ikke lønarbejde - du er i gang
med at bygge en katedral!”
På disse to områder - den manglende retning og det
snævre fokus på arbejdsmarkedet - er der altså brug
for, at VUC også er et korrektiv. Vi skal selvfølgelig
fortsætte med pragmatisk og handlingsrettet at deltage
i at udvikle og gennemføre uddannelser, der hurtigt
kan hjælpe den enkelte videre med egne mål, og de
kan sagtes være arbejdsmarkedsrettede. Selvom vi har
tal for, at vi faktisk er ret gode til det i forvejen, kan vi
godt blive bedre endnu. Her pulserer vi med behov,
som andre definerer for os. Vi er altså blot responsive,
om end idérigt responsive. Fair nok.
Men vi skal mere end det. Som uddannelse skal vi
også være et korrektiv. Vi skal med udgangspunkt i
netop vores konkrete tilgang til opgaverne også udfordre
kursisterne. På fire fronter:
• færdigheder
• den tydelige skole
• dannelse
• udsyn og demokrati.
58
Først og fremmest færdigheder. Udgangspunktet er, at
man kan sine ting. At man har lært sig konkrete færdigheder.
Inde i de enkelte fag og mellem fagene. Netop
konkrete færdigheder er nyttige for kursister, for
hvem en almen uddannelse kan synes lige lovlig abstrakt.
Kursisterne hos os er vidt forskellige. Vigtigt er
det derfor, at de møder en mangfoldighed af fag, tilrettelæggelser,
lærere og undervisningssyn, som samlet
muliggør, at hver enkelt tidligt oplever succes og
progression i et enkelt fag, forstået som viden og færdigheder.
Dette skal ske på en skole, hvis virkemidler og arbejdsformer
er tydelige. Vores kursisters store forskellighed
betyder, at vi skal eksplitere meget mere end andre
skoleformer: Hvad er et fagligt niveau? Hvad er forberedelse
til en time? Hvad er gode noter? Hvad er aktiv
deltagelse i den enkelte time og som fremmøde og
hvad er et mundtligt oplæg? Etc, etc. Det er ikke længere
ting, der kan forudsættes bekendt. Så svarene på
disse helt rimelige spørgsmål skal være let tilgængelige
for alle på den tydelige skole.
Når den bagage af færdigheder og tydelighed er etableret,
kan perspektivet udvides til et egalitært og meritokratisk
dannelsesbegreb, hvor dannelse er metode
og ikke kanon. Metodens omdrejningspunkt er den ydmyge
erkendelse, at ens viden og færdigheder fortsat
er begrænset, at et hvilket som helst fag kun er en delvirkelighed,
og at alle tilgange og løsninger inde i faget
og til andre fag kan anfægtes. Derfor må man også
nødvendigvis være levende optaget af at forstå og diskutere
andres synspunkter og anerkende dem som en
reel anden mulighed. Denne evne til at tænke relativt
og denne respekt for andres opfattelser er metodens
kerne.