13.01.2015 Views

Børne - DynamicPaper

Børne - DynamicPaper

Børne - DynamicPaper

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Af Bonnie Jensen

Efter en god lang sommerferie hvor

vores børn har været lusefri, skal vi til

at være opmærksomme på kløen og

kradsen i håret. Lad os slå det fast med

det samme, lus holder ikke ferie, og er

ikke kræsne. Lus er ikke kun forbeholdt

fedtet og beskidt hår. Lusene lever i al

slags hår, og helst langt tykt hår, hvor

der er dejligt varmt.

Kort sagt, lus florerer som aldrig før,

og de elsker alle vores børn!

Så er det

tid til at kæmme

Lus kan hverken hoppe eller flyve. De kan kun kravle, og det

kræver derfor tæt hovedkontakt, hvis de skal flytte sig fra et

barn til et andet. Lusene lever af at suge blod fra hovedbunden,

men kan alligevel leve væk fra den i op til to døgn. En

lus lever ca. en måned og lægger normalt 7-8 æg om dagen,

hvorfor de hurtigt bliver til mange. Det er især børn mellem 3 og

10 år, der rammes af lus.

Typisk kravler lusene fra den ene til den anden, når børnene

leger sammen. Lus elsker også hår der er mere end 10 cm. For

så kan de også holde varmen, derfor ses det oftest at det er

pigerne der angribes af lus.Også huer, halstørklæder,

børster og lignende kan overbringe smitte,

hvis de bliver brugt af flere inden for kort tid.

Lus florerer oftest blandt børn i børnehave og de

første skoleklasser. Det er derfor vigtigt, at vi tjekker

vores børn for lus, inden de sendes tilbage i institutionen

eller skolen efter sommerferien. Og hvis vi

finder lus i børnenes hår, skal vi huske at orientere

skolen eller institutionen og barnets nærmeste omgangskreds,

så vi undgår, at lusene spreder sig.

Lus er blodsugende insekter, akkurat som myg

og lopper. De lever nede i hårbunden, hvor de

finder det klima, de trives bedst ved, nemlig godt

30 grader og en høj fugtighed. Lusene bider og

suger blod flere gange om dagen. Biddene kan

give små røde eller blålige mærker, og giver ofte kløe i det angrebne

område.

Lusene er små, men kan ses med det blotte øje. En voksen lus

er 2-3 mm lang og varierer i farve fra lysegrå til meget mørk.

Æggene måler knap 1 mm og er hvide. De kan ligne sandkorn

eller skæl, men sidder klæbet fast på hårene.

Lus er irriterende, men er normalt helt ufarlige for mennesker.

Der kan i visse tilfælde ses forværring i form af udslæt eller infektion

af bidemærkerne, specielt som følge af kradsning. En infektion

vil også kunne give hævede, evt. ømme, lymfeknuder og

nogen generel utilpashed i slemme tilfælde.

Vi har lus!

Det er ikke altid, at vi opdager lusene lige med det samme. Men

hvis dit barn går rundt og kløer sig i håret, eller hvis du bliver

mødt af skiltet ”Vi har lus” på skolen eller i institutionen, så er det

på tide at finde tættekammen frem.

Man undersøger for lus ved at dele håret i skilninger med

et par centimeters mellemrum, så hele hårbunden gennemses.

Lus kan være svære at finde, men et godt og som regel sikkert

gemmested er bag ørerne og i nakken.

Hvis man finder lus, er det en god idé at kæmme hele familien,

så man undgår at sprede de

små bæster for meget. Kæmning,

hvis det er udført ekstremt grundigt,

er effektivt, men kræver en vedholdende

indsats. Der skal kæmmes

grundigt hver anden dag i to uger,

hvis det skal lykkedes at fjerne alle

nye lus, efterhånden som de udklækkes.

Hvis man finder nye lus eller

æg, skal perioden fornys, lige indtil

barnet har været ”lusefri” i en samlet

periode på 14 dage.

For at gøre kæmningen mindst

smertefuld for børnene, er det en

god idé, at massere masser af hårbalsam

ind i håret inden start. Lus kan godt kæmmes væk, hvis

man er ihærdig og kæmmer dagligt, men der findes også gode

og effektive lusemidler, som kan købes på apoteket.

Som hovedregel er det kun de børn, der er fundet lus på, der

skal behandles, men kæm nu hele familien. Forældre, som ikke

har mulighed for at få nogen til at tjekke sig for lus, men har

mistanke om at de har det, bør behandles, hvis deres barn har

lus. Kamme, børster, huer og lignende lægges i sæbevand eller

eventuelt i fryseren i et døgn. Resten af omgivelserne, inklusiv

sengetøj osv., kræver ikke behandling.

”Man undersøger for lus

ved at dele håret i skilninger

med et par centimeters

mellemrum, så hele

hårbunden gennemses.

Lus kan være svære at finde,

men et godt og som regel

sikkert gemmested er bag

ørerne og i nakken.”

NR. 50 · AUGUST/SEPTEMBER/2011

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!