KulturmiljøMål• Landskabet i kommunen skal både indeholde klassiske kulturhistoriske monumenter og mereydmyge kulturhistoriske spor.• De kulturhistoriske spor skal bevares i deres geografiske eller funktionelle helhed.• Kirkerne skal bevares som værdifulde kulturhistoriske monumenter og markantekendingsmærker i landskabet.• <strong>Vordingborg</strong> kommune vil udnytte sin mulighed som Kulturarvskommune.Retningslinier1. De registrede kulturmiljøer beskrevet i bind 2 skal danne grundlag <strong>for</strong> beskyttelsen af kulturmiljøetgennem landzone- og byggelovsadministrationen og lokalplanlægningen m.v.2. Ind<strong>til</strong> der <strong>for</strong>eligger en <strong>til</strong>svarende registrering <strong>for</strong> hele kommunen, skal der inden igangsættelse afbyggeri, anlægsarbejder og andre indgreb, der i væsentlig grad vil påvirke oplevelsen eller kvalitetenaf de kulturhistoriske værdier, <strong>for</strong>etages en konkret vurdering af, om sådanne indgreb vil være i stridmed hensynet <strong>til</strong> kulturhistoriske interesser.3. De kulturhistoriske elementer i landskabet skal så vidt muligt bevares og i nødvendigt omfangplejes. Inden der iværksættes byggeri, anlæg, vandindvending, større skovrejsninger, ændringer ivandløb, fjernelse af gamle skelændringer, levende hegn samt andre <strong>for</strong>hold, der ændrerkultursporenes <strong>til</strong>stand skal der <strong>for</strong>etages en konkret kulturmiljøvurdering.4. Museerne skal inddrages mest muligt som høringsparter og <strong>til</strong> faglig sparring.5. Kulturmiljøregistreringer i kulturarvsatlas, kommuneatlas, bygningsregistranter m.v. samt registreover bevaringsværdige bygninger skal ligge <strong>til</strong> grund <strong>for</strong> landzone- og byggelovsadministrationen oglokalplanlægningen m.v.6. Bevaringsværdige bymiljøer og landsbyer, mindre havne og lignende komplekse kulturmiljøer skalsikres ved bevarende lokalplaner, der tager hensyn <strong>til</strong> traditionelle bygge<strong>for</strong>mer og lokal byggeskik,opretholdelse af ældgamle planmønstre samt opretholdelse af sammenhængen mellem kulturmiljø oglandskab.7. I landsbyer bør by<strong>for</strong>tætning undgås. Huludfyldning bør kun <strong>for</strong>etages, hvor særlige <strong>for</strong>hold ikketaler imod en sådan.8. De gamle landsbykerners afgrænsning mod det åbne land bør fastholdes. Udstykning aflandbrugsejendomme og udlægning af jordbrugsparceller bør undgås, hvor dette er i modstrid medvæsentlige kulturhistoriske interesser.9. For at bevare de sidste kirke- og skolestier samt markveje bør afviklingen af landskabets ældsteinfrastruktur ophøre. <strong>Kommune</strong>veje kan nedklassificeres på betingelse af, at vejtracéet bevares og<strong>for</strong>tsat holdes åbent <strong>for</strong> rekreativ færdsel.10. Gadekær og branddamme bør bevares som en del af landsbyens fællesmiljø, og bør ikkeprivatiseres.11. Der er en særlig <strong>for</strong>pligtelse over<strong>for</strong> en række kulturmiljøer, der i særlig grad kendetegnerkommunen. Hovedgårde og godslandskaber, bygninger og bebyggelse opført efter en særlig lokaltradition, industrianlæg m.m. knyttet <strong>til</strong> roer, glas, kridt- og flint m.m. Samme <strong>for</strong>pligtelse gælderenkelte kulturmiljøer af national betydning.RedegørelseBåde byerne og det åbne land, herunder bebyggelsernes placering i det åbne land, rummer enrigholdig kulturhistorisk arv, der vidner om menneskets påvirkning af omgivelserne fra <strong>for</strong>historisk tid <strong>til</strong>nutiden. Et kulturmiljø kan f.eks. være en jernbanestrækning med stationer, et industrimiljø eller enlandsby med <strong>til</strong>knyttede ejerlavsgrænser.Det statslige ønske om sikring af værdifulde kulturmiljøer er en konsekvens af Miljøministerens”Redegørelse om kulturmiljøet” og en folketingsdebat i januar 1996, hvor der var bred enighed om, atkulturmiljøet skulle være den tredje dimension i dansk miljøpolitik, på linje med<strong>for</strong>ureningsbekæmpelse og naturbeskyttelse.136
Der var stor <strong>til</strong>tro <strong>til</strong> den folkelige interesse <strong>for</strong> at bevare værdifulde kulturmiljøer som grundlag <strong>for</strong>både national og regional identitet. Bevarelse af kulturmiljøerne vil i <strong>til</strong>gift holde liv i gamlehåndværkerkompetencer og være af stor betydning <strong>for</strong> turisterhvervene. Man ønskede ikke”museumslandskaber”, men miljøer hvor gammelt og nyt befrugter hinanden. Den statslige udmeldingrummede følgende definition:”Et kulturmiljø er et geografisk afgrænset område, der ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk afden samfundsmæssige udvikling.”Møn Kulturarvsatlas, der bl.a. udpeger bevaringsværdige kulturmiljøer på Møn blev afsluttet ultimo2006.I november 2005 udkom bogen ”24 kulturmiljøer i Storstrøms Amt”, der <strong>for</strong>tæller om 4 udvalgtekulturmiljø i kommunen. Eksempelsamlingen er ikke en parade af de bedste kulturmiljøer, men skalved udvalget især konkretisere og vise bredden i kulturmiljøbegrebet. Bogen skal medvirke <strong>til</strong> atfastholde en bred offentlig interesse <strong>for</strong> kulturmiljøerne og samtidig virke som inspiration <strong>for</strong>planlægningen og administrationen.I 2006 gennemførte Storstrøms Amt en digital registrering af kulturmiljøer i kommunen.Registreringsmetoden, der er udviklet af Syddansk Universitet, er beskrevet nærmere i bogen ”24kulturmiljøer i Storstrøms Amt”. Den digitale registrering danner baggrund <strong>for</strong> udpegningen af desærligt bevaringsværdige kulturmiljøer, før disse kan indgå i et fremtidigt plangrundlag på sammemåde som kulturmiljøerne, der indgår i denne <strong>kommuneplan</strong>.Indførelse af kulturmiljøretningslinjer <strong>for</strong> planlægning og administration bygger på den opfattelse, atødelæggelse og <strong>for</strong>ringelse af et kulturmiljø ikke kan opvejes af erstatninger. Den historiske værdi kanikke genskabes.Større ændringer af landskabets <strong>til</strong>stand kræver som regel konkrete <strong>til</strong>ladelser eller accept frakommunen, og sådanne <strong>til</strong>ladelser vil som hovedregel kun blive givet, hvis områdets kulturhistoriskeværdi ikke <strong>for</strong>ringes. Da der endnu ikke <strong>for</strong>eligger en egentlig kulturmiljøregistrering <strong>for</strong> helekommunen, er der i det følgende peget på nogle <strong>for</strong>hold, som kræver særlig opmærksomhed i<strong>for</strong>bindelse med administration og planlægning.Synlige og usynlige <strong>for</strong>tidsminderDysser, jættestuer og gravhøje er de talrigeste af oldtidens synlige kulturspor. Her<strong>til</strong> kommer et mindreantal bautasten, runesten og <strong>for</strong>svarsanlæg fra jernalder <strong>til</strong> nutid. De er, ligesom de øvrige synlige<strong>for</strong>tidsminder fredet efter bestemmelserne i museumsloven. Med ganske få undtagelser er der en 100meter beskyttelseslinje omkring disse <strong>for</strong>tidsminder.Fredede <strong>for</strong>tidsminder og bygninger betragtes ofte som sikrede <strong>for</strong> evigheden. Det er de ikke. Enhvergeneration har en <strong>for</strong>pligtelse <strong>til</strong> vedligehold, pleje og <strong>til</strong>syn, om end der ofte mangler midler <strong>til</strong>vedligeholdelsen.Ud over de synlige <strong>for</strong>tidsminder findes der utallige kulturspor som f.eks. bopladser og gravpladser derikke umiddelbart er synlige i terrænet, og som der<strong>for</strong> trues af bygge- og anlægsvirksomhed,råstofindvinding, landbrug, skovrejsning og naturgenopretning. Denne sårbare del af kulturarven truesdesuden af en række ændringer af det fysiske miljø, idet kemiske og fysiske ændringer medfører ennegativ ændring af bevarings<strong>for</strong>holdene.Staten har sammen med de arkæologisk ansvarlige museer i perioden 2003 <strong>til</strong> 2005 <strong>for</strong>etaget enregistrering af såkaldte kulturarvsarealer. Det er arealer, hvor der er vished eller <strong>for</strong>modning om<strong>for</strong>ekomst af værdifulde, men skjulte <strong>for</strong>historiske levn af national eller regional betydning. Samtbevarede dele af middelalderlige bykerner. Arealerne er ikke fredede, men udpeget med det <strong>for</strong>mål atgive bygherrer og planmyndigheder mulighed <strong>for</strong> at <strong>for</strong>etage anlæg udenom arkæologisk følsommeområder.Ikke-kulturarvsarealer kan naturligvis også rumme arkæologiske værdier, og de kulturhistoriskemuseer bør altid inddrages i <strong>for</strong>bindelse med konkrete anlægsarbejder, jf. museumslovens §§ 25 – 27.Landsbyer og landbrugslandFor to hundrede år siden opløste landbore<strong>for</strong>merne de fleste landsbyer. Senere har landsbyerne i taktmed ændringerne i landbrugets struktur skiftet karakter. Typisk er en halv snes gårde i løbet af engeneration reduceret <strong>til</strong> et par stykker. Resultatet er, at meget få landsbyer har bevaret deresoprindelige præg.På samme måde er den traditionelle firlængede bondegård blevet en museumsgenstand, hvor isærudlængerne er truet, f.eks. i de <strong>til</strong>fælde hvor opgivne landsbygårde sælges uden den smule jord, derkunne gøre et hobbylandbrug attraktivt.Gadehusene er lettere at overkomme <strong>for</strong> private ejere, der ønsker at indrette de gamle huse <strong>til</strong>tidssvarende boliger.137
- Page 1:
Forslag til kommuneplan for Vording
- Page 4 and 5:
ForordKommuneplanen er den samlede,
- Page 6 and 7:
VisionBorgermøde med 13 workshopso
- Page 8 and 9:
Landsplanredegørelsen 2006I Landsp
- Page 10 and 11:
Liv på landet med attraktive bolig
- Page 12 and 13:
Vordingborg Kommune er i høj grad
- Page 14 and 15:
UddannelsesniveauUddannelsesniveaue
- Page 16 and 17:
Regionale samarbejderVordingborg Ko
- Page 18 and 19:
fremtidige såvel person- som godst
- Page 20 and 21:
store centre i konkurrence med regi
- Page 22:
Samarbejde om byroller og byfunktio
- Page 25 and 26:
opkvalificering, der skal til, for
- Page 27 and 28:
findes i enkelte af de afgrænsede
- Page 29 and 30:
Rids over kommunens fritidstilbudFr
- Page 31 and 32:
Børnepolitikkens 6 lokalområder m
- Page 33 and 34:
Det er vigtigt at indtænke og impl
- Page 35 and 36:
Projekt”Lighed iSundhed”unge i
- Page 37 and 38:
Retningslinjer• Prioritering af b
- Page 39 and 40:
Arealer til offentlig og privat ser
- Page 41 and 42:
DetailhandelMålVordingborg Kommune
- Page 43 and 44:
grad handler uden for end inden for
- Page 45 and 46:
Bymidteafgrænsning i PræstøI Pr
- Page 47 and 48:
14. Byernes afgrænsning mod det å
- Page 49 and 50:
Nyt byvækstområde og område der
- Page 51 and 52:
Forventet boligbyggeri og rummeligh
- Page 53 and 54:
RedegørelseVordingborg Kommune har
- Page 55 and 56:
• Hensyn til udbuddet af servicef
- Page 57 and 58:
Bjergene: Få steder på de danske
- Page 60 and 61:
ErhvervVisionVordingborg Kommune vi
- Page 62 and 63:
FaktaKommuneplanen skal indeholde r
- Page 64 and 65:
Virksomheder med særlige beliggenh
- Page 66 and 67:
Ferie og fritidMålDer skal være f
- Page 68 and 69:
Naturcentre er vigtige, hvor der i
- Page 70:
forøge naturindholdet og offentlig
- Page 73 and 74:
Kommunen administrerer planlovens b
- Page 75 and 76:
Miljøcentret vurderer at udstyknin
- Page 77:
Beliggenheden af Møns Klint campin
- Page 80 and 81:
Trafik og transportVisionVordingbor
- Page 82 and 83:
4. For veje i det overordnede vejne
- Page 84 and 85:
uheldstyper på kommunale veje90807
- Page 86 and 87: Fordeling af personskader ml. land
- Page 88 and 89: Ruterne udgør et sammenhængende r
- Page 90: necenter. Lokalruterne dækker fort
- Page 93 and 94: Vordingborg Vesthavn er i 2008 blev
- Page 95 and 96: 4. Restprodukter, som ikke regulere
- Page 97 and 98: RedegørelseDer er flere problemsti
- Page 99 and 100: Retningslinjer1.Placeringen af stø
- Page 101 and 102: Energiforsyning og kraftvarmeværke
- Page 103 and 104: 103
- Page 105 and 106: VindmølleplanMålVordingborg kommu
- Page 107 and 108: 107
- Page 109 and 110: Ønsker i forbindelse med tilvejebr
- Page 111 and 112: • Ved planlægning for vindmølle
- Page 113 and 114: Alle landbrug på mere end 75 dyree
- Page 115 and 116: Afgrænsning af beskyttelsesværdie
- Page 117 and 118: Redegørelse:SkovrejsningsområderU
- Page 119 and 120: 119
- Page 121 and 122: 121
- Page 123 and 124: Kommunen vurderer, i de aktuelle ti
- Page 125 and 126: RessourceudnyttelseRåstofferne ska
- Page 127 and 128: Regionale naturbeskyttelsesområder
- Page 129 and 130: 129
- Page 131 and 132: Målsætningen skal nås gennem en
- Page 133 and 134: 3. Kvaliteten af de økologiske for
- Page 135: 135
- Page 139 and 140: Veje og anden infrastrukturVejene b
- Page 141 and 142: 141
- Page 143 and 144: værdi, da de er med til at øge fo
- Page 145 and 146: Større uforstyrrede landskaberMål
- Page 147 and 148: Naturnetværket.Mål• Et samlet n
- Page 149 and 150: VandmiljøMålVordingborg Kommunes
- Page 151 and 152: En anden faktor med stor betydning
- Page 153 and 154: I forhold til kommunens vandløb og
- Page 155 and 156: Grundvand, vandindvinding og vandfo
- Page 157 and 158: For ubenyttede brønde/boringer der
- Page 159 and 160: Ubenyttede boringer og brønde bør
- Page 161 and 162: Langs kystlinjen er der udpeget en
- Page 163 and 164: Ifølge Vandforsyningsloven og Milj
- Page 165 and 166: For vandløb gælder, at indvinding
- Page 167 and 168: Retningslinier:1.Ved placering og i
- Page 169 and 170: Der er 7 kommunalt ejede almene van
- Page 171 and 172: Et alternativ til nye renseanlæg e
- Page 173 and 174: Ansøgeren skal redegøre for, at d
- Page 175 and 176: OmrådeklassificeringMålDer er Vor
- Page 177 and 178: på forurenede grunde i Ny Vordingb
- Page 179 and 180: Vordingborg Kommune vil sikre at an
- Page 181 and 182: MiljøvagtMålDet er Vordingborg Ko
- Page 183 and 184: • Vi vil arbejde for, at ældre m
- Page 185 and 186: Fakta• Træffer beslutning om til