Det åbne landbrugsland er præget af husmandskolonier og fritliggende gårde i et udparcelleretlandskab, hvor driften af jorden er koncentreret på få hænder. Dette mis<strong>for</strong>hold er i sig selv en trusselmod udskiftningslandskabet, hvor kun de fredede sten- og jorddiger nyder beskyttelse. Det vil der<strong>for</strong>være en indlysende opgave at knytte fremtidig naturgenopretningsindsats og kulturmiljøinteressernesammen <strong>for</strong> at opretholde det historiske kulturlandskab omkring landsbyer med særligebevaringsinteresser.Der kræves ikke landzone<strong>til</strong>ladelse <strong>til</strong> opførelse af erhvervsmæssigt nødvendige bygninger <strong>for</strong>landbrug, skovbrug og fiskeri hvis disse placeres i <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> ejendommens hidtidigebebyggelsesarealer. Erhvervsmæssigt nødvendige bygninger er således ikke omfattet af en række afkommunens generelle anbefalinger.Hovedgårde og godslandskaberBetegnelsen hovedgård omfatter de privilegerede gårde, der engang var fritaget <strong>for</strong> skatter <strong>til</strong> krone ogkirke. Det nyere, romantiske begreb herregård har desværre haft den effekt, atbevaringsbestræbelserne i alt <strong>for</strong> høj grad har været rettet mod at bevare herregården (=hovedbygningen), mens resten af det ofte vidtstrakte bygnings- og landskabskompleks lades ude afbetragtning.Når det gælder hovedbygninger, parkanlæg, voldgrave og alléer er situationen nogenlunde underkontrol, om end der ofte mangler midler <strong>til</strong> den nødvendige vedligeholdelse, men det er vigtigt athovedbygningerne ikke ender som løsrevne palæer. Der<strong>for</strong> bør der drages omsorg <strong>for</strong>, atsammenhængen med den øvrige del af stordriftsmiljøet sikres.Hovedgårdene er i mindre grad end det øvrige landbrug truet af strukturudviklingen, da de altid harværet indrettet på stordriftens præmisser. Det største problem er bevaringen af avlsbygninger ogfunktionærboliger og sammenhængen mellem hovedgårdsstruktur og godslandskab.Inddæmninger og landvindingsanlægDer findes i kommunen gamle landvindinger. Først og fremmest inddæmninger, men også tørlægningaf store moseområder og omfattende reguleringer af vandløb. Som en naturlig reaktion modlandvindingernes naturødelæggelser gennemføres i disse år en række naturgenopretninger. Det skerisær på de sidst opdyrkede arealer, hvor <strong>til</strong>standen let kan ændres ved at stoppe pumper, afbrydedræn og fjerne dæmninger. Ønsket om at genskabe noget, der ligner oprindelig natur, er i en række<strong>til</strong>fælde både ønskelig og <strong>for</strong>ståelig. I andre <strong>til</strong>fælde ville det imidlertid være ønskeligt at bevarelandvindingens kulturmiljø og begrænse naturgenopretningen <strong>til</strong> en genskabelse af et ekstensivtudnyttet kulturlandskab, sådan som det var inden områdets endelige tørlægning.Industri- og råstofmiljøerFør 1900 husede landdistrikterne flertallet af de virksomheder, der benyttede mekanisk kraft. Det varkendetegnende, at det overvejende var små virksomheder, først og fremmest møller og mejerier.<strong>Kommune</strong>ns <strong>til</strong>bageværende møller er i stærkt varierende bevaringsstand. Ud over manglendevedligeholdelse er den væsentligste trussel nedrivning af møllegårde og møllerhuse samt opførelse afdominerende anlæg tæt på møllerne.De nyere industrimiljøer er ofte store og komplicerede anlæg, der gør en bevaring vanskeligere, enddet er <strong>til</strong>fældet med 1700- og 1800-tallets små industrimiljøer. Der<strong>for</strong> vil det være nødvendigt atanlægge en konkret bevaringsvurdering af hvert enkelt industrimiljø. I de <strong>til</strong>fælde, hvor det er muligt atgive et industrimiljø et nyt funktionsindhold, vil en bevaring være mulig.Der findes en række virksomheder af særlig regional og national betydning, som påkalder sig ensærlig bevaringsinteresse. Ud over fabriksbygninger vil sådanne virksomheder ofte omfattefunktionærboliger, serviceinstitutioner og infrastruktur. Desuden vil industrimiljøerne ofte indbefattedele af det omgivende landskab. Tilsvarende kan de landlige industrimiljøer i en række <strong>til</strong>fælde væreen integreret del af et større kulturmiljø, f.eks. en hovedgård.Energi-råstoffet tørv og de råstoffer, der blev benyttet <strong>til</strong> bygningsmaterialer: ler, kalk, sten og grus, harspillet en fremtrædende rolle i den industrielle udvikling.Råstofmiljøerne er generelt sårbare, <strong>for</strong>di de fra naturfredningens begyndelse er blevet betragtet somskæmmende indgreb i landskabet. Der er dog en voksende <strong>for</strong>ståelse <strong>for</strong> at erkende råstofmiljøernesbevaringsværdier, både som selvstændige miljøer og som en del af mere komplekse kulturmiljøer - ogsom geologiske seværdigheder.138
Veje og anden infrastrukturVejene binder landskabet sammen, <strong>for</strong>stærker terræn<strong>for</strong>merne og synliggør afstandene. Samtidig erdet landskabet, der har givet mange af vore veje deres særpræg, <strong>for</strong>di det ind<strong>til</strong> slutningen af 1700-tallet var terrænet, der bestemte vejenes <strong>for</strong>løb. Ikke som rette linjer, men i buer uden om mosedragog vandløb. Endnu er der bevaret årtusindgamle vej<strong>for</strong>løb. I modsætning <strong>til</strong> mange andre kulturminderkan de <strong>for</strong>tsat bruges <strong>til</strong> deres oprindelige <strong>for</strong>mål. Andre vej<strong>for</strong>løb er rettet ud og gravet gennembakkerne <strong>til</strong> jævne stigninger.Landbrugets ændrede struktur har desværre medført, at mange stier og markveje er sløjfet <strong>til</strong> ugunst<strong>for</strong> lokalsamfund og turisme. I modsætning <strong>til</strong> andre kulturminder bliver infrastrukturens øvrige anlæg(jernbaner, kanaler, havne, telekommunikation, offentlige, <strong>for</strong>syningsnet m.m.) sjældent bevaret ilandskabet, <strong>for</strong>di de oftest erstattes af nye, tidssvarende anlæg. Har det nye og det gamle anlægsamme placering, vil det som regel kun være muligt at bevare enkeltelementer af det gamle anlæg. Ide <strong>til</strong>fælde, hvor tiden helt er løbet fra infrastrukturelle anlæg, vil der ofte være mulighed <strong>for</strong> at givedem en <strong>for</strong>nyet anvendelse som rekreative anlæg, men desværre nedlægges/ændres infrastrukturelleanlæg oftest uden <strong>for</strong>udgående mulighed <strong>for</strong> en debat om bevaringsværdier.KystlandskabKystlandskabet er et landskab under stærk <strong>for</strong>vandling. Fra at være en udkantzone præget af fiskeri,strandjagt og badegæster har søfartens og fiskeriets <strong>til</strong>bagegang og turismens fremmarch medførtvoldsomme <strong>for</strong>andringer af kystens kulturlandskab.Fiskerlejer, fiskerihavne, færgesteder, ladepladser og skipperbyer præges i større eller mindre grad afen <strong>for</strong>vandling mod turist- og lystsejlermiljøer.Med 300-meter strandbeskyttelseslinjen må der <strong>for</strong>ventes en <strong>for</strong>øget interesse <strong>for</strong> rekreative opkøb afgamle bygninger med en attraktiv beliggenhed.Denne udvikling vil let kunne true gamle, endnu fungerende kulturmiljøer.Ud over fiskeriets og søfartens bebyggelse og anlæg rummer kystlandskabet en række markanteanlæg som fyrtårne, kystudkigsstationer og sømærker, men også mere ydmyge anlæg som badehuse,strandpavilloner, badeanstalter, ophalepladser og barkgryder. Alle disse anlæg er opsparederekreative ressourcer, der bør <strong>for</strong>valtes med yderste omtanke.Byer (Købstæder, stationsbyer og anden bymæssig bebyggelse)I de tidligere kommuner <strong>Vordingborg</strong> og Præstø <strong>for</strong>eligger der kommuneatlas over bevaringsværdigebygninger, og <strong>for</strong> Møn er der udarbejdet et Kulturarvsatlas. Der findes desuden bygningsregistranter<strong>for</strong> Stege og Præstø by, der beskriver byernes bevaringsværdige bygninger. Enkelte bygninger kanvære sikret gennem fredning, ligesom større byområder er sikret gennem bevarende lokalplaner.De helt ydmyge kulturmiljøer, eksempelvis træskure og trans<strong>for</strong>matorstationer, er stærkt truede.Byernes havnemiljøer bør så vidt muligt bevares som maritime miljøer.KirkeomgivelserMålKirkernes samspil med landskabet og de nære omgivelser skal bevares.Retningslinier.1. Kirkeomgivelser er udpeget og angivet på kort.2. Inden der plantes skov, opføres bygninger, placeres tekniskeanlæg mm. inden <strong>for</strong> kirkeomgivelserne skal det vurderes, om kirkernessamspil med landskabet eller landsbymiljøet visuelt sløreseller <strong>for</strong>ringes.3. Ved væsentlige om- eller <strong>til</strong>bygninger af eksisterende bygninger,tekniske anlæg o.l., bør det sikres, at kirkens betydning <strong>for</strong> landskabeteller landsbymiljøet fastholdes.139
- Page 1:
Forslag til kommuneplan for Vording
- Page 4 and 5:
ForordKommuneplanen er den samlede,
- Page 6 and 7:
VisionBorgermøde med 13 workshopso
- Page 8 and 9:
Landsplanredegørelsen 2006I Landsp
- Page 10 and 11:
Liv på landet med attraktive bolig
- Page 12 and 13:
Vordingborg Kommune er i høj grad
- Page 14 and 15:
UddannelsesniveauUddannelsesniveaue
- Page 16 and 17:
Regionale samarbejderVordingborg Ko
- Page 18 and 19:
fremtidige såvel person- som godst
- Page 20 and 21:
store centre i konkurrence med regi
- Page 22:
Samarbejde om byroller og byfunktio
- Page 25 and 26:
opkvalificering, der skal til, for
- Page 27 and 28:
findes i enkelte af de afgrænsede
- Page 29 and 30:
Rids over kommunens fritidstilbudFr
- Page 31 and 32:
Børnepolitikkens 6 lokalområder m
- Page 33 and 34:
Det er vigtigt at indtænke og impl
- Page 35 and 36:
Projekt”Lighed iSundhed”unge i
- Page 37 and 38:
Retningslinjer• Prioritering af b
- Page 39 and 40:
Arealer til offentlig og privat ser
- Page 41 and 42:
DetailhandelMålVordingborg Kommune
- Page 43 and 44:
grad handler uden for end inden for
- Page 45 and 46:
Bymidteafgrænsning i PræstøI Pr
- Page 47 and 48:
14. Byernes afgrænsning mod det å
- Page 49 and 50:
Nyt byvækstområde og område der
- Page 51 and 52:
Forventet boligbyggeri og rummeligh
- Page 53 and 54:
RedegørelseVordingborg Kommune har
- Page 55 and 56:
• Hensyn til udbuddet af servicef
- Page 57 and 58:
Bjergene: Få steder på de danske
- Page 60 and 61:
ErhvervVisionVordingborg Kommune vi
- Page 62 and 63:
FaktaKommuneplanen skal indeholde r
- Page 64 and 65:
Virksomheder med særlige beliggenh
- Page 66 and 67:
Ferie og fritidMålDer skal være f
- Page 68 and 69:
Naturcentre er vigtige, hvor der i
- Page 70:
forøge naturindholdet og offentlig
- Page 73 and 74:
Kommunen administrerer planlovens b
- Page 75 and 76:
Miljøcentret vurderer at udstyknin
- Page 77:
Beliggenheden af Møns Klint campin
- Page 80 and 81:
Trafik og transportVisionVordingbor
- Page 82 and 83:
4. For veje i det overordnede vejne
- Page 84 and 85:
uheldstyper på kommunale veje90807
- Page 86 and 87:
Fordeling af personskader ml. land
- Page 88 and 89: Ruterne udgør et sammenhængende r
- Page 90: necenter. Lokalruterne dækker fort
- Page 93 and 94: Vordingborg Vesthavn er i 2008 blev
- Page 95 and 96: 4. Restprodukter, som ikke regulere
- Page 97 and 98: RedegørelseDer er flere problemsti
- Page 99 and 100: Retningslinjer1.Placeringen af stø
- Page 101 and 102: Energiforsyning og kraftvarmeværke
- Page 103 and 104: 103
- Page 105 and 106: VindmølleplanMålVordingborg kommu
- Page 107 and 108: 107
- Page 109 and 110: Ønsker i forbindelse med tilvejebr
- Page 111 and 112: • Ved planlægning for vindmølle
- Page 113 and 114: Alle landbrug på mere end 75 dyree
- Page 115 and 116: Afgrænsning af beskyttelsesværdie
- Page 117 and 118: Redegørelse:SkovrejsningsområderU
- Page 119 and 120: 119
- Page 121 and 122: 121
- Page 123 and 124: Kommunen vurderer, i de aktuelle ti
- Page 125 and 126: RessourceudnyttelseRåstofferne ska
- Page 127 and 128: Regionale naturbeskyttelsesområder
- Page 129 and 130: 129
- Page 131 and 132: Målsætningen skal nås gennem en
- Page 133 and 134: 3. Kvaliteten af de økologiske for
- Page 135 and 136: 135
- Page 137: Der var stor tiltro til den folkeli
- Page 141 and 142: 141
- Page 143 and 144: værdi, da de er med til at øge fo
- Page 145 and 146: Større uforstyrrede landskaberMål
- Page 147 and 148: Naturnetværket.Mål• Et samlet n
- Page 149 and 150: VandmiljøMålVordingborg Kommunes
- Page 151 and 152: En anden faktor med stor betydning
- Page 153 and 154: I forhold til kommunens vandløb og
- Page 155 and 156: Grundvand, vandindvinding og vandfo
- Page 157 and 158: For ubenyttede brønde/boringer der
- Page 159 and 160: Ubenyttede boringer og brønde bør
- Page 161 and 162: Langs kystlinjen er der udpeget en
- Page 163 and 164: Ifølge Vandforsyningsloven og Milj
- Page 165 and 166: For vandløb gælder, at indvinding
- Page 167 and 168: Retningslinier:1.Ved placering og i
- Page 169 and 170: Der er 7 kommunalt ejede almene van
- Page 171 and 172: Et alternativ til nye renseanlæg e
- Page 173 and 174: Ansøgeren skal redegøre for, at d
- Page 175 and 176: OmrådeklassificeringMålDer er Vor
- Page 177 and 178: på forurenede grunde i Ny Vordingb
- Page 179 and 180: Vordingborg Kommune vil sikre at an
- Page 181 and 182: MiljøvagtMålDet er Vordingborg Ko
- Page 183 and 184: • Vi vil arbejde for, at ældre m
- Page 185 and 186: Fakta• Træffer beslutning om til