Forslag til kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021 ...

Der var stor tiltro til den folkelige interesse for at bevare værdifulde kulturmiljøer som grundlag forbåde national og regional identitet. Bevarelse af kulturmiljøerne vil i tilgift holde liv i gamlehåndværkerkompetencer og være af stor betydning for turisterhvervene. Man ønskede ikke”museumslandskaber”, men miljøer hvor gammelt og nyt befrugter hinanden. Den statslige udmeldingrummede følgende definition:”Et kulturmiljø er et geografisk afgrænset område, der ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk afden samfundsmæssige udvikling.”Møn Kulturarvsatlas, der bl.a. udpeger bevaringsværdige kulturmiljøer på Møn blev afsluttet ultimo2006.I november 2005 udkom bogen ”24 kulturmiljøer i Storstrøms Amt”, der fortæller om 4 udvalgtekulturmiljø i kommunen. Eksempelsamlingen er ikke en parade af de bedste kulturmiljøer, men skalved udvalget især konkretisere og vise bredden i kulturmiljøbegrebet. Bogen skal medvirke til atfastholde en bred offentlig interesse for kulturmiljøerne og samtidig virke som inspiration forplanlægningen og administrationen.I 2006 gennemførte Storstrøms Amt en digital registrering af kulturmiljøer i kommunen.Registreringsmetoden, der er udviklet af Syddansk Universitet, er beskrevet nærmere i bogen ”24kulturmiljøer i Storstrøms Amt”. Den digitale registrering danner baggrund for udpegningen af desærligt bevaringsværdige kulturmiljøer, før disse kan indgå i et fremtidigt plangrundlag på sammemåde som kulturmiljøerne, der indgår i denne kommuneplan.Indførelse af kulturmiljøretningslinjer for planlægning og administration bygger på den opfattelse, atødelæggelse og forringelse af et kulturmiljø ikke kan opvejes af erstatninger. Den historiske værdi kanikke genskabes.Større ændringer af landskabets tilstand kræver som regel konkrete tilladelser eller accept frakommunen, og sådanne tilladelser vil som hovedregel kun blive givet, hvis områdets kulturhistoriskeværdi ikke forringes. Da der endnu ikke foreligger en egentlig kulturmiljøregistrering for helekommunen, er der i det følgende peget på nogle forhold, som kræver særlig opmærksomhed iforbindelse med administration og planlægning.Synlige og usynlige fortidsminderDysser, jættestuer og gravhøje er de talrigeste af oldtidens synlige kulturspor. Hertil kommer et mindreantal bautasten, runesten og forsvarsanlæg fra jernalder til nutid. De er, ligesom de øvrige synligefortidsminder fredet efter bestemmelserne i museumsloven. Med ganske få undtagelser er der en 100meter beskyttelseslinje omkring disse fortidsminder.Fredede fortidsminder og bygninger betragtes ofte som sikrede for evigheden. Det er de ikke. Enhvergeneration har en forpligtelse til vedligehold, pleje og tilsyn, om end der ofte mangler midler tilvedligeholdelsen.Ud over de synlige fortidsminder findes der utallige kulturspor som f.eks. bopladser og gravpladser derikke umiddelbart er synlige i terrænet, og som derfor trues af bygge- og anlægsvirksomhed,råstofindvinding, landbrug, skovrejsning og naturgenopretning. Denne sårbare del af kulturarven truesdesuden af en række ændringer af det fysiske miljø, idet kemiske og fysiske ændringer medfører ennegativ ændring af bevaringsforholdene.Staten har sammen med de arkæologisk ansvarlige museer i perioden 2003 til 2005 foretaget enregistrering af såkaldte kulturarvsarealer. Det er arealer, hvor der er vished eller formodning omforekomst af værdifulde, men skjulte forhistoriske levn af national eller regional betydning. Samtbevarede dele af middelalderlige bykerner. Arealerne er ikke fredede, men udpeget med det formål atgive bygherrer og planmyndigheder mulighed for at foretage anlæg udenom arkæologisk følsommeområder.Ikke-kulturarvsarealer kan naturligvis også rumme arkæologiske værdier, og de kulturhistoriskemuseer bør altid inddrages i forbindelse med konkrete anlægsarbejder, jf. museumslovens §§ 25 – 27.Landsbyer og landbrugslandFor to hundrede år siden opløste landboreformerne de fleste landsbyer. Senere har landsbyerne i taktmed ændringerne i landbrugets struktur skiftet karakter. Typisk er en halv snes gårde i løbet af engeneration reduceret til et par stykker. Resultatet er, at meget få landsbyer har bevaret deresoprindelige præg.På samme måde er den traditionelle firlængede bondegård blevet en museumsgenstand, hvor isærudlængerne er truet, f.eks. i de tilfælde hvor opgivne landsbygårde sælges uden den smule jord, derkunne gøre et hobbylandbrug attraktivt.Gadehusene er lettere at overkomme for private ejere, der ønsker at indrette de gamle huse tiltidssvarende boliger.137