12.07.2015 Views

Søfartspolitisk vækststrategi, 2003 - Søfartsstyrelsen

Søfartspolitisk vækststrategi, 2003 - Søfartsstyrelsen

Søfartspolitisk vækststrategi, 2003 - Søfartsstyrelsen

SHOW MORE
SHOW LESS
  • No tags were found...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

10012 Bog SS 166 x 236 /NY! 11/11/03 15:39 Side 20Ved at inddrage de øvrige dele af Det Blå Danmark kommer klyngebegrebeti centrum. Den enkelte klynge vil typisk være geografiskafgrænset. I klyngen er det den indbyrdes konkurrence og samarbejdetmellem industrierne samt koblinger til andre industrier,organisationer og udlandet mv., der er afgørende for innovationenog dermed for mulighederne for at skabe vækst og indtjening.Den stigende globalisering af erhvervslivet samt, som nævnt forsøfartens vedkommende, et marked med samme tilgang af skibe,søfarende, brændstof og havne etc. gør det relevant at rejse spørgsmålet,om der er tale om en dansk klynge på området - Det BlåDanmark.Som svar kan peges på, at internationale klyngestudier, herunderfor den maritime klynge 5 , lægger vægt på den geografiske dimensionfor at forklare vækst og dynamik i klynger. Samtidig er derbehov for en metodeudvikling, hvorefter det globale element i stigendegrad kan inddrages. Behovet herfor afhænger af den konkreteklynges karakter.Klyngetankegangen har forskellige indgange alt efter den specifikkekarakter. Her forstås en klynge som en gruppe virksomheder, der isidste ende er afhængig af samme efterspørgsel, nemlig søtransport6 . Denne ydelse har som forudsætning leverancer af skibe,motorer, havneydelser etc. Virksomhederne konkurrerer og samarbejderpå forskellig måde om drift og udvikling, samtidig med atde er afhængige af fælles kompetencer, information og omgivelser.Virksomhederne har mulighed for i samarbejde at udvikle dereskonkurrencevilkår både på det nationale og det internationale plan,bl.a. gennem Danmarks Rederiforening, Danske Maritime, EuropasMaritime Udviklingscenter og ECSA (European CommunityShipowners Association). Tilsvarende samarbejdes der med enkeltstaterog internationale organisationer, når der fastlægges regler,som har betydning for skibsfarten. Såvel organisationerne som deoffentlige myndigheder bliver derved vigtige dele af klyngen.5Se f.eks. Svensk Sjöfartsnärings Innovationssystem, Sjöfartens Analys Institut og Vinnova,<strong>2003</strong> og Den maritime sektor i Norge sett i et klyngeperspektiv, Forskningsrapport 8/2000Handelshøyskolen BI.6Andre klynger kan være afhængige af samme grundlæggende teknologi eller en stærk koblingtil bestemte universitetsmiljøer.20 Søfartspolitisk vækststrategi

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!