Søfartspolitisk vækststrategi, 2003 - Søfartsstyrelsen

10012 Bog SS 166 x 236 /NY! 11/11/03 15:39 Side 50Den danske handelsflåde kan opdeles som følger:• Skibe, der ejermæssigt kontrolleres af danske interesser, og somer registreret i dansk register,• Udenlandsk registrerede skibe, der ikke kontrolleres ejermæssigt,men som opereres af danske interesser fra Danmark og• Skibe, der opereres af danske interesser i udlandet, hvor skibeneer registreret. Der kan være tale om skibe, der kontrolleres ejermæssigt,eller som der rådes over på anden måde.Rederidrift er kendetegnet ved mange forskellige drifts- og ejerformer.Ved bareboat-chartring står ejeren hverken for ship managementeller for den kommercielle drift, mens timechartring indebærer,at chartrer 1 kun står for den kommercielle drift. Chartrer kanvære såvel en reder som en operatør.Etableringer i udlandet har en lang række begrundelser, herunderlettere adgang til specifikke markeder.3.1 Handelsflådens størrelse og alderUdviklingen i og størrelsen af den danske handelsflåde kan opgøresud fra forskellige mål og indikatorer, herunder antal skibe og tonsdødvægtstonnage (dwt) 2 . Formålet med dette afsnit er at sammenligneudviklingen i den danske flåde med udviklingen i udvalgtelandes handelsflåder, som alle er med i det såkaldte MAIG 3 -samarbejde.Størrelsen af nationalt registrerede handelsflåderFokuseres der først på de nationalt registrerede handelsflådersstørrelser målt i dwt, skabes der umiddelbart et indtryk af de enkeltehandelsflåders lasteevne samt udviklingen i disse over tid. Detfremgår af figur 3.1, at der er store forskelle.Den dansk registrerede tonnage steg i perioden 1994-1997, men fra1997-1998 kunne registreres et fald på 7%. Fra 1999 og frem til2003 har der igen været vækst, og i 2003 var den dansk registreredetonnage således tredjestørst af sammenligningslandene med ca. 8,9mio. dwt.Den norsk registrerede tonnage er langt den største. Set over heleperioden har den svinget mellem 32 og 35 mio. dwt, men er i 200350 Søfartspolitisk vækststrategi