SPS/IPC/DRIVES 2008 - Teknik og Viden

4033,4 mio. kr. til Stald-Tekprojektet, som gårover fire år.INNOVATION. Center forRobotteknologi står bag enansøgning om støtte til oprettelsenaf innovationskonsortietStaldTek. Projektetskal give bedre arbejdsmiljø,øget dyrevelfærdog reducerede miljøpåvirkningeri svineproduktionenved indførelse afsensor- og robotteknologi ibygninger, inventar og udstyr.Projektet, har et samletbudget på 33,4 mio. kr. Detvil strække sig over fire år.Der ventes svar på ansøgningeni juni i år.april/maj 2008Robotteknologisk løfttil fremtidens danskesvineproduktionNye innovative koncepterStaldTek skal introducerenye former for svinestalde,hvor produktivitet, miljøbelastning,arbejdsmiljøog dyrevelfærd er optimerede.Stalde, hvor bygninger,inventar og udstyr samtinteraktionen med menneskerog dyr bygger på integrationenaf avanceredeog kognitivt rettede sensorogrobotteknologier.Formerne omfatter nyeinnovative koncepter, designog samspilsformer, derløser problemer med klimaog dyrevelfærd i svinestaldeog udnytter de sensorogrobotteknologiske mulighederfor at automatiserebelastede eller omkostningstungeopgaver i produktionen.I et brud medgængs tankegang åbnerStaldTek op for innovationinden for hvert enkelt delsystemog særligt for detsamlede staldsystem.Konsortiet består afAgro Products A/S, DanishFarm Design A/S, DanskSvineproduktion, EGA-TEC A/S, EURISCO ApS,NOVOTEK PLANNINGSYSTEMS A/S, SamsonAgro A/S, Skiold A/S, AarhusUniversitet, SyddanskUniversitet, Ørsted•DTUog Teknologisk InstitutsCenter for Robotteknologi.hassel.Ny teknologi skal give øgetvelfærd for svin.Sensorer fraMettler-Toledomed ny teknologi.pH og ilt-sensorer medindbygget intelligensSENSORER. Mettler-Toledohar udstyret en række sensorermed en ny teknologi -Intelligent Sensor Management- ISM. Med ISM flyttesintelligens og proceskontrolhelt ud i sensoren,der overvåges kontinuerligtfor slitage og fejl, samtidigmed at det er muligt at beregneog planlægge tidspunktfor udskiftning ellerkalibrering.Med ISM kan sensorenskiftes på kort tid og erstattesaf en sensor, der er kalibreretvia en transmittereller off-line på en standardpc med USB-port og iSense software. ISM-sensorenhar alle oplysninger omkalibreringen gemt i enchip i elektroden, og sensorelektronikkenrummerdesuden oplysninger omserienummer, hvorved allemålinger og kalibreringerer fuldt sporbare helt ud tilelektroden.Elektronisk dokumentationfor sensordriftVed konstant at sende statusfor sensorerne til transmitteren,er et ISM-baseretmålesystem mere pålideligtog kræver færre vedligeholdelsesomkostningerend et traditionelt målesystem.For pH sensorerneforetages den planlagtevedligeholdelse ud fra entimer dér, afhængigt af belastningog den reelle slitageaf sensoren, beregnertidspunktet for den næstekalibrering. Samtidig fårbrugeren elektronisk dokumentationfor sensorensdrift, hvilket er med til atreducere fejl og tidskrævendepapirbaseret dokumentation.ISM kan anvendesi analoge proceskontrolsystemersamt digitalesystemer med PROFIBUSog FOUNDATION® Fieldbus,hvor det er muligtat få serienummer og alledata for den enkelte sensorvist på proceskontrolskærmen.Mettler-Toledo vilfremover levere analysesystemerog sensorer til målingaf pH, opløst og optiskilt, samt konduktivitet ogturbiditet med ISM teknologien.www.mt.comhassel.Teknologi kan løftekvaliteten i velfærdenKL og Ingeniørforeningen ønsker at sætte gang i debattenom, hvordan teknologi kan bidrage til at sikreden danske velfærd.UDVIKLING. Rigtigt anvendt kan teknologi både væremed til at øge livskvaliteten for kommende ældre ogsamtidig bidrage til at løse nogle af de udfordringer,som manglen på hænder i plejesektoren stiller det danskesamfund overfor. Det er essensen i et debatoplæg,som KL og Ingeniørforeningen præsenterede forledenpå en konference i København.-Der er brug for at tænke kreativt og nyskabendeom, hvordan vi udvikler fremtidens velfærdssamfund.Og her kan teknologien vise sig at være en formidabelmedspiller, som både kan være med til at gøre dagligdagennemmere og tryggere for de ældre – og samtidigfrigøre mere tid til omsorg og pleje, siger formandenfor Ingeniørforeningen, Lars Bytoft.Ingeniørformand Lars Bytoft:- Teknologien kan blive enformidabel medspiller.Borgmester Tove Larsen, formandfor KL´s socialudvalg: -De ældre vil kræve de teknologisketilbud.Herre i eget hus længst muligtMed oplægget ønsker de to organisationer at sættegang i debatten om, hvordan teknologi kan bidrage tilat sikre den danske velfærd. En velfærd, der udfordresaf en fremtid med flere ældre og færre erhvervsaktive,men også en fremtid, hvor f. eks. ældre og kronikere ihøjere grad end i dag vil kræve at få andel i de muligheder,som teknologien giver for at være ”herre i egethus” længst muligt.-Vi går en stor generation af ældre i møde, som ervant til at have mobiltelefoner ved hånden og GPS’er ibilerne. De vil naturligvis kræve at få de teknologisketilbud, der f. eks kan forebygge faldulykker og gøre detmuligt at åbne vinduer og døre uden at skulle kalde påplejepersonale, siger formanden for KL’s social- ogsundhedsudvalg, Tove Larsen.Ud over de ældre retter initiativet sig også mod personermed kroniske sygdomme samt borgere med forskelligeformer for handicap.Vi skal først ud at opfindeI debatoplægget sammenfatter de to organisationer defremtidige teknologiske hjælpemidler under betegnelsen:“velfærdsteknologier”. Det dækker f. eks. oversoftwaresystemer, der integrerer alarmer, sensorer ogkontakter. Eller det kan være rengøringsrobotter, terapi-robotterog intelligente boliger.-Og meget af det her er ikke teknologier, vi først skalud at opfinde. Det er langt hen ad vejen kendte teknologier,vi skal til at bruge på nye måder og som skal tilpassesi funktion og design, så de passer til målgruppenog er til at holde ud at se på og leve med”, understregerformanden for Ingeniørforeningen, Lars Bytoft.Nationalt videncenter for velfærdsteknologiI debatoplægget lister KL og Ingeniørforeningen enrække konkrete forslag op, som de to organisationermener, bør omsættes i handling. Øverst på listen ståroprettelsen af et nationalt videncenter for velfærdsteknologi,som skal samle og koordinere erfaringernefra de velfærdsteknologiske projekter, som allerede er igang i landets kommuner. Derudover foreslår de to, atder nedsættes en tænketank af kreative og visionærehjerner fra både det teknologiske felt og det kommunaleområde samt ikke mindst brugerne og deres organisationer.Og et tredje forslag er oprettelsen af et testhus– Living Lab – hvor velfærdsteknologiens mulighederkan demonstreres i praksis.hassel.