Betænkning afgivet af Industriministeriets Selskabsretspanel ...

antee". Et anpartsselskab og et private limited company sidestilles i de selskabsretlige
EF-direktiver, der finder anvendelse på disse selskabsformer.
I både public og private companies repræsenteres deltagernes andel i selskabskapitalen
af "shares". Shares svarer til aktier. I det følgende anvendes
som fælles betegnelse for "aktier" eller "anparter" betegnelsen "selskabsandele".
The Companies Act skelner ikke mellem aktionærer og anpartshavere.
"members" er derfor oversat med "selskabsdeltagere". Endelig anvendes
"selskabskapital" som betegnelse for "share capital".
3.2.2. Selskabsformernes udbredelse
I Danmark er anpartsselskaber i antal den dominerende selskabsform, jf.
bilag 3, der indeholder statistiske oplysninger om aktieselskaber og
anpartsselskaber. Den samme tendens kan konstateres i England: Af de
over 920.000 selskaber, der var registreret i 1987/88 af the Registrar of
Companies, var 99,3% "private". I 1992 var der omkring 1 million private
companies og 10.000 public companies. Der foreligger ikke oplysninger
om den præcise fordeling mellem unlimited og limited selskaber i gruppen
af private companies, men den personlige hæftelse i unlimited selskaber
angives i den juridiske litteratur som begrundelse for, at der ikke eksisterer
mange selskaber af denne type. Det lille antal public companies omfatter
mange store, almindeligt kendte selskaber.
Private company-formen anvendes især af mindre virksomheder, der har en
lille kreds af selskabsdeltagere. Langt de fleste private companies er selvstændige
selskaber, der ikke indgår i en koncern.
Det er usædvanligt for et selskab at starte som "public". Normalt stiftes et
selskab som "private", og når væksten har været tilstrækkelig stor, omdannes
selskabet til "public" for at kunne drage fordel af, at offentligheden kan
tegne selskabsandele.
3.2.3. Lovgivningen
Udgangspunktet i den engelske selskabsretlige lovgivning er, at public og
private companies reguleres af fælles bestemmelser i Companies Act 1985
og ændringslovene fra 1987 og 1989. Hvor det ikke udtrykkeligt er angivet,
at henvisningen vedrører en af ændringslovene, henvises der til hovedloven,
Companies Act 1985.
Lovgivningen for private companies indeholder kun to egentlige begrænsninger:
Et private company kan ikke få selskabsandele børsnoteret og et
private company må ikke rette henvendelse til offentligheden om at tegne
15