Betænkning afgivet af Industriministeriets Selskabsretspanel ...

for et GmbH (svarende til et anpartsselskab) end for et AG (svarende til et
aktieselskab). Indbetales selskabets kapital med naturalapport, skal der i et
AG udarbejdes en vurderingsberetning. I et GmbH er det - ligesom i de
gældende danske krav til anpartsselskaber - tilstrækkeligt, at selskabets
ledelse udfærdiger en erklæring om, at mindstekravene til kapitalindbetalingen
er opfyldt. Endvidere er 2 års-reglen ("Nachgriindung") i 2. selskabsdirektiv
art. 11 kun gældende for AG-formen. Frihedsgraderne i GmbHlovgivningen
skal imidlertid ses på baggrund af, at de tyske krav ved indbetaling
med naturalapport i et GmbH er væsentlig mere restriktive end i
Danmark. Handelsregisteret foretager således en materiel prøvelse af vurderingen
og nægter registrering, hvis den indskudte naturalapport er overvurderet.
[ så fald skal den pågældende selskabsdeltager betale et kontant
beløb svarende til forskellen mellem den kapitalandel, han har tegnet, og
den reelle værdi af det indskudte.
I forbindelse med den svenske og norske tiltræden af EØS-aftalen blev der
i begge lande iværksat et udredningsarbejde vedrørende tilpasningen af den
nationale selskabsret til de fælleseuropæiske krav. Udredningsarbejdet
mundede ud i den norske betænkning NOU 1992:29, "Lov om aksjeselskaper",
afgivet i september 1992, og i den svenske betænkning SOU 1992:83,
"Aktiebolagslagen och EG", afgivet i oktober 1992. I begge betænkninger
anbefales det at indføre en selskabsform svarende til anpartsselskabet - i
Norge skelnes mellem store "offentlige" (aktieselskab) og små "private"
(anpartsselskab) selskaber, og i Sverige skelnes mellem et "publikt" (aktieselskab)
og et "privat" (anpartsselskab) selskab.
I den norske betænkning, s. 41, konkluderes det, at der med visse undtagelser
kun er ringe grund til at gøre forskel på offentlige og private selskaber.
Det eneste punkt, hvor den norske aksjelovgruppe foreslår, at der skal være
forskel på reguleringen af naturalapport i et offentligt og et privat selskab,
vedrører kravet om en uafhængig sagkyndigs vurdering i art. 10 i 2. selskabsdirektiv.
Det foreslås således, at vurderingsredegørelsen i offentlige
selskaber skal udarbejdes af "uafhængige sagkyndige", mens det i private
selskaber vil være tilstrækkeligt, at redegørelsen udarbejdes af stifterne
eller bestyrelsen og bekræftes af revisor. Det norske forslag svarer på dette
punkt til den eksisterende danske retsstilling. Der foreslås i øvrigt ens krav,
hvilket betyder, at 2 års-reglen i art. 11 i 2. selskabsdirektiv også vil finde
anvendelse på private selskaber. 2 års-reglen foreslås indført for begge selskabsformer
med henblik på at hindre omgåelse af de strenge regler om
vurdering og kontrol af formuegoder, som skydes ind som aktiekapital eller
overtages, på anden måde ved stiftelsen af selskabet, jf. betænkningen s. 80.
I den svenske betænkning, s. 237, udtaler Aktiebolagskommittén, at den
ved sin analyse af bestemmelserne i 2.. selskabsdirektiv har fundet, at der i
flertallet af tilfælde savnes grund til at gøre forskel på private og publike
selskaber. For så vidt angår vurderingsbestemmelserne foreslås der således
52