Betænkning afgivet af Industriministeriets Selskabsretspanel ...

More documents

Recommendations

Info

Et AG beskrives i § 1 Abs. 1 i den tyske Aktiengesetz (AktG) af 1965 som et selskab, der er en juridisk person, og hvor deltagerne alene hæfter for selskabets gæld med selskabets formue. Den samme beskrivelse gives i § 13 Abs. 1 og 2 i Gesetz betreffend die Gesellschaften mit beschränkter Haftung (GmbHG) af et GmbH. Selskabsformen "GmbH" omtales lejlighedsvis som et "kleine Aktiengesellschaft", men der er en række forskelle på de to selskabsformer. De to væsentligste forskelle vedrører graden af aftalefrihed, der gives deltagerne i selskabet, og omsætningen af andele i selskabet. Den udførlige tyske lov om aktieselskaber - AktG - består af regler, der stort set er præceptive og derfor ikke levner meget råderum for selskabernes individuelle udformning. GmbHG bygger i modsætning hertil på det grundlæggende princip, at der er frihed til at udforme vedtægterne, både hvad angår selskabets organisation, selskabsdeltagernes rettigheder og pligter samt selskabets formål. Aftalefriheden i et GmbH anses for at være en væsentlig fordel i forhold til et AG. Hertil kommer bl.a., at valg af en bestyrelse kun er nødvendig, hvor der kan være arbejdstagerrepræsentanter (dvs i selskaber hvor der er mere end 500 medarbejdere), og at der kan træffes beslutninger i selskaberne uden afholdelse af generalforsamling. En anden væsentlig forskel på de to selskabsformer består i, at der ikke udstedes værdipapirer for andelene i et GmbH. Omsætning af selskabets andele kræver indgåelse af en notarielt bekræftet aftale. Der er sædvanligvis en lille og permanent deltagerkreds i et GmbH. Et GmbH kan ikke børsnoteres, og der stilles ikke krav om offentlig oplysning om ejerforholdene i selskaberne. Selskabets kapital betegnes i et Aktiengesellschaft "Grundkapital", svarende til aktiekapital, og i et GmbH "Stammkapital", svarende til indskudskapital. Deltagernes andel i selskabets kapital repræsenteres i et AG af "Aktien", svarende til aktier, og i et GmbH af "Stammeinlage", svarende til anparter, og vil blive omtalt som "selskabsandele" i det følgende, mens anparternes værdi til enhver tid betegnes som Geschäftsanteile. En deltager i et AG betegnes "Aktionär", svarende til aktionær. I et GmbH betegnes en deltager "Gesellschafter", svarende til anpartshaver. I det følgende omtales en Gesellschafter som en selskabsdeltager. 24
3.3.2. Selskabsformernes udbredelse År 1909 1924/25 1943 1955 1970 1972 1979 1983 1985 1987 1988 antal 18.987 >70.000 23.000 >100.000 >200.000 >300.000 340.000 Samlet kapital (Dm) GmbH mia. 137 mia. Gennemsnit Kapital (Dm) 230.000 530.000 328.000 376.429 168,1 mia 446.000 Antal 5.590 13.766 5.400 2.141 2.262 2.373 AG Samlet kapital (Dm) 20,2 mia. 111 mia. 123,4 mia. Kilder: Roth (Hrsg.): "Das System der Kapitalgesellschaften im Umbruch - ein internationaler Vergleich", Verlag Dr. Otto Schmidt KG Köln 1990. Eugen Klunzinger: "Grundzuge des Gesellschaftsrecht", 4. Aufl., Verlag Vahlen, 1987. 3.3.3. Lovgivningen Et GmbH er en tysk opfindelse. Den tyske Gesetz betreffend die Gesellschaften mit beschränkter Haftung (GmbHG) stammer fra 20. april 1892. GmbHG er således væsentligt ældre end den gældende Aktiengesetz (AktG), der er fra 6. september 1965, og som afløste en tidligere lov fra 1937. Lovreguleringen af selskabsformen GmbH er forblevet stort set uforandret i omtrent et århundrede. Stabiliteten i lovgivningen nævnes som en væsentlig årsag til GmbH-formens store popularitet. I 1980 skete den første markante ændring, hvorved bestemmelserne om selskabets kapitalforhold blev ændret. Samtidig blev der etableret mulighed for at drive et GmbH som et enkeltmandsselskab, og mulighederne for at gennemføre en fusion mellem GmbH'er blev udvidet. I 1985 undergik især regnskabsbestemmelserne en væsentlig forandring med henblik på en tilpasning til de fællesskabsretlige (4. og 7.) direktiver, og offentligheden om GmbH'ernes forhold blev forøget. GmbH-formen er beregnet til mindre og mellemstore virksomheder, der ikke har behov for adgang til et offentligt kapitalmarked. Formen er dog ikke forbeholdt virksomhedsudøvelse i mindre målestok, og selskabsdeltagernes antal er ikke begrænset, men ofte er der kun få deltagere i et GmbH. 25
Page 1 and 2: Betænkning afgivet af Industrimini
Page 3 and 4: INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. Indledn
Page 5 and 6: 5.8.1. Baggrund 59 5.8.2. Fremgangs
Page 7 and 8: - Lovens beskyttelsesregler, herund
Page 9 and 10: 1.2. Panelets sammensætning Panele
Page 11 and 12: selskabsloven, anpartsselskabsloven
Page 13 and 14: Panelet har endvidere overvejet fø
Page 15 and 16: antee". Et anpartsselskab og et pri
Page 17 and 18: Et public company kan først begynd
Page 19 and 20: 3.2.9. Selskabets ledelse I et priv
Page 21 and 22: egrænsning af fortegningsretten, j
Page 23: 3.2.11. Uddeling af selskabets midl
Page 27 and 28: e. På dette tidspunkt anmeldes sti
Page 29 and 30: elevante omstændigheder for natura
Page 31 and 32: til generalforsamlingen - og en ell
Page 33 and 34: 3.3.10.2. Repræsentation ved fuldm
Page 35 and 36: - at da EF's selskabsretlige regule
Page 37 and 38: 3.5. Konklusion En sammenligning af
Page 39 and 40: Den faktiske forskel mellem aktiese
Page 41 and 42: skaber, også på de områder hvor
Page 43 and 44: ugyldighed og heller ingen anden s
Page 45 and 46: have stor informationsværdi og væ
Page 47 and 48: Kapitel 5 Kreditorbeskyttelse 5.1.
Page 49 and 50: - Regler om, at visse transporthave
Page 51 and 52: I overensstemmelse med art. 10 i 2.
Page 53 and 54: ens regler for begge selskabsformer
Page 55 and 56: Antal stiftelser af aktieselskaber
Page 57 and 58: sentlig økonomisk forpligtelse. St
Page 59 and 60: erhvervsvirksomhed, ved retsforføl
Page 61 and 62: anpartsselskaber på grund af laver
Page 63 and 64: stændighederne opfyldes umiddelbar
Page 65 and 66: liver opløst. Tvangsopløsning er
Page 67 and 68: skaber og om alle anpartsselskaber.
Page 69 and 70: 3. § 5 a, stk. 3, affattes sålede
Page 71 and 72: "§ 20. Beslutning om forhøjelse a
Page 73 and 74: 23. § 32. stk. 5, ophæves. Stk. 6
Page 75 and 76:
stk. 1, og de i aktieselskabslovens
Page 77 and 78:
samling foreslås ophævet. Anparts
Page 79 and 80:
ens for aktieselskaber, hvor vurder
Page 81 and 82:
egnskaber revidere efter de samme r
Page 83 and 84:
sis, hvor erhvervelse mod vederlag
Page 85 and 86:
nærmere § 59. Den praktiske betyd
Page 87 and 88:
Til nr. 19 Bestemmelsen i § 26. st
Page 89 and 90:
mindstekravet til indskudskapitalen
Page 91 and 92:
anpartsselskab måtte besidde en st
Page 93 and 94:
afgørelse. Udnyttes en suspension
Page 95 and 96:
Til nr. 41 Reglen i § 83 om hvilke
Page 97 and 98:
Til nr. 53 Den foreslåede ændring
Page 99 and 100:
AKITESELSKABSLOV ANPARTSSELSKABSLOV
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
A´KITESELSKABSLOV ANPARTSSELSKABSL
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
Page 129 and 130:
Page 131 and 132:
Page 133 and 134:
AKTIESELSKABER: minimumskapitalen:
Page 135 and 136:
3. Årsager til tilgang og afgang a
Page 137 and 138:
De 100 undersøgte selskaber fordel
Page 139 and 140:
6. Antal selskaber fordelt efter re
show all

Betænkning afgivet af Industriministeriets Selskabsretspanel ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?