Betænkning afgivet af Industriministeriets Selskabsretspanel ...

og SARL-formen betragtes som en "hybrid" mellem et interessentskab og
et aktieselskab. Et SARL kan ikke stiftes ved offentligt udbud. Der kan
ikke udstedes negotiable papirer for kapitalandelene i et SARL, og andelene
kan kun overdrages med samtykke fra 3/4 af deltagerne.
Stiftelsesproceduren for et SARL er enklere end for et SA, og der stilles
mindre formelle krav til selskabets virksomhed. Der stilles ikke krav om et
udtrykkeligt formål for et SARL, men selskabet skal drive erhvervsvirksomhed.
Et SARL er udelukket fra at drive en række former for finansiel
virksomhed.
3.4.2. Holland
Holland havde indtil 1971 kun én selskabsform, "Naamloze Vennootschap"
(NV), svarende til et aktieselskab. Ligesom i Danmark var EF-medlemskabet
årsag til, at man i 1971 indførte en ny selskabsform, "Besloten Vennootschap"
(BV), der svarer til et anpartsselskab.
En af forskellene på de to selskabsformer er, at andelene i et BV ikke kan
overdrages frit. Vedtægterne skal indeholde en begrænsning, som enten
skal gå ud på, at andelene skal tilbydes de øvrige deltagere før overdragelse
til tredjemand, eller at overdragelsen først skal godkendes af selskabet.
Andelene i et BV kan ikke børsnoteres. I et BV tillades ihændehaveraktier
endvidere ikke.
3.4.3. Norge
I norsk ret kendes kun en selskabsform - aksjeselskap, der svarer til et
aktieselskab.
I forbindelse med den norske tiltræden af EØS-aftalen og udredningsarbejdet
vedrørende tilpasningen af norsk selskabsret til de fælleseuropæiske
krav er betænkningen NOU 1992:29, "Lov om aksjeselskaper", afgivet i
september 1992 af en arbejdsgruppe oprettet af Justitsdepartementet i januar
1989. Arbejdsgruppen finder det hensigtsmæssigt nu at gennemføre en
sondring mellem to selskabsformer, uanset at den hidtil gældende ret findes
at have været tilstrækkelig fleksibel.
Arbejdsgruppen begrunder sin opfattelse med,
- at hensynet til retsenhed må tillægges væsentlig vægt. I alle EF-medlemsstaterne
(og i flere lande uden for EF) sondres mellem store og små
selskaber, og med den frie etableringsret inden for EF vil det være en
fordel, at norsk selskabsret er opbygget som ellers i EF,
34