Betænkning afgivet af Industriministeriets Selskabsretspanel ...
Betænkning afgivet af Industriministeriets Selskabsretspanel ...
Betænkning afgivet af Industriministeriets Selskabsretspanel ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Bernhard Gomard, Ole Simonsen, Peter Fosdal, Eivind Kolding og Lars<br />
Krobæk anfører følgende:<br />
Efter 2. direktiv og aktieselskabsloven skal vurderingsberetning om<br />
naturalapport i et aktieselskab udarbejdes <strong>af</strong> en eller flere uvildige sagkyndige<br />
vurderingsmænd, medens den tilsvarende vurdering i et anpartsselskab<br />
<strong>af</strong>gives <strong>af</strong> en statsautoriseret eller registreret revisor, jf. anpartsselskabslovens<br />
§ 5 b, stk. 1. Den praktiske forskel er ikke stor, da det er almindeligt i<br />
både aktieselskaber og anpartsselskaber at benytte selskabets egen revisor.<br />
Der kan imidlertid ikke ses bort fra, at det principielle krav efter 2. direktiv<br />
og aktieselskabsloven til et aktieselskab er, at vurdering skal foretages <strong>af</strong> en<br />
uvildig sagkyndig vurderingsmand. Dette gælder både naturalapport og<br />
vurdering i tilfælde <strong>af</strong> fusion, og det har i diskussionen om revisors stilling<br />
bl.a. i England været nævnt, at det i hvert fald efter omstændighederne kan<br />
være rigtigt ikke at benytte selskabets egen revisor. Hvad dette synspunkt<br />
end måtte have for sig navnlig i de store aktieselskaber (børsselskaber), ville<br />
det ikke være hensigtsmæssigt i anpartsselskaber at forlade den nuværende<br />
enkle regel, som gør det muligt både i tilfælde <strong>af</strong> stiftelse og kapitalforhøjelse<br />
mod naturalapport, at vurderinger foretages <strong>af</strong> selskabets egen revisor.<br />
Der har ikke i praksis været kritik <strong>af</strong> de enklere regler i anpartsselskabsloven<br />
om stiftelse og kapitalforhøjelse med naturalapport, og disse<br />
medlemmer i panelet foreslår derfor, at de gældende regler opretholdesuændret.<br />
Det 2. direktiv og aktieselskabsloven indførte som noget nyt i Danmark<br />
efter tysk forbillede (Nachgründung) den såkaldte to-års regel, hvorefter<br />
større erhvervelser mod vederlag fra en stifter eller aktionær behandles i<br />
henseende til kravet om vurdering på samme måde som en kapitalforhøjelse<br />
eller en stiftelse. Reglen, der ikke kendtes i Danmark før 2. direktiv, blev<br />
ikke indsat i anpartsselskabsloven og bør heller ikke optages i denne lov.<br />
To-årsreglen omfatter erhvervelser, hvor vederlaget udgør 10% <strong>af</strong> den registrerede<br />
kapital eller mere, dvs at reglen, om den skulle overføres med samme<br />
indhold til anpartsselskabsloven, ville angå erhvervelser, hvor vederlaget<br />
andrager mindst 8.000 eller nu 20.000 kr. Det ville være en urimelig<br />
belastning <strong>af</strong> mindre anpartsselskaber og <strong>af</strong> det administrative apparat både<br />
på selskabsside og på myndighedsside, om transaktioner <strong>af</strong> denne beskedne,<br />
størrelse skulle belastes med revisorvurderinger og særlige registreringsprocedurer.<br />
Endvidere kræver Danmark, uanset bestemmelsen i art. 51 i 4.<br />
selskabsdirektiv om årsregnskaberne for visse selskabsformer<br />
(78/660/EØF), at også små anpartsselskaber skal lade deres årsregnskab<br />
revidere <strong>af</strong> en professionel revisor. Der er herved sikret en effektiv kontrol<br />
med, at selskaberne overholder lovgivningen og <strong>af</strong>lægger et retvisende<br />
regnskab, og der er ikke behov i Danmark for en mere indgribende regulering<br />
end foreskrevet i de gældende regler. Nachgründungreglen er i øvrigt<br />
ikke overført til anpartsselskaberne, heller ikke i lande, der ikke kræver<br />
revision i små selskaber. Der har ikke været fremdraget eksempler fra prak-<br />
82