Betænkning afgivet af Industriministeriets Selskabsretspanel ...

Den faktiske forskel mellem aktieselskaber med en stor omsætning, mange
aktionærer og medarbejdere og på den anden side små handels- og håndværksvirksomheder
med en beskeden omsætning og få ansatte er åbenbar.
De fleste anpartsselskaber er mindre virksomheder eller selskaber med én
eller få deltagere. Dette fremgår af bilag 3, som indeholder en række statistiske
oplysninger om aktieselskaber og anpartsselskaber.
Det er et hovedsynspunkt bag en forenklet lovgivning om selskaber, der
ikke har adgang til notering på børsen, at der ikke fuldt ud er behov for den
vidtgående publicitet, som er påbudt for at sikre en rimelig prisdannelse
ved handel på børsen. Der kan imidlertid ikke udstedes værdipapirer for
anparter. Det har været et hovedpunkt i anpartsselskabsloven, siden loven
blev indført i 1973, at der ikke til anpartshaverne kan udstedes aktier eller
lignende værdipapirer, jf. bemærkningerne til § 15 i lovforslag nr. 172
fremsat den 31. januar 1973, og at anparter derfor ikke kan optages til notering
på Københavns Fondsbørs. De mere begrænsede love i EF-medlemslande
om selskaber af typen anpartsselskab må dog nu også ses i sammenhæng
med lov om prospekter ved første offentlige udbud af visse værdipapirer
nr. 213 af 10. april 1991 og det tilgrundliggende direktiv af 17. april
1989 (89/298/EØF), som omfatter både emissioner foretaget af aktieselskaber
og af virksomheder i andre organisationsformer.
Det er endvidere af væsentlig betydning, at et anpartsselskab skal optage
benævnelsen anpartsselskab i sit navn og således oplyse omverdenen om,
at selskabet ikke er et aktieselskab, men et selskab organiseret i den mindre
krævende form, der er anset for at være tilstrækkelig for selskaber, der som
oftest ejes af en eller nogle få selskabsdeltagere og driver en virksomhed af
begrænset omfang. Navnlig reglerne om indretning af selskabets organer
og om beslutningsprocessen kan derfor være enklere i anpartsselskaber.
Det mindre behov for en præceptiv regulering af hensyn til omverdenen
gør det endeligt naturligt, at kontraktsfriheden for selskabsdeltagerne til at
indrette selskabet efter deres særlige ønsker og behov er større i anpartsselskaber
end i aktieselskaber.
4.2. En fælles eller to særlige love?
En forenkling af reglerne om anpartsselskaber kan gennemføres på forskellig
måde, efter som man vælger at samle reglerne om aktieselskaber og
anpartsselskaber i én lov, eller om man opretholder en særlig lov om
anpartsselskaber. I England findes der én fælles selskabslov, Companies
Act, som finder anvendelse både på aktie- og anpartsselskaber - "public"
og "private" companies. For de mindre, private selskaber indeholder loven
en række lempelser. I Norge og Sverige er der som nævnt i kapitel 3 stillet
forslag om at følge samme fremgangsmåde. I Tyskland og andre kontinen-
39