Betænkning afgivet af Industriministeriets Selskabsretspanel ...

skaber, også på de områder hvor aktieselskaberne er undergivet fællesskabsretlig
regulering, som det er tilfældet for stiftelse og kapital (2. selskabsdirektiv
77/91/EØF med efterfølgende ændring), fusion (3. selskabsdirektiv
78/855/EØF) og spaltning (6. selskabsdirektiv 82/891/EØF).
I de gældende aktie- og anpartsselskabslove er der i det væsentlige parallelitet
på følgende områder: kapitel 3 (indbetaling af selskabskapitalen), kapitel
9 (selskabets ledelse), kapitel 10 (generalforsamling), kapitel 11
(granskning), kapitel 13 (udbyttedeling, reservefonds m.v.), kapitel.14 (selskabets
opløsning), kapitel 15 (fusion og omdannelse til anden selskabsform),
kapitel 16 (erstatning), kapitel 17 (filialer af udenlandske selskaber),
kapitel 18 (selskabets navn) samt kapitel 19 (anmeldelse og registrering).
Som bilag 1 er optaget en oversigt over sammenligneligheden af aktieselskabsloven
og anpartsselskabsloven, panelets forslag til ændring af anpartsselskabsloven
samt gennemførelsen af EF-direktiver i dansk selskabsret. På
de områder, hvor reglerne for de to selskabsformer er og stadig bør være
ens, kan et ønske om en forenkling i form af en forkortelse af loven imødekommes
ved, at der i anpartsselskabsloven alene indsættes en henvisning til
aktieselskabsloven om disse emner.
4.2.1. Lovgivningen i de andre nordiske lande
Danmark er det eneste nordiske land, der indtil nu har indført en særlig
anpartsselskabsform. På baggrund af EØS-aftalen - og i lyset af overvejelserne
om optagelse i EF - har Sverige, Norge og Finland iværksat en gennemgang
af den nuværende aktieselskabslovgivning med henblik på tilpasning
til de fællesskabsretlige krav. I denne forbindelse har man - som Danmark
valgte at gøre ved tiltrædelsen af EF i 1973 - overvejet at indføre en
anpartsselskabslovgivning. Overvejelserne er mundet ud i en norsk betænkning
NOU 1992:29, "Lov om aksjeselskaper", fra september 1992, en
svensk betænkning SOU 1992:83, "Aktiebolagslagen och EG", fra oktober
1992 og en finsk betænkning 1992:32. Alle tre lande har valgt at samle reglerne
om "offentlige" og "private" selskaber i én lov.
4.2.2. Vurdering
Anpartsselskabsformen benyttes af et meget stort antal virksomheder. Der
er på nuværende tidspunkt i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen registreret ca.
30.500 aktieselskaber og ca. 64.500 anpartsselskaber, jf. bilag 3, tabel 4. Af
oversigten i afsnit 5.5.5. fremgår, at mange af disse nystiftede virksomheder
må lukke efter få år.
Anpartsselskabsformen er især benyttet af og er også velegnet for selskaber
med et begrænset antal deltagere, for selskaber hvor ejerne i et betydeligt
41