B PLAN Venstrefløj Venstrefløjen rykker sammen 28 | <strong>Solidaritet</strong>
Venstrefløj De europæiske venstrefløjspartier har gennem mange år været uenige om forholdet til EU. Men EU's afpresning af Grækenland i sommeren 2015 har rykket debatten, fortæller Enhedslistens udenrigsordfører, Nikolaj Villumsen. Af Jeppe Rohde og Finn Kjeller Den 19-20. november 2016 mødtes repræsentanter fra 21 venstrefløjspartier og en lang række græsrodsorganisationer i København for at diskutere venstrefløjens forhold til EU. Initiativet til Plan B blev taget af en række fremtrædende venstrefløjspolitikere i efteråret 2015. På baggrund af afpresningen af den græske venstrefløjsregering mente man, at der var behov for en række grundlæggende, strategiske diskussioner på den europæiske venstrefløj. – Der var stor opbakning til det allerførste møde i Paris, fortæller Nikolaj Villumsen, som var én af de danske deltagere. I foråret 2016 blev den anden Plan B-konference afholdt i Madrid, og i november 2016 var turen kommet til København, hvor Enhedslisten, sammen med svenske Vänsterpartiet, var vært for mere end 250 deltagere på Christiansborg. – Formålet med at afholde konferencen i København var helt klart at være med til drive Plan B-processen fremad, og samtidig få forankret initiativet i Norden også, fortæller Villumsen, da jeg møder ham et par uger efter konferencen. Han er yderst begejstret for konferencens forløb og fremhæver dens bredde: – Jeg vil vove at påstå, at det var den bredeste venstrefløjskonference, der er blevet holdt i mange år, hvis man ser på, hvilke partier der var med. Alle partierne fra samarbejdet i European Left var repræsenterede, men også bl.a. Socialistpartiet fra Holland og alle de nordiske venstrefløjspartier deltog. De deltagende partier repræsenterer tilsammen 20 millioner vælgere i Europa. Hvad går Plan B ud på? – Den europæiske venstrefløj står historisk stærkt. Men den strategi, som størstedelen af venstrefløjen hidtil har forfulgt, er entydigt at kæmpe for progressiv forandring inden for EU, og vi kan jo se fra Grækenland, at når venstrefløjen vinder regeringsmagten, så respekterer EU det ikke. Derfor er det nødvendigt at diskutere alternativer, en Plan B, hvis man ønsker et opgør med EU's nyliberalistiske politik. »Når venstrefløjen vinder regeringsmagten, så respekterer EU det ikke. Derfor er det nødvendigt at diskutere alternativer« Er der ved at ske en forandring i tilgangen til EU på den europæiske venstrefløj? – Man skal ikke undervurdere, at afpresningen i Grækenland har haft en ekstremt stor betydning for venstrefløjen, som måske kan være svær at forestille sig, hvis man sidder i Danmark. For i Frankrig, Portugal, Italien eller Spanien giver det jo ingen mening at tale om et opgør med nedskæringspolitik, hvis ikke du har taget stilling til, hvad du vil gøre, når EU siger, at det må du ikke. – En fransk præsidentkandidat som Jean-Luc Mélenchon, der står stærkere end socialdemokraterne i meningsmålingerne, han må jo have et svar på, hvad han vil gøre, når Merkel siger, at han ikke får lov at gennemføre sin politik, efter at han har vundet. Hvis ikke han har et svar, ender han jo bare som en ny Hollande. Og portugiserne oplever, at de har en regering, der er valgt på blandt andet at hæve mindstelønnen, men at EU går ind og forbyder dem at gøre det. Hvad stiller man så op? Ja, hvad stiller man op? – Det var interessant at se, hvor radikale svar, der kom fra særligt de sydeuropæiske kammerater. Catarina Martins fra Venstreblokken i Portugal og Mélenchon fra det franske Venstreparti talte åbent om muligheden for at bryde med euroen. Og Podemos' EU-parlamentariker, Miguel Crespo, sagde meget klart, at EU ikke kan reformeres, og at man er nødt til at skabe et helt nyt europæisk samarbejde. <strong>Solidaritet</strong> | 29
Change language