Fra fremmedarbejdere til etniske minoriteter - Aarhus ...

1997-undersøgelsen af valgdeltagelsen konkluderede,at man kunne identificere
både en individuel og en kollektiv mobiliseringsproces (Elklit,Møller,
Svensson & Togeby, 2000). I almindelighed steg valgdeltagelsen i takt
med en bedre integration i det danske samfund. Den højeste valgdeltagelse
fandt man imidlertid i grupper, der var kollektivt mobiliseret.Analyserne af
valget i 2001 har bekræftet, at man finder enkelte grupper i enkelte byer,
eksemplificeret af tyrkerne i Århus,som er stærkt mobiliseret i forbindelse
med de kommunale valg, og hvis valgdeltagelse er betydeligt højere, end
man skulle forvente.Vi får således også denne gang bekræftet,at den kollektive
mobilisering er vigtig.
Inddragelsen af andre kommuner end Århus og København i undersøgelsen
fra 2001 har yderligere vist,at man gennemgående finder en højere valgdeltagelse
blandt de etniske minoriteter, som bor i de mindre provinsbyer,
end blandt dem, der bor i København og de store provinsbyer. Og dette
synes at være et forholdsvis generelt træk,der går på tværs af etniske grupper.
Det tyder på, at der i mange mindre provinsbyer foregår en forholdsvis
god integration af de etniske minoriteter i det lokale samfundsliv.Faktisk er
valgdeltagelsen i Københavns omegnskommuner også højere end i København
og de større provinsbyer.Tilsammen tyder disse resultater på,at der i
mindre lokalsamfund lettere skabes velfungerende netværk både inden for
grupperne og mellem de etniske grupper og de lokale myndigheder end i
de store bysamfund. Mens valgdeltagelsen blandt danske statsborgere af
dansk oprindelse i hvert fald i 2001 kun i ringe omfang er påvirket af lokalsamfundets
størrelse,synes dette at have stor betydning for de etniske minoriteters
valgdeltagelse.
DEN K OLLEKTIVE MOBILISERINGS BETYDNING
Det blev i kapitel 5 om de politiske ressourcer konkluderet,at der helt generelt
skete en akkumulering af ressourcer,således at de grupper,der var kommet
til Danmark med mange ressourcer, også fik en bedre uddannelse i
Danmark og blev bedre til at tale dansk.Videre fremgik det, at de personer,
der havde fået en god skoleuddannelse, og som talte godt dansk,også havde
et bedre politisk beredskab, dvs. at de oftere læste danske aviser, at de havde
lettere ved at følge med i politik,og at de var mere tilbøjelige til at tage stilling
til politiske konfliktspørgsmål. I tilgift tydede undersøgelser fra andre
lande på,at man her fandt de samme sammenhænge.Der eksisterede således
en helt universel tendens til akkumulering af ressourcer.
119