Fra fremmedarbejdere til etniske minoriteter - Aarhus ...

TAB E L 8.6.
Andel repræsentanter og andel valgberettigede fra tredjelande, opdelt efter andel valgberet­
tigede fra tredjelande i kommunerne. Pct.
KOMMUNER O P DELT E F T E R ANDEL V ALGBER E T T I G E DE
0-2,9 9 3,00-3,99 4,00-5,99 6,0- HEL E
PCT. PCT. PCT. PCT. LANDET
2001 Andel valgberettigede 1,1 3,5 5,0 9,7 3,5
Andel repræsentanter 0,2 2,6 3,7 8,8 1,1
1997 Andel valgberettigede 0,9 3,4 4,7 9,4 2,9
Andel repræsentanter 0,02 1,7 2,4 6,9 0,5
1993 Andel valgberettigede 0,7 3,4 4,9 8,1 2,3
Andel repræsentanter 0,02 1,4 2,9 4,0 0,3
1989 Andel valgberettigede 0,7 3,3 4,8 8,7 1,7
N: Se tabel 8.5.
Andel repræsentanter 0,01 1,6 2,5 5,3 0,3
HVAD SKER DER VED V ALGET?
En af forklaringerne på det forholdsvis store antal kommunalbestyrelsesmedlemmer
med baggrund i tredjelande er, at disse klarer sig uforholdsmæssigt
godt i forbindelse med selve valget.Ved danske kommunalvalg har
vælgerne gode muligheder for at øve indflydelse på,hvem der skal vælges.
For det første er der forholdstalsvalg, og for det andet er der mulighed for
personlig stemmeafgivning. Effekten af den personlige stemmeafgivning
afhænger af opstillingsformen. Er der tale om sideordnet opstilling, tildeles
mandaterne udelukkende på grundlag af de personlige stemmer.Er der partiliste,
vælges i hvert fald de første mandater normalt i listens rækkefølge,
men for større partier sprænges listen som regel,og de sidste mandater vælges
på grundlag af de opnåede personlige stemmer. Men uanset om der
anvendes den ene eller den anden opstillingsform, er kandidaterne fra
partiets side opført i en prioriteret rækkefølge. 4 Man kan derfor til alle lister,
som opstiller kandidater fra tredjelande,stille spørgsmålet,om vælgerne rykker
disse kandidater op eller ned på listerne. Placerer vælgerne dem bedre,
end partierne har gjort?
Vi kan starte med at se på, om repræsentanterne for de etniske minoriteter,
når de bliver valgt,sprænger listerne, hvilket i dette tilfælde er defineret
179