Fra fremmedarbejdere til etniske minoriteter - Aarhus ...

kontakt til den organisation,der havde indstillet dem som medlem af integrationsrådet.Om
den generelle holdning blandt medlemmerne skriver
Petersson et al.(2001) i deres analyse af integrationsrådet i Albertslund:
Det er tilsyneladende ikke repræsentativiteten, der er afgørende, men den
aktive deltagelse i Integrationsrådet. Integrationsrådets medlemmer er
med få undtagelser ikke af den opfattelse, at deres deltagelse i rådet giver
dem en ulige indflydelseskanal. I stedet har fokus været mere på hovedsageligt
to forhold: (1) At man deltager, fordi man har en naturlig interesse
for det integrationspolitiske område, (2) at de qua deres status som indvandrere
har en erfaring og viden, som indebærer, at de kan bidrage til
dels at hjælpe politikerne til at træffe bedre beslutninger og bygge bro
mellem kommunen og dens indvandrerbefolkning. Selvom medlemmerne
kan være afvigende i deres vurdering af, i hvor høj grad de repræsenterer
et bagland, så mødes de tilsyneladende i en forståelse af, at det
væsentlige er deltagelsen i sig selv. Det vigtige er at yde en indsats for en
bedre integration, og ikke i så høj grad om man repræsenterer et organiseret
bagland, og at dette bagland er repræsentativt for medlemmets etniske
tilhørsforhold (97-98).
Det er en helt anden holdning til repræsentationsspørgsmålet,man møder i
Etnisk Minoritetsforum på Nørrebro,der er et organ med samme rolle som
integrationsrådene, men som blev oprettet i forbindelse med lokalrådseksperimentet
på Nørrebro i 1997. Her var det den dominerende opfattelse, at
medlemmerne repræsenterede bestemte etniske grupper, hvis interesser de
skulle forsvare. Den repræsenterede gruppe kunne defineres bredere eller
snævrere, men alle var enige om, at opgaven var at kæmpe for de etniske
gruppers særinteresser i forhold til majoritetssamfundet (Iversen, 2002).
Der er en verden til forskel på rolleopfattelsen blandt repræsentanterne i
Albertslund og på Nørrebro. Men begge opfattelser synes at skabe problemer
for samarbejdet.I Albertslund blev der sat spørgsmålstegn ved,om integrationsrådets
medlemmer også virkelig repræsenterede de etniske minoriteter
i kommunen, eller om de blot repræsenterede sig selv eller snarere
bestemte partier, mens repræsentanterne på Nørrebro blev kritiseret for
ikke at kunne relativere deres særinteresser i forhold til de fælles interesser.
Også på Nørrebro kan man sige, at der fra politikernes og forvaltningens
side blev sat spørgsmålstegn ved medlemmernes repræsentativitet:Repræsenterede
de kun deres egen meget snævre gruppe, eller repræsenterede de
et større fællesskab? (Iversen, 2002). I begge tilfælde er repræsentativiteten
genstand for debat.
215