Fra fremmedarbejdere til etniske minoriteter - Aarhus ...
Fra fremmedarbejdere til etniske minoriteter - Aarhus ...
Fra fremmedarbejdere til etniske minoriteter - Aarhus ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
hovedansvaret for integrationen.De skulle således <strong>til</strong>byde et integrationsprogram<br />
på sammenlagt tre år omfattende undervisning i dansk og i samfundsforståelse<br />
samt forskellige former for aktivering f.eks.virksomhedspraktik.<br />
Kommunerne skulle også placere flygtninge i en passende bolig.<br />
Flygtningene var <strong>til</strong> gengæld forpligtet <strong>til</strong> under hele integrationsprogrammet<br />
at blive boende i den kommune,hvor de var blevet placeret.<br />
Med integrationsloven blev der indført en særlig integrationsydelse, der<br />
var lavere end de sædvanlige kontanthjælpstakster, og som skulle gælde for<br />
integrationsperioden på tre år. Denne ordning blev efter voldsom kritik<br />
ophævet igen i januar 2000. Med ændringen af integrationsloven i sommeren<br />
2002 genindførtes integrationsydelsen,denne gang under betegnelsen<br />
„Starthjælp“.Retten <strong>til</strong> kontanthjælp er nu betinget af, at ansøgeren inden<br />
for de seneste otte år har opholdt sig i Danmark i sammenlagt syv år.Sociale<br />
rettigheder har siden Marshall (1953) været opfattet som en grundlæggende<br />
betingelse for at opnå et fuldgyldigt medborgerskab.Begrænsningen i retten<br />
<strong>til</strong> kontanthjælp må således siges at være en ganske betydelig indskrænkning<br />
af flygtninges og indvandreres muligheder for et fuldt medborgerskab i<br />
Danmark.<br />
KULTURELLE RETTIGHEDER<br />
Hvis vi ser på de fænomener,der almindeligvis opregnes som mulige kulturelle<br />
rettigheder, når man diskuterer multikulturalisme, er der nogle rettigheder,<br />
der følger af den generelle lovgivning i Danmark, og andre, der må<br />
karakteriseres som særrettigheder. Generelt er de formelle rammer i Danmark<br />
forholdsvis vide.<br />
Danmark har siden 1855 haft regler for oprettelse af friskoler uden for<br />
det offentlige skolesystem, og det offentlige giver i dag et betydeligt økonomisk<br />
<strong>til</strong>skud <strong>til</strong> at drive sådanne skoler (85 pct. af de gennemsnitlige<br />
udgifter i folkeskolen). Disse generelle regler er blevet benyttet <strong>til</strong> at<br />
oprette muslimske friskoler. Undervisningssproget skal dog være dansk.<br />
Forudsætningen er i øvrigt,at skolens undervisning står mål med,hvad der<br />
almindeligvis kræves i folkeskolen.Der har med mellemrum været diskussion<br />
om, hvorvidt de forskellige friskolers undervisning nu også levede op<br />
<strong>til</strong> dette krav. Der har også været en løbende diskussion om, hvad indholdet<br />
af disse krav egentlig er.Enkelte gange har myndighederne lukket skoler,<br />
man vurderede ikke opfyldte kravene, senest en muslimsk skole i<br />
København i foråret 2002. Med ændringen af friskoleloven i sommeren<br />
52