Fra fremmedarbejdere til etniske minoriteter - Aarhus ...

More documents

Recommendations

Info

kapite l 7 DE ETNISKE MINORITETERS ORGANISATIONER Danmark er et foreningsland,siges det.Det hører med til den politiske selvforståelse, at foreningerne er grundlaget for vores demokratiske styreform. Gennem foreningerne er der sket en demokratisk opdragelse af befolkningen,og foreningerne udgør også i dag et vigtigt bindeled mellem befolkning og stat. Den klassiske politologi tillægger foreninger og organisationer mange funktioner. Organisationerne formulerer og viderebringer befolkningens krav til beslutningstagerne, de sikrer, at informationsstrømmen flyder både opad og nedad i samfundet,de mobiliserer befolkningen til politisk aktivitet, og de giver medlemmerne praktiske erfaringer med demokratiske beslutningsprocesser. Selvom dette billede af organisationers funktioner i det moderne samfund måske er noget idealiseret,er der næppe tvivl om,at organisationerne har spillet en væsentlig rolle i Danmark først og fremmest under demokratiets fremvækst,men også siden hen (Gundelach &Torpe, 1999). Det ligger derfor også lige for at forestille sig,at skal de etniske minoriteter have del i det fulde medborgerskab,må de indgå i organisationslivet.Herunder må de opbygge deres egne organisationer, der kan fungere som talerør over for de officielle beslutningstagere. Temaet for dette kapitel vil være de etniske minoriteters egne organisationer i Danmark på nationalt og lokalt plan.Blandt de spørgsmål,der vil blive belyst er: Hvordan ser organisationslandskabet ud i dag? Hvordan har udviklingen på dette område været gennem de seneste 30-40 år? Hvordan forsøger organisationerne at øve indflydelse på beslutninger i det danske samfund,og hvilken indflydelse har de? FORENINGERNE OG DEMOKRATIET En af de seneste års mest omtalte samfundsvidenskabelige teorier er Robert Putnams teori om social kapital,som han først udviklede i bogen Making 124
Democracy Work fra 1993.Bogen analyserer udviklingen i Italien,og det centrale spørgsmål er, hvorfor demokratiet fungerer bedre i Norditalien end i Syditalien. Ifølge Putnam er forklaringen ikke forskellen i økonomisk udvikling,men at den politiske kultur er forskellig i syd og nord. Vigtige ingredienser i en demokratisk kultur er gensidig tillid og forpligtethed mellem borgerne. En sådan tillid skabes ved og kommer til udtryk ved,at borgerne slår sig sammen for at løse fælles opgaver. På samfundsplan indebærer dette smidigere relationer mellem staten og det omgivende samfund og bedre muligheder for at gennemføre en effektiv politik. Samfund præget af en demokratisk kultur har således ikke blot en mere demokratisk samfundsstruktur, de er også økonomisk set mere effektive. Det er denne kollektive ressource,Putnam kalder „social kapital“.Og ifølge Putnam spiller frivillige foreninger en væsentlig rolle i skabelsen og opretholdelsen af social kapital: Ved at deltage i frivillige organisationer opøves samarbejdsevner, ligesom der skabes en følelse af fælles ansvar for kollektive opgaver. Hvis de enkelte derudover er tilknyttet grupper med forskelligartede målsætninger og medlemmer, vil deres holdninger have en tendens til at modereres som et resultat af interaktionen i gruppen og krydspres (1993:90). Putnams teorier, der er videreudviklet i bogen Bowling Alone fra 2000, har også sat sig kraftige spor i demokratidiskussionen i de nordiske lande. Således er forestillingen om foreningernes og de folkelige bevægelsers betydning for et levende demokrati et centralt element i den demokrati-udredning,der blev gennemført i Sverige fra 1997 til 2000 (En uthållig demokrati!, 2000). I en diskussion af Putnams teorier understreger Peter Gundelach og Lars Torpe (1999) imidlertid,at foreninger og foreningsmedlemskab ikke er tilstrækkeligt til at skabe en demokratisk kultur og et demokratisk samfund. De argumenterer for, at der derudover kræves to forudsætninger. For det første skal foreningerne være demokratisk opbygget og rumme demokratiske aktiviteter.Og for det andet skal de have åbne relationer til omverdenen herunder til andre organisationer, og de skal indgå i en vekselvirkning med de statslige institutioner. På grundlag af en sammenligning af udviklingen i første halvdel af det 20. århundrede i Danmark og Tyskland konkluderer Gundelach ogTorpe: 125
Page 2 and 3:
fra fremmedarbejde re til etniske m
Page 4 and 5:
Lise Togeby FRA FREMMEDARBEJDERE TI
Page 6 and 7:
FORORD En bog som denne er ikke ble
Page 9 and 10:
kapite l 1 DE ETNISKE MINORITETERS
Page 11 and 12:
centrale værdier. Når det er vigt
Page 13 and 14:
statsborgerskab,man har udvidet de
Page 15 and 16:
danske samfund,at de mangler den pe
Page 17 and 18:
Den normative argumentation for mul
Page 19 and 20:
En beslægtet kritik peger på,at m
Page 21 and 22:
• Rettigheder • Ressourcer •
Page 23 and 24:
kapite l 2 HVORDAN FORKLARE VARIATI
Page 25 and 26:
aktiv politisk deltagelse forudsæt
Page 27 and 28:
stadig har forestillinger om, at de
Page 29 and 30:
for kulturel forskellighed. Denne d
Page 31 and 32:
landske statsborgere har omfattende
Page 33 and 34:
minationsundersøgelsen omfattede e
Page 35 and 36:
kapite l 3 INDVANDRINGEN TIL DANMAR
Page 37 and 38:
I 1984 begyndte antallet af spontan
Page 39 and 40:
55.000 i 1984, da flygtningetallet
Page 41 and 42:
Af etniske minoriteter lever der i
Page 43 and 44:
TAB E L 3.5. Aldersfordelingen blan
Page 45 and 46:
kapite l 4 DE ETNISKE MINORITETERS
Page 47 and 48:
§ 2. Det er en betingelse for opta
Page 49 and 50:
der både reglerne for overhovedet
Page 51 and 52:
minoriteter. Integrationsrådenes o
Page 53 and 54:
2002 har man skærpet indholdskrave
Page 55 and 56:
skrifter.Spørgsmålet bliver dog m
Page 57 and 58:
der oprettet lokale integrationsrå
Page 59 and 60:
noter 1. Det er lidt kompliceret at
Page 61 and 62:
variationer inden for grupperne, f.
Page 63 and 64:
F I G U R 5.1. Ressourcemodellen Me
Page 65 and 66:
også oplysninger om jævnaldrende
Page 67 and 68:
TAB E L 5.2. Politiske og sociale r
Page 69 and 70:
TAB E L 5.4. Sammenligning af yngre
Page 71 and 72:
TAB E L 5.5. Danskkundskabernes sam
Page 73 and 74: TAB E L 5.6. Opsummering af resulta
Page 75 and 76: hed for at lære dansk i barndommen
Page 77 and 78: skab, danskkundskaber og foreningsm
Page 79 and 80: EK SJ UGOSL A VI E N TY R K I ET P
Page 81 and 82: F I G U R 5.3. Forklaringsmodel: Un
Page 83 and 84: nerne fortæller, om sammenhængene
Page 85 and 86: efolkning i almindelighed.Det gjald
Page 87 and 88: KAPITEL 6 POLITISK DELTA GELSE Blan
Page 89 and 90: delse med børnenes skole eller dag
Page 91 and 92: og den mindste blandt de unge fra E
Page 93 and 94: Dog er sammenhængen med de medbrag
Page 95 and 96: EKSJUGOSLA VIE N TYR K I ET P A K I
Page 99 and 100: TAB E L 6.5. Kan forskellen mellem
Page 101 and 102: Schlozman & Brady, 1995: 358ff;Teor
Page 103 and 104: EKSJUGOSLA VIE N TYR K I ET P A K I
Page 107 and 108: uddannet og oftere har erhvervet da
Page 109 and 110: TAB E L 6.9. Valgdeltagelsen ved ko
Page 111 and 112: med oprindelse i „ikke vestlige l
Page 113 and 114: vi bedre belyst i tabel 6.12, hvor
Page 115 and 116: I langt de fleste etniske grupper m
Page 117 and 118: klares med, at Lubna Elahi ikke læ
Page 119 and 120: 1997-undersøgelsen af valgdeltagel
Page 121 and 122: fremgår således af de undersøgel
Page 123: amerika“. De fleste af de valgber
Page 127 and 128: ORGANISATIONSLANDSKABET PÅ LANDSPL
Page 129 and 130: alternativ paraplyorganisation, POE
Page 131 and 132: TAB E L 7.1. Hvilke etniske grupper
Page 133 and 134: TAB E L 7.3. Hvor mange medlemmer h
Page 135 and 136: TAB E L 7.5. 1 Samarbejde med andre
Page 137 and 138: ne, der kom i første halvdel af 19
Page 139 and 140: kandidater på seks forskellige par
Page 141 and 142: TAB E L 7.7. Hvem er det, der frems
Page 143 and 144: TAB E L 7.9. Hvad formuleres der kr
Page 145 and 146: TAB E L 7.1 1 . Hvem rettes kravene
Page 147 and 148: DEN ORGANISAT ORISKE ELITE Hvis man
Page 149 and 150: kommunerne. Hermed blev de større
Page 151 and 152: TAB E L 7.1 5 . De etniske minorite
Page 153 and 154: dette sker for betænkninger,hvor m
Page 155 and 156: TAB E L 7.1 7 . Medlemskab af natio
Page 157 and 158: TAB E L 7.1 9 . Opsummering af resu
Page 159 and 160: TAB E L 7.2 1 . Typer af foreninger
Page 161 and 162: hvem de rekrutterer og af den inter
Page 163 and 164: Minoriteter,som gjorde integrations
Page 165 and 166: ER DEN ENE FORM FOR POLITISK KULTUR
Page 167 and 168: noter 1. Som udgangspunkt har være
Page 169 and 170: kapite l 8 POLITISK REPRÆSENTATION
Page 171 and 172: TAB E L 8.1. Personer med baggrund
Page 173 and 174: tanter for de etniske minoriteter i
Page 175 and 176:
Et bedre overblik over sammenhænge
Page 177 and 178:
Ringsted Svendborg Esbjerg Tårnby
Page 179 and 180:
TAB E L 8.6. Andel repræsentanter
Page 181 and 182:
fire valgdistrikter. De påviser, a
Page 183 and 184:
igtigt,at de opstillede kandidater
Page 185 and 186:
TAB E L 8.1 0 . Valgresultatet, opd
Page 187 and 188:
HVILKE ETNISKE GRUPPER STILLER OP O
Page 189 and 190:
tik.Måske spiller det her en rolle
Page 191 and 192:
TAB E L 8.1 3 . Valgte repræsentan
Page 193 and 194:
Dertil kommer så spørgsmålet om,
Page 195 and 196:
mange goder, som den enkelte repræ
Page 197 and 198:
didater,der faktisk opstilles på p
Page 199 and 200:
dre end 22 kandidater med indvandre
Page 201 and 202:
noter 1. Jeg må hellere med det sa
Page 203 and 204:
iale, der er indsamlet i anden samm
Page 205 and 206:
udvalget, 1997: 274-75). Denne hens
Page 207 and 208:
HVOR MANGE RÅD ER OPRETTET OG I HV
Page 209 and 210:
TAB E L 9.2. Hvordan udpeges medlem
Page 211 and 212:
mation 8/2 2000; Fyens Stiftstidend
Page 213 and 214:
RÅDENES MEDLEMMER Reglerne for int
Page 215 and 216:
kontakt til den organisation,der ha
Page 217 and 218:
TAB E L 9.4. Hvor stor en andel af
Page 219 and 220:
TAB E L 9.5. Fremmøde ved integrat
Page 221 and 222:
Det er noget, vi har erfaringer med
Page 223 and 224:
2002).Der findes også kommuner, de
Page 225 and 226:
ådene ikke har fået tildelt nogen
Page 227 and 228:
ve organer for at kvalificere integ
Page 229 and 230:
Ovennævnte eksempler kunne tyde p
Page 231 and 232:
kapi te l 10 POLITISK IDENTITET Jon
Page 233 and 234:
sen, 2003). Meget stærkt kommer de
Page 235 and 236:
TAB E L 1 0 . 1 . Identitet og hold
Page 237 and 238:
TAB E L 1 0 . 2 . 1 Ændringer i id
Page 239 and 240:
finder man blandt grønlændere og
Page 241 and 242:
TAB E L 1 0 . 4 . Tilliden til mynd
Page 243 and 244:
TAB E L 1 0 . 5 . Tilliden til mynd
Page 245 and 246:
Diskriminationsundersøgelsen omfat
Page 247 and 248:
Dernæst er der tegn på, at nogle
Page 249 and 250:
unge fra Eksjugoslavien og Tyrkiet:
Page 251 and 252:
TAB E L 1 0 . 9 Opsummering af resu
Page 253 and 254:
05).Måske har tyrkerne også tidli
Page 255 and 256:
TAB E L 1 0 . 12. Kravfremsættende
Page 257 and 258:
og her finder man derfor også som
Page 259 and 260:
TAB E L 1 0 . 14. Kravfremsættende
Page 261 and 262:
Og Tanwir Ahmad,der er medlem af In
Page 263 and 264:
noter 1. Til grund for tabellen lig
Page 265 and 266:
og udfolde deres anderledeshed på
Page 267 and 268:
de valgberettigede i kommunerne. N
Page 269 and 270:
det drejer sig om etniske minoritet
Page 271 and 272:
De analyser, der i anden sammenhæn
Page 273 and 274:
Det er besværligt, det er konflikt
Page 275 and 276:
EKS J UGOSLA VIE N TYR K I ET P A K
Page 277 and 278:
LITTERATUR Adman, Per & Per Strömb
Page 279 and 280:
Clarke,James,Elsbeth van Dam & Liz
Page 281 and 282:
Ireland,Patrick (1994). The Policy
Page 283 and 284:
Necef, Mehmet Ümit (2002). Impress
Page 285 and 286:
Soysal,Yasemin Nuhoglu (1994). Limi
Page 287 and 288:
UDGIVELSER FRA MAGTUDREDNINGEN PR.
show all

Fra fremmedarbejdere til etniske minoriteter - Aarhus ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?