Fra fremmedarbejdere til etniske minoriteter - Aarhus ...

More documents

Recommendations

Info

at multikulturalismens grænser netop går der, hvor man forbryder sig mod det enkelte individs rettigheder. De af multikulturalismen inspirerede overvejelser indebærer,at vi bør tildele de etniske minoriteter ikke blot lige rettigheder,men også en række særrettigheder. Påstanden er altså,at man for at sikre en inddragelse på lige fod må tildele minoritetsgrupperne særlige rettigheder.Som eksempler på multikulturelle foranstaltninger, der beskytter gruppen over for majoriteten uden at begrænse medlemmernes handlefrihed,nævner Kymlicka oprettelse af rådgivende organer med repræsentanter fra indvandrergrupper,ændring af undervisningsplanerne,så man også behandler indvandrernes historie,kultur og religion,ændring af arbejdstider og påklædningskrav, så de ikke strider mod minoriteternes kultur og religion,afholdelse af kurser for socialarbejdere,politi og sundhedspersonale,så de bliver mere følsomme over for kulturelle forskelle,og tilskud til indvandrernes kulturelle aktiviteter. Kymlicka satte med sin bog i 1995 dagsordenen for debatten om multikulturalisme. Siden er han blevet kritiseret af både modstandere og tilhængere af multikulturalisme, og der er sat spørgsmålstegn ved,om han virkelig har løst konflikten mellem multikulturalismen og den individuelle rettighedstænkning (Poulsen, 1998). En række tilhængere af multikulturalisme har ment,at Kymlicka ikke går langt nok, og kritiserer ham for at være alt for meget bundet op på universelle, liberale principper (se f.eks. Parekh, 1997). Påstanden er, at det er inkonsistent at bygge en teori om multikulturalisme på et værdigrundlag, der selv er en del af bestemte gruppers kulturelle arv. Andre,der ligesom Kymlicka tager udgangspunkt i det liberale demokrati,har kritiseret multikulturalismen for at være i konflikt med generelle liberale principper og for på lang sigt at bidrage til at nedbryde nationalstaten. Det mest centrale problem i multikulturalismen synes at være spørgsmålet om tolerancens grænser: Hvilke kulturer skal beskyttes,og hvor langt skal beskyttelsen gå (Joppke, 2001)? For Kymlicka er svaret forholdsvis enkelt, fordi han altid vil prioritere den enkeltes autonomi over gruppens interesser. Hermed har vi imidlertid ikke fået noget svar på,hvordan man skal forholde sig over for ikke-liberale kulturer og deres krav om beskyttelse. Og det er nok for let, som Kymlicka gør, blot at afvise, at det er konflikterne mellem liberale og ikke-liberale kulturer,der er de centrale.I hvert fald vedrører konflikterne i de nordiske lande i betydeligt omfang spørgsmålet om ligestillingen mellem kønnene og de unge kvinders ret til selv at forme deres liv (jf.Borchgrevink, 2002). 18
En beslægtet kritik peger på,at man med forestillingen om grupperettigheder ser bort fra, at der også findes konflikter inden for grupperne. Multikulturalismen forudsætter,at de enkelte kulturer er homogene og har fælles værdier, og ser bort fra, at der findes interessemodsætninger og værdikonflikter inden for enhver kultur (Eriksen, 1993). Det kan derfor være risikabelt at tildele grupper rettigheder, for grupper er sammensat af personer – gamle og unge, rige og fattige, mænd og kvinder – som ofte har forskellige interesser og værdier. Den anden hovedindvending går på,at multikulturalismen ved sin beskyttelse eller ligefrem favorisering af forskellighed medvirker til at splitte et samfund (Joppke, 2001).I stedet for en samlet nation med et fælles sprog og fælles værdigrundlag,får man en opsplitning i grupper,der mangler fælles identitet og fælles målsætninger.Påstanden er altså,at multikulturelle strukturer modvirker i stedet for at fremme integrationen.Dette problem forværres formodentlig af,at der med den teknologiske globalisering er blevet skabt et bedre grundlag for transnationale relationer. Nogle indvandrergrupper i Europa opretholder stærke kontakter til hjemlandet og har stadigvæk deres loyalitet knyttet til hjemlandet.Alan Wolfe og Jytte Klausen (2000) har peget på,at dette problem er særlig alvorligt for de skandinaviske velfærdsstater,som bygger på en meget høj grad af økonomisk solidaritet mellem samfundets medlemmer. Faren er, at den stærke fastholden af forskelligheden vil mindske majoritetens solidaritet med minoriteten (jf.også Poulsen, 1998). Kymlickas svar på denne form for kritik er, at alle de foreslåede polyetniske rettigheder har til formål og resultat at fremme integrationen,ikke at begrænse den.Formålet er at sikre indvandrerne en integration på fair vilkår, ikke at udgrænse dem fra majoritetssamfundet.Og hans påstand er, at integrationen faktisk har været mere vellykket i de lande, der har opbygget multikulturelle strukturer,end i dem,der ikke har. Uanset den fremførte kritik,bliver vi nok nødt til at tage i det mindste Kymlickas poly-etniske rettigheder alvorligt, hvis vi vil skabe en vellykket integration.Heller ikke Kymlickas overvejelser giver os det endelig svar på, hvor grænserne i de konkrete tilfælde bør gå.Men hans sondring mellem grupperettigheder, der beskytter mindretallet over for flertallet,og grupperettigheder,der begrænser medlemmernes handlefrihed,er antagelig et godt udgangspunkt for mere konkrete overvejelser over, hvilke former for særrettigheder der er ønskelige også i Danmark.I denne forbindelse er det mindre vigtigt, om sådanne foranstaltninger fortjener betegnelsen multikulturelle eller ej. 19
Page 2 and 3: fra fremmedarbejde re til etniske m
Page 4 and 5: Lise Togeby FRA FREMMEDARBEJDERE TI
Page 6 and 7: FORORD En bog som denne er ikke ble
Page 9 and 10: kapite l 1 DE ETNISKE MINORITETERS
Page 11 and 12: centrale værdier. Når det er vigt
Page 13 and 14: statsborgerskab,man har udvidet de
Page 15 and 16: danske samfund,at de mangler den pe
Page 17: Den normative argumentation for mul
Page 21 and 22: • Rettigheder • Ressourcer •
Page 23 and 24: kapite l 2 HVORDAN FORKLARE VARIATI
Page 25 and 26: aktiv politisk deltagelse forudsæt
Page 27 and 28: stadig har forestillinger om, at de
Page 29 and 30: for kulturel forskellighed. Denne d
Page 31 and 32: landske statsborgere har omfattende
Page 33 and 34: minationsundersøgelsen omfattede e
Page 35 and 36: kapite l 3 INDVANDRINGEN TIL DANMAR
Page 37 and 38: I 1984 begyndte antallet af spontan
Page 39 and 40: 55.000 i 1984, da flygtningetallet
Page 41 and 42: Af etniske minoriteter lever der i
Page 43 and 44: TAB E L 3.5. Aldersfordelingen blan
Page 45 and 46: kapite l 4 DE ETNISKE MINORITETERS
Page 47 and 48: § 2. Det er en betingelse for opta
Page 49 and 50: der både reglerne for overhovedet
Page 51 and 52: minoriteter. Integrationsrådenes o
Page 53 and 54: 2002 har man skærpet indholdskrave
Page 55 and 56: skrifter.Spørgsmålet bliver dog m
Page 57 and 58: der oprettet lokale integrationsrå
Page 59 and 60: noter 1. Det er lidt kompliceret at
Page 61 and 62: variationer inden for grupperne, f.
Page 63 and 64: F I G U R 5.1. Ressourcemodellen Me
Page 65 and 66: også oplysninger om jævnaldrende
Page 67 and 68: TAB E L 5.2. Politiske og sociale r
Page 69 and 70:
TAB E L 5.4. Sammenligning af yngre
Page 71 and 72:
TAB E L 5.5. Danskkundskabernes sam
Page 73 and 74:
TAB E L 5.6. Opsummering af resulta
Page 75 and 76:
hed for at lære dansk i barndommen
Page 77 and 78:
skab, danskkundskaber og foreningsm
Page 79 and 80:
EK SJ UGOSL A VI E N TY R K I ET P
Page 81 and 82:
F I G U R 5.3. Forklaringsmodel: Un
Page 83 and 84:
nerne fortæller, om sammenhængene
Page 85 and 86:
efolkning i almindelighed.Det gjald
Page 87 and 88:
KAPITEL 6 POLITISK DELTA GELSE Blan
Page 89 and 90:
delse med børnenes skole eller dag
Page 91 and 92:
og den mindste blandt de unge fra E
Page 93 and 94:
Dog er sammenhængen med de medbrag
Page 95 and 96:
EKSJUGOSLA VIE N TYR K I ET P A K I
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
TAB E L 6.5. Kan forskellen mellem
Page 101 and 102:
Schlozman & Brady, 1995: 358ff;Teor
Page 103 and 104:
EKSJUGOSLA VIE N TYR K I ET P A K I
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
uddannet og oftere har erhvervet da
Page 109 and 110:
TAB E L 6.9. Valgdeltagelsen ved ko
Page 111 and 112:
med oprindelse i „ikke vestlige l
Page 113 and 114:
vi bedre belyst i tabel 6.12, hvor
Page 115 and 116:
I langt de fleste etniske grupper m
Page 117 and 118:
klares med, at Lubna Elahi ikke læ
Page 119 and 120:
1997-undersøgelsen af valgdeltagel
Page 121 and 122:
fremgår således af de undersøgel
Page 123 and 124:
amerika“. De fleste af de valgber
Page 125 and 126:
Democracy Work fra 1993.Bogen analy
Page 127 and 128:
ORGANISATIONSLANDSKABET PÅ LANDSPL
Page 129 and 130:
alternativ paraplyorganisation, POE
Page 131 and 132:
TAB E L 7.1. Hvilke etniske grupper
Page 133 and 134:
TAB E L 7.3. Hvor mange medlemmer h
Page 135 and 136:
TAB E L 7.5. 1 Samarbejde med andre
Page 137 and 138:
ne, der kom i første halvdel af 19
Page 139 and 140:
kandidater på seks forskellige par
Page 141 and 142:
TAB E L 7.7. Hvem er det, der frems
Page 143 and 144:
TAB E L 7.9. Hvad formuleres der kr
Page 145 and 146:
TAB E L 7.1 1 . Hvem rettes kravene
Page 147 and 148:
DEN ORGANISAT ORISKE ELITE Hvis man
Page 149 and 150:
kommunerne. Hermed blev de større
Page 151 and 152:
TAB E L 7.1 5 . De etniske minorite
Page 153 and 154:
dette sker for betænkninger,hvor m
Page 155 and 156:
TAB E L 7.1 7 . Medlemskab af natio
Page 157 and 158:
TAB E L 7.1 9 . Opsummering af resu
Page 159 and 160:
TAB E L 7.2 1 . Typer af foreninger
Page 161 and 162:
hvem de rekrutterer og af den inter
Page 163 and 164:
Minoriteter,som gjorde integrations
Page 165 and 166:
ER DEN ENE FORM FOR POLITISK KULTUR
Page 167 and 168:
noter 1. Som udgangspunkt har være
Page 169 and 170:
kapite l 8 POLITISK REPRÆSENTATION
Page 171 and 172:
TAB E L 8.1. Personer med baggrund
Page 173 and 174:
tanter for de etniske minoriteter i
Page 175 and 176:
Et bedre overblik over sammenhænge
Page 177 and 178:
Ringsted Svendborg Esbjerg Tårnby
Page 179 and 180:
TAB E L 8.6. Andel repræsentanter
Page 181 and 182:
fire valgdistrikter. De påviser, a
Page 183 and 184:
igtigt,at de opstillede kandidater
Page 185 and 186:
TAB E L 8.1 0 . Valgresultatet, opd
Page 187 and 188:
HVILKE ETNISKE GRUPPER STILLER OP O
Page 189 and 190:
tik.Måske spiller det her en rolle
Page 191 and 192:
TAB E L 8.1 3 . Valgte repræsentan
Page 193 and 194:
Dertil kommer så spørgsmålet om,
Page 195 and 196:
mange goder, som den enkelte repræ
Page 197 and 198:
didater,der faktisk opstilles på p
Page 199 and 200:
dre end 22 kandidater med indvandre
Page 201 and 202:
noter 1. Jeg må hellere med det sa
Page 203 and 204:
iale, der er indsamlet i anden samm
Page 205 and 206:
udvalget, 1997: 274-75). Denne hens
Page 207 and 208:
HVOR MANGE RÅD ER OPRETTET OG I HV
Page 209 and 210:
TAB E L 9.2. Hvordan udpeges medlem
Page 211 and 212:
mation 8/2 2000; Fyens Stiftstidend
Page 213 and 214:
RÅDENES MEDLEMMER Reglerne for int
Page 215 and 216:
kontakt til den organisation,der ha
Page 217 and 218:
TAB E L 9.4. Hvor stor en andel af
Page 219 and 220:
TAB E L 9.5. Fremmøde ved integrat
Page 221 and 222:
Det er noget, vi har erfaringer med
Page 223 and 224:
2002).Der findes også kommuner, de
Page 225 and 226:
ådene ikke har fået tildelt nogen
Page 227 and 228:
ve organer for at kvalificere integ
Page 229 and 230:
Ovennævnte eksempler kunne tyde p
Page 231 and 232:
kapi te l 10 POLITISK IDENTITET Jon
Page 233 and 234:
sen, 2003). Meget stærkt kommer de
Page 235 and 236:
TAB E L 1 0 . 1 . Identitet og hold
Page 237 and 238:
TAB E L 1 0 . 2 . 1 Ændringer i id
Page 239 and 240:
finder man blandt grønlændere og
Page 241 and 242:
TAB E L 1 0 . 4 . Tilliden til mynd
Page 243 and 244:
TAB E L 1 0 . 5 . Tilliden til mynd
Page 245 and 246:
Diskriminationsundersøgelsen omfat
Page 247 and 248:
Dernæst er der tegn på, at nogle
Page 249 and 250:
unge fra Eksjugoslavien og Tyrkiet:
Page 251 and 252:
TAB E L 1 0 . 9 Opsummering af resu
Page 253 and 254:
05).Måske har tyrkerne også tidli
Page 255 and 256:
TAB E L 1 0 . 12. Kravfremsættende
Page 257 and 258:
og her finder man derfor også som
Page 259 and 260:
TAB E L 1 0 . 14. Kravfremsættende
Page 261 and 262:
Og Tanwir Ahmad,der er medlem af In
Page 263 and 264:
noter 1. Til grund for tabellen lig
Page 265 and 266:
og udfolde deres anderledeshed på
Page 267 and 268:
de valgberettigede i kommunerne. N
Page 269 and 270:
det drejer sig om etniske minoritet
Page 271 and 272:
De analyser, der i anden sammenhæn
Page 273 and 274:
Det er besværligt, det er konflikt
Page 275 and 276:
EKS J UGOSLA VIE N TYR K I ET P A K
Page 277 and 278:
LITTERATUR Adman, Per & Per Strömb
Page 279 and 280:
Clarke,James,Elsbeth van Dam & Liz
Page 281 and 282:
Ireland,Patrick (1994). The Policy
Page 283 and 284:
Necef, Mehmet Ümit (2002). Impress
Page 285 and 286:
Soysal,Yasemin Nuhoglu (1994). Limi
Page 287 and 288:
UDGIVELSER FRA MAGTUDREDNINGEN PR.
show all

Fra fremmedarbejdere til etniske minoriteter - Aarhus ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?