Fra fremmedarbejdere til etniske minoriteter - Aarhus ...
Fra fremmedarbejdere til etniske minoriteter - Aarhus ...
Fra fremmedarbejdere til etniske minoriteter - Aarhus ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
edre danskkundskaber end andre.Man må nemlig fores<strong>til</strong>le sig,at der er en<br />
nær sammenhæng mellem flere af de viste forklaringsfaktorer. F.eks. har<br />
chancen for en god skoleuddannelse i Danmark antagelig været større for de<br />
unge, der er kommet <strong>til</strong> Danmark i en tidlig alder, end for dem, der var<br />
ældre.Man må derfor også fores<strong>til</strong>le sig,at en del af sammenhængen mellem<br />
uddannelse og danskkundskaber er „spuriøs“ eller en skinsammenhæng,der<br />
blot fremkommer, fordi ankomsttidspunktet har betydning for både skoleuddannelsen<br />
og sprogkundskaberne.<br />
For at identificere de afgørende faktorer, er der derfor blevet gennemført<br />
en række såkaldte multivariate regressionsanalyser, hvor efterhånden alle<br />
faktorer er blevet inddraget i analysen samtidig.Ved hjælp heraf er det muligt<br />
at finde ud af,hvilke faktorer der har en reel effekt,og hvilke sammenhænge<br />
der blot er skinsammenhænge.Tabel 5.6 indeholder en oversigt over hovedresultaterne.<br />
2<br />
I tabel 5.6 er optrykt de ustandardiserede regressionskoefficienter for de<br />
faktorer,der har en statistisk signifikant effekt på danskkundskaberne.Det er<br />
muligt at sammenligne koefficienternes størrelse på tværs af <strong>etniske</strong> grupper<br />
(jo højere koefficient,jo stærkere sammenhæng),men ikke på tværs af variabler.<br />
Skal man sammenligne variablernes betydning,må man holde sig <strong>til</strong><br />
stjernerne, der angiver sammenhængenes statistiske signifikans.Hvis der<br />
ikke er opført nogen koefficient,betyder det,at sammenhængen ikke er signifikant<br />
på mindst 0,05 signifikansniveauet.I alle analyser har variablerne<br />
været vendt, således at positive fortegn angiver, at sammenhængene er som<br />
forventet på grundlag af ressourcemodellen,mens negative fortegn angiver,<br />
at sammenhængene er modsat det forventede.<br />
Tabellen viser, at flere af de i tabel 5.5 viste sammenhænge enten er forholdsvis<br />
svage eller er skinsammenhænge, der i virkeligheden kan føres <strong>til</strong>bage<br />
<strong>til</strong> forældrenes uddannelse, alderen ved ankomsten <strong>til</strong> Danmark eller<br />
egen skoleuddannelse. Det indebærer, at faktorer som køn, andel <strong>etniske</strong><br />
minoritetsfamilier i lokalområdet og ægtefællens nationalitet ikke i nogen af<br />
grupperne har selvstændig betydning for danskkundskaberne.<br />
De endelige forklaringsmodeller er vist grafisk i figur 5.2.Det er blandt de<br />
unge fra Tyrkiet, at man finder den enkleste model, idet kun alderen ved<br />
ankomsten <strong>til</strong> Danmark og skoleuddannelsen spiller en rolle. Begge disse<br />
faktorer er <strong>til</strong> gengæld stærke, og <strong>til</strong>sammen kan de forklare 30 pct.af variationen<br />
(størrelsen af R 2 ).Som forudset var uddannelsens sammenhæng med<br />
danskkundskaberne delvis spuriøs, men uddannelsen har alligevel en stærk<br />
selvstændig effekt.Det fremgår af figuren,at alderen ved ankomsten <strong>til</strong> Dan-<br />
72