Fra fremmedarbejdere til etniske minoriteter - Aarhus ...

tog navnet „Indvandrerforeningernes sammenslutning i Danmark“ (INDsam).De
to paraplyorganisationer konkurrerede op igennem 1980’erne om
at være talerør for indvandrerne,men med tiden blev det INDsam,der gik af
med sejren.
I 1983 formaliseredes samarbejdet med de danske myndigheder yderligere,
og der blev oprettet et rådgivende organ,Indvandrerrådet (senere Rådet
for Etniske Minoriteter), hvis medlemmer blev valgt af Indvandrernes
Repræsentantskab, der bestod af repræsentanter for de etniske foreninger i
Danmark.Da både Rådet og Repræsentantskabet for Etniske Minoriteter
blev radikalt omformet i 2000 i forbindelse med den nye integrationslov,
omfattede repræsentantskabet i underkanten af 200 organisationer.
I løbet af 1980’erne kom der nye typer af indvandrerforeninger til.Hvor
de tidlige foreninger havde haft som hovedformål at tilbyde indvandrerne
muligheder for kulturelle aktiviteter og socialt samvær, dannedes der nu et
stigende antal foreninger eller organisationer, hvis primære formål var at
oprette lokale moskéer eller islamiske friskoler. Samtidig oprettede man
mere specialiserede foreninger til støtte for de unge, for kvinderne eller for
at dyrke sport.Dette afspejlede, at fremmedarbejderne var ved at blive til
indvandrere. Men de fleste af disse foreninger var stadigvæk forbeholdt
enkelte etniske grupper.
I slutningen 1980’erne begyndte imidlertid de unge andengenerationsindvandrere
at oprette deres egne organisationer, og de gik ofte på tværs af
etniske grupper. Eksempler herpå er UNGsam og CEMYC, G2 og Vision.
De unges organisationer er indvandrerpolitisk aktive ligesom paraplyorganisationerne.
Som for de andre indvandrerforeninger er det sociale samvær
et vigtigt formål, men samtidig er de unge meget aktive i forbindelse med
diverse integrationsspørgsmål.
En del af disse nye foreninger, der primært henvender sig til den unge
generation,samler sig omkring Islam.De første var MuslimYouth League
og WomenYouth League, der er tilknyttet Minhaj-ul-Quran.Organisationerne
strækker sig i øvrigt fra det fundamentalistiske og stærkt aktivistiske
Hizb-ut-Tahrir til Forum for Kritiske Muslimer,der er rettet mod verdsligt
tænkende muslimer. Senest blev der i foråret 2002 oprettet Muslimernes
Landsorganisationer,der lægger vægt på at give Islam et dansk ansigt (Johansen,
2002: 127ff).
I begyndelsen af 1990’erne begyndte samarbejdet i INDsam, der nu var
blevet den dominerende paraplyorganisation for de etniske minoriteters
organisationer,at knirke.En række foreninger brød ud og dannede i 1995 en
128