Fra fremmedarbejdere til etniske minoriteter - Aarhus ...

fuld tilknytning til England. Og så er der Danmark, som jeg egentlig føler
mig allermest knyttet til. Jeg vil jo nok sige i sidste ende, at jeg er mest
dansk, men med en stor portion pakistaner og alt muligt andet indblandet.
Så derfor vil jeg helst først og fremmest sige, at jeg er muslim.
Det fremgår også af tabellen,at der er forskelle mellem grupperne, idet der
er relativt flere af de unge fra Jugoslavien,der føler sig mest som danskere,og
relativt flere af de unge fra Tyrkiet,der identificerer sig mest med hjemlandet.Det
er også de unge fra Tyrkiet,der oftest forestiller sig,at de engang vil
vende tilbage til forældrenes hjemland. Blandt de unge fra Pakistan føler
mændene sig oftere som danskere end kvinderne.
De næste rækker i tabellen vedrører holdningen til mulige konflikter mellem
den medbragte kultur og kulturen i Danmark. Der er f.eks. blevet
spurgt, „dansk og jugoslavisk kultur er forskellige på en række punkter.
Hvilken kultur synes du bedst om, når det drejer sig om …“ og så nævnes
fem forskellige områder:„behandling af ældre“,„børneopdragelse“,„ligestilling
mellem kønnene“,„frihed for den enkelte“ og „synet på skilsmisse“.
Svarmulighederne har været hjemlandets kultur, dansk kultur eller „lige
godt“.Der er hver gang mange, der svarer „lige godt“.Jeg har valgt at vise
den andel,der har udtalt sig positivt om den danske kultur ved enten specielt
at fremhæve denne eller ved at sige,at de to kulturformer er lige gode.
Mest negativt udtaler indvandrernes børn sig om behandlingen af ældre i
Danmark og mest positivt om friheden for den enkelte. Gennemgående
udtrykker de fleste af de unge sig forholdsvis positivt over for den danske
livsform.Der er ikke ret stor forskel på svarene i de tre etniske grupper,mens
der er moderate forskelle mellem kønnene, således at kvinderne ofte er lidt
mere positivt indstillet over for danske normer end mændene. Mange af de
unge er udmærket klar over,at de tager ved lære af det danske samfund.Det
udtrykkes således med en høj grad af selvrefleksion af en af de unge kvinder,
som Birte Siim (2003) har interviewet:
234
Du kan ikke undgå at blive præget af, at du er i Danmark. Ikke kun af
feminister, men også af dine danske venner. Så for mig er idealet, at man
har lige rettigheder og pligter derhjemme. Men det er så svært. I hvert
fald når du bliver mor, så ryger idealbilledet meget kraftigt. Men mit ideal
er, at man laver lige meget. Hos os er det sådan, at den, der kommer først
hjem, laver maden og rydder op. Så hvis jeg er hjemme en dag, så er det
mig. Hvis han er hjemme, så er det ham.