Fra fremmedarbejdere til etniske minoriteter - Aarhus ...

iet et udvalg med professor Eva Smith som formand, og dette afgav
betænkning i september 2002 (Betænkning 1422, 2002). Udvalget foreslår
gennemførelsen af en ny lov om etnisk ligebehandling, men er delt på
spørgsmålet om at oprette et særligt administrativt klagenævn med kompetence
til at behandle klager over forskelsbehandling.
Beskyttelsen i straffeloven gælder udtalelser, „ved hvilken en gruppe af
personer trues,forhånes eller nedværdiges på grund af race,hudfarve,nationale
eller etniske oprindelse,tro eller seksuel orientering“.Loven om forbud
mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet gælder „direkte eller indirekte
forskelsbehandling på grund af race, hudfarve eller national, social eller
etnisk oprindelse“.Det er disse lovregler,der har været taget i brug i forbindelse
med de sager om grænserne for kulturel forskellighed,der er refereret
ovenfor.
Der bliver med mellemrum fra Dansk Folkepartis side stillet forslag om
afskaffelse af straffelovens racismeparagraf, senest blev det i oktober 2002
formuleret som en betingelse for at stemme for finansloven.Forslaget er dog
til stadighed blevet afvist af de øvrige partier, bl.a. med henvisning til de
internationale forpligtelser.
DET D ANSKE MEDBORGERSKABSREGIME
Hvorledes skal man samlet vurdere de etniske minoriteters rettigheder i
Danmark og de seneste års ændringer på området? Reglerne om at få
opholdstilladelse i Danmark må siges at være stramme og er blevet betydeligt
skærpet gennem de seneste år.Det gælder både reglerne om familiesammenføringer,
reglerne om opnåelse af asyl og reglerne om at gøre opholdstilladelsen
tidsubegrænset.De seneste stramninger har betydet et væsentligt
fald i antallet af asylansøgere. Også reglerne for opnåelse af statsborgerskab
er blevet strammet i sommeren 2002.På dette område placerer Danmark sig
vel stadigvæk i en midterposition i forhold til andre lande i Europa,idet der
ikke er uoverstigelige vanskeligheder forbundet med at få statsborgerskab i
Danmark,men det er alligevel væsentligt sværere end f.eks.i Sverige.Det er
endnu ikke til at vide, hvor stor en begrænsning der følger af de nye danskprøver.
Hvad de etniske minoriteters politiske rettigheder angår, hører Danmark
fortsat til blandt de lande,der har de mest generøse regler:udenlandske statsborgere
er beskyttet af de samme civile rettigheder som andre borgere i landet,og
de får valgret til kommunalbestyrelserne efter tre år. Derudover er
56