Fra fremmedarbejdere til etniske minoriteter - Aarhus ...

for opvækstvilkår og erfaringer,der skaber forskelle i politiske ressourcer.De
næste afsnit vil indeholde grundigere analyser af to former for ressourcer,
nemlig danskkundskaberne og svarvilligheden.Hvis en person ofte har svaret
„ved ikke“,vil det blive opfattet som et tegn på et lavt politisk engagement
eller som en manglende evne til at forholde sig til politik.Når jeg har
valgt at se på netop disse to ressourcevariabler skyldes det,at der i begge tilfælde
er tale om redskaber eller færdigheder,der må opfattes som forudsætninger
for at få del i det fulde medborgerskab i det danske samfund.
SPECIELT OM D ANSKKUNDSKABERNE
Det er ovenfor fremgået,at de unge fra Tyrkiet gennemgående taler dårligere
dansk end de andre unge, og det er blevet antydet, at det nok skyldes de
svagere forudsætninger, som de har bragt med sig til Danmark.Vi vil derfor
nu se på,hvordan forskellen i danskkundskaber blandt de unge fra undersøgelsen
af indvandrernes børn kan forklares.
Der er specielt i de store indvandrerlande som USA,Australien, Canada
og Israel foretaget mange undersøgelser af, hvad der letter indlæringen af
modtagerlandets sprog. De vigtigste synes at være, at modersmålet er forholdsvis
beslægtet med modtagerlandets sprog; at man ikke har været ret
gammel ved ankomsten til det nye land;at man har startet sprogindlæringen
tidligt, f.eks. i barndommen inden ankomsten til modtagerlandet; at ægtefællen
taler modtagerlandets sprog;at man har et højt uddannelsesniveau;at
man efterhånden har boet lang tid i modtagerlandet; og at der kun er få
andre i lokalområdet, der taler ens eget modersmål (Chiswick & Miller,
1995). I Danmark har Rockwoolfonden påvist, at følgende faktorer har
betydning for danskkundskaberne blandt indvandrere, der er kommet til
Danmark som unge eller voksne:opholdstiden,alderen ved ankomsten til
Danmark,uddannelsen,og hvilket land man kommer fra (Larsen, 2000: 83).
De unge, der indgår i denne undersøgelse, har alle boet mindst 20 år i
Danmark,og ingen havde lært dansk,før de kom hertil.Men effekten af de
fleste af de øvrige faktorer kan efterprøves i undersøgelsen af indvandrernes
børn.Som mål for danskkundskaberne er anvendt interviewernes vurdering
af danskkundskaberne, idet der dog er foretaget nogle få korrektioner nedad,hvor
de interviewede selv har fortalt om problemer med dansk.I tabel
5.5 er vist danskkundskabernes sammenhæng med køn,forældrenes uddannelse,
alder ved ankomsten til Danmark,skoleuddannelse, den etniske sammensætning
af lokalområdet og ægtefællens nationalitet.
70