Fra fremmedarbejdere til etniske minoriteter - Aarhus ...

Ovennævnte eksempler kunne tyde på, at der er en „front“ mellem politikere
og forvaltning på den ene side og institution/bestyrelser og ældreråd
på den anden side. Det er „dem“ og „os“. Der er ikke en oplevelse af,
at man varetager en opgave i fællesskab (1995:22).
Disse beskrivelser af ældrerådenes arbejde minder til forveksling om beskrivelserne
af integrationsrådenes. Og helt tilsvarende problemer kendes fra
brugerråd (Sehested, 1995;Brings & Lange, 1996),skolebestyrelser (Kristensen,
1998) og lokalråd (Hansen et al., 1996).Det er således langtfra alle integrationsrådenes
problemer, der udspringer af, at de henvender sig til de
etniske minoriteter.
Sehested peger imidlertid samtidig på,at der er stor variation fra kommune
til kommune, at ældrerådene gradvist er kommet til at fungere bedre, og
at de efterhånden i højere grad er kommet til at beskæftige sig med de overordnede
linjer i ældrepolitikken (1995: 29).I følge Bent Rold Andersen har
den helt afgørende ændring været den formelle høringskompetence, der
blev indført med loven af 1996. En større klarhed om ældrerådenes arbejde
er så efterhånden blevet skabt gennem afgørelser fra tilsynsrådene og gennem
spredning af erfaringer fra råd til råd (telefonsamtale, 14. august 2002).
Der har således været en udvikling i retning af en klarere kompetencefordeling
i forhold til kommunalbestyrelsen og en stærkere opbakning fra de
ældres side bl.a.i form af en højere valgdeltagelse. Der har åbenbart været
brug for en indkøringsperiode for både ældreråd og kommunalbestyrelser.
Skal man med henblik på integrationsrådene uddrage nogen lære af disse
erfaringer med ældrerådene,må det for det første være,at både integrationsrådene
og kommunalbestyrelserne kan have brug for en indkøringsperiode
for at lære de nye spilleregler at kende, og for det andet at det er vigtigt at få
præciseret formålet med rådene og kompetencefordelingen mellem råd og
kommunalbestyrelser. I denne forbindelse skal man nok også gøre sig klart,
at rådene har bedre muligheder for at opfylde målsætningen om at kvalificere
kommunalbestyrelsens integrationspolitiske indsats end målsætningen
om at styrke demokratiet.
Men også selvom den kvalificerede rådgivning bliver gjort til hovedsagen,
er det vigtigt,at rådene tillægges så stor en kompetence, at arbejdet opleves
som meningsfuldt af medlemmerne – f.eks. ved at der tildeles rådene en
egentlig høringsret. Rådene kunne også råde over sin egen bevilling til at
iværksætte mindre integrationsfremmende foranstaltninger.
Man må antagelig fortsat acceptere, at der vil være problemer med både
229