Fra fremmedarbejdere til etniske minoriteter - Aarhus ...

DE ETNISKE MINORITETERS MEDBORGERSKAB
Den svenske magtudredning gennemførte i 1987 den første store empirisk
orienterede medborgerskabsundersøgelse, hvor forestillingen om det fuldgyldige
medborgerskab blev det ideal, som den politiske deltagelse og den
politiske kultur blev målt i forhold til (Petersson et al., 1989).Inspireret heraf
vil medborgerskabsbegrebet også i denne bog blive brugt til at måle, i hvilket
omfang der er sket en acceptabel medinddragelse af de etniske minoriteter
i det danske samfund.
At have medborgerskab betyder at være et fuldgyldigt og ligeværdigt
medlem af samfundet. Begrebet om det fuldgyldige medborgerskab blev
udviklet af den engelske sociologT.S.Marshall i bogen Class,Citizenship and
Social Development (1953). For Marshall omfattede medborgerskabet ikke
blot de klassiske civile og politiske rettigheder som ytringsfrihed,foreningsfrihed
og valgret,men også sociale rettigheder eller retten til at leve et værdigt
liv i overensstemmelse med samfundets generelle sociale standarder.
Lars Torpe har i den danske medborgerundersøgelse fra begyndelsen af
1990’erne defineret medborgerskabet som „et fællesskab,som ikke udelukker
nogen, og som er lige, aktivt og pluralistisk“ (Andersen et al., 1993).Og
som hos Robert A.Dahl er der ikke blot tale om formelle rettigheder, men
om at den enkelte skal have reelle muligheder for at øve indflydelse. Men
hvor det hos Marshall var de sociale sider af medborgerskabet, der stod i
centrum,vil det i denne bog være de politiske.
Når man som i den svenske medborgerundersøgelse bruger det fuldgyldige
medborgerskab som en målestok for demokratiets kvalitet, betyder
det, at man må inddrage flere forskellige sider af samfundslivet. Det drejer
sig ikke kun om politisk deltagelse,og slet ikke kun om deltagelse i valg.Det
drejer sig også om at føle sig som en del af fællesskabet og om at være i stand
til at bidrage til løsningen af fællesskabets opgaver. Derfor vil der også i de
følgende kapitler blive set på så forskellige emner som danskkundskaber,tillid
til myndighederne og oplevet diskrimination foruden på mere traditionelle
emner som valgdeltagelse og politisk repræsentation.
Der sondres sædvanligvis i medborgerskabslitteraturen mellem tre dimensioner,nemlig
rettigheder,deltagelse og identiteter (jf.Andersen et al., 1993;Goul
Andersen,2002),idet der i rettighedsbegrebet indgår både formelle rettigheder
og muligheden for at gøre brug af disse rettigheder.Muligheden har blandt
andet noget at gøre med individets ressourcer.Og netop spørgsmålet om ressourcer
bliver vigtigt,når vi beskæftiger os med de etniske minoriteter.Jeg har
derfor i denne bog valgt at kigge på følgende fire sider af medborgerskabet:
20