Fra fremmedarbejdere til etniske minoriteter - Aarhus ...

More documents

Recommendations

Info

etragtning, og endelig at det enkelte menneske selv er den bedste til at afgøre,hvad der er i hans eller hendes interesse. Accepterer man disse principper, må konklusionen nødvendigvis blive, at medlemmerne af et fællesskab har ret til selvstyre,og at hvert enkelt medlem har ret til at deltage i den politiske proces. Heraf følger så igen, at medlemmer af fællesskabet er alle de mennesker, der er omfattet af de fælles beslutninger.Det er dette,Dahl kalder „inklusionsprincippet“. For Dahl handler det imidlertid ikke kun om formelle rettigheder, men også om at besidde de ressourcer, der er nødvendige for at give rettighederne indhold. Det er altså ikke tilstrækkeligt, at alle indbyggere har ret til at deltage i offentlige valg, hvis de rent faktisk ikke har mulighederne. Det er heller ikke tilstrækkeligt,at der i princippet eksisterer en fri presse,hvis nogle af samfundets medlemmer er udelukket fra at deltage i den offentlige samtale, f.eks. fordi de ikke kan sproget, fordi de ikke har tilstrækkelig uddannelse,eller fordi de aldrig har lært de relevante spilleregler.I et demokrati kræves der således ikke blot lige rettigheder,men også lige muligheder for at bruge disse rettigheder. Der kræves ikke, at alle borgere deltager lige meget,men er deltagelsen meget skæv,er det et signal om,at der måske også er en skævhed i mulighederne. Når denne bog behandler de etniske minoriteters medborgerskab i det danske samfund, handler det således ikke kun om besiddelsen af politiske rettigheder.Det handler først og fremmest om brugen af disse rettigheder og om mulighederne for at kunne bruge dem. I Danmark er udenlandske statsborgeres politiske rettigheder forholdsvis omfattende, også selvom de seneste stramninger har gjort det sværere at få dansk statsborgerskab (jf. kapitel 4). Udenlandske statsborgere kan ikke stemme til folketingsvalg,men det er faktisk også den eneste begrænsning af deres politiske rettigheder. De har ret til at stemme ved kommunale valg efter tre års ophold med en gyldig opholdstilladelse, og de har ret til at ytre sig og organisere sig på lige fod med andre borgere. Hermed opfylder man næppe fuldstændigt Dahls „inklusionsprincippet“.Alligevel er det ikke manglen på politiske rettigheder, der er det afgørende problem i Danmark. Problemerne opstår først og fremmest i forbindelse med de manglende muligheder for at bruge de tildelte rettigheder.Og de opstår,fordi der i den danske befolkning er en stor skepsis over for at give de etniske minoriteter del i medborgerskabet (Togeby, 1999). Palle Svensson har i en kritisk diskussion af de ovenfor fremførte synspunkter argumenteret for,at mange indvandrere er så dårligt integreret i det 14
danske samfund,at de mangler den personlige autonomi eller selvstændighed,der er en forudsætning for,at de selv er i stand til at afgøre,hvad der er i deres personlige interesse: Hvis indvandrerne mangler viden om det samfund, som de lever i, og den debat, der foregår i dette samfund, hvordan kan de så afgøre, hvilke interesser de har, og hvordan disse interesser kan varetages. Eller anderledes formuleret, hvordan kan de leve op til kravet om personlig autonomi? (Svensson, 2002: 191). Dahl anvender imidlertid ikke overvejelserne om den personlige autonomi til at begrænse inklusionsprincippet. Det er ikke muligt med henvisning til forskellige gruppers manglende forudsætninger at udelukke dem fra medindflydelse (Dahl, 1989: 119ff).Og med god grund.Argumentet om den manglende personlige autonomi er jo netop det, der til alle tider har været anvendt for at udelukke grupper fra valgret.Det var netop begrundelsen for, at kvinder og tyende uden egen husstand ikke fik valgret i 1849. Og man kunne antagelig også i 1915,da de endelig fik valgret,have argumenteret for, at de stadigvæk ikke besad den tilstrækkelige personlige autonomi. Deres interesse og viden om politik var lav, de fleste læste ikke aviser, og de fleste havde helt sikkert ikke del i informationsstrømmen i det daværende danske samfund.Alligevel tildelte man dem valgret i 1915. Inklusionsprincippet indgår da også helt umodificeret i Dahls krav til et demokratisk samfund: Medlemmer af fællesskabet er alle, der er omfattet af de fælles beslutninger. De bør derfor også have valgret. Og derfor må det også give anledning til bekymring,hvis nogle grupper – f.eks.de etniske minoriteter – ikke bruger deres valgret eller andre muligheder for deltagelse i samme omfang som den øvrige befolkning. MULTIKULTURALISMEN: SÆRRETTIGHEDER FOR MINORITETERNE I et politisk demokrati træffes beslutninger gennem flertalsafstemninger, hvor princippet om én mand,én stemme gælder.Og når der samtidig er tale om et repræsentativt styre, tages de overordnede beslutninger af repræsentanter,der igen er valgt ved offentlige og lige valg.Som flere politologer har peget på, kan der imidlertid i et sådant repræsentativt demokrati opstå et „intensitetsproblem“ (Dahl, 1956;Olsen, 1990;Lewin, 1992). 15
Page 2 and 3: fra fremmedarbejde re til etniske m
Page 4 and 5: Lise Togeby FRA FREMMEDARBEJDERE TI
Page 6 and 7: FORORD En bog som denne er ikke ble
Page 9 and 10: kapite l 1 DE ETNISKE MINORITETERS
Page 11 and 12: centrale værdier. Når det er vigt
Page 13: statsborgerskab,man har udvidet de
Page 17 and 18: Den normative argumentation for mul
Page 19 and 20: En beslægtet kritik peger på,at m
Page 21 and 22: • Rettigheder • Ressourcer •
Page 23 and 24: kapite l 2 HVORDAN FORKLARE VARIATI
Page 25 and 26: aktiv politisk deltagelse forudsæt
Page 27 and 28: stadig har forestillinger om, at de
Page 29 and 30: for kulturel forskellighed. Denne d
Page 31 and 32: landske statsborgere har omfattende
Page 33 and 34: minationsundersøgelsen omfattede e
Page 35 and 36: kapite l 3 INDVANDRINGEN TIL DANMAR
Page 37 and 38: I 1984 begyndte antallet af spontan
Page 39 and 40: 55.000 i 1984, da flygtningetallet
Page 41 and 42: Af etniske minoriteter lever der i
Page 43 and 44: TAB E L 3.5. Aldersfordelingen blan
Page 45 and 46: kapite l 4 DE ETNISKE MINORITETERS
Page 47 and 48: § 2. Det er en betingelse for opta
Page 49 and 50: der både reglerne for overhovedet
Page 51 and 52: minoriteter. Integrationsrådenes o
Page 53 and 54: 2002 har man skærpet indholdskrave
Page 55 and 56: skrifter.Spørgsmålet bliver dog m
Page 57 and 58: der oprettet lokale integrationsrå
Page 59 and 60: noter 1. Det er lidt kompliceret at
Page 61 and 62: variationer inden for grupperne, f.
Page 63 and 64: F I G U R 5.1. Ressourcemodellen Me
Page 65 and 66:
også oplysninger om jævnaldrende
Page 67 and 68:
TAB E L 5.2. Politiske og sociale r
Page 69 and 70:
TAB E L 5.4. Sammenligning af yngre
Page 71 and 72:
TAB E L 5.5. Danskkundskabernes sam
Page 73 and 74:
TAB E L 5.6. Opsummering af resulta
Page 75 and 76:
hed for at lære dansk i barndommen
Page 77 and 78:
skab, danskkundskaber og foreningsm
Page 79 and 80:
EK SJ UGOSL A VI E N TY R K I ET P
Page 81 and 82:
F I G U R 5.3. Forklaringsmodel: Un
Page 83 and 84:
nerne fortæller, om sammenhængene
Page 85 and 86:
efolkning i almindelighed.Det gjald
Page 87 and 88:
KAPITEL 6 POLITISK DELTA GELSE Blan
Page 89 and 90:
delse med børnenes skole eller dag
Page 91 and 92:
og den mindste blandt de unge fra E
Page 93 and 94:
Dog er sammenhængen med de medbrag
Page 95 and 96:
EKSJUGOSLA VIE N TYR K I ET P A K I
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
TAB E L 6.5. Kan forskellen mellem
Page 101 and 102:
Schlozman & Brady, 1995: 358ff;Teor
Page 103 and 104:
EKSJUGOSLA VIE N TYR K I ET P A K I
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
uddannet og oftere har erhvervet da
Page 109 and 110:
TAB E L 6.9. Valgdeltagelsen ved ko
Page 111 and 112:
med oprindelse i „ikke vestlige l
Page 113 and 114:
vi bedre belyst i tabel 6.12, hvor
Page 115 and 116:
I langt de fleste etniske grupper m
Page 117 and 118:
klares med, at Lubna Elahi ikke læ
Page 119 and 120:
1997-undersøgelsen af valgdeltagel
Page 121 and 122:
fremgår således af de undersøgel
Page 123 and 124:
amerika“. De fleste af de valgber
Page 125 and 126:
Democracy Work fra 1993.Bogen analy
Page 127 and 128:
ORGANISATIONSLANDSKABET PÅ LANDSPL
Page 129 and 130:
alternativ paraplyorganisation, POE
Page 131 and 132:
TAB E L 7.1. Hvilke etniske grupper
Page 133 and 134:
TAB E L 7.3. Hvor mange medlemmer h
Page 135 and 136:
TAB E L 7.5. 1 Samarbejde med andre
Page 137 and 138:
ne, der kom i første halvdel af 19
Page 139 and 140:
kandidater på seks forskellige par
Page 141 and 142:
TAB E L 7.7. Hvem er det, der frems
Page 143 and 144:
TAB E L 7.9. Hvad formuleres der kr
Page 145 and 146:
TAB E L 7.1 1 . Hvem rettes kravene
Page 147 and 148:
DEN ORGANISAT ORISKE ELITE Hvis man
Page 149 and 150:
kommunerne. Hermed blev de større
Page 151 and 152:
TAB E L 7.1 5 . De etniske minorite
Page 153 and 154:
dette sker for betænkninger,hvor m
Page 155 and 156:
TAB E L 7.1 7 . Medlemskab af natio
Page 157 and 158:
TAB E L 7.1 9 . Opsummering af resu
Page 159 and 160:
TAB E L 7.2 1 . Typer af foreninger
Page 161 and 162:
hvem de rekrutterer og af den inter
Page 163 and 164:
Minoriteter,som gjorde integrations
Page 165 and 166:
ER DEN ENE FORM FOR POLITISK KULTUR
Page 167 and 168:
noter 1. Som udgangspunkt har være
Page 169 and 170:
kapite l 8 POLITISK REPRÆSENTATION
Page 171 and 172:
TAB E L 8.1. Personer med baggrund
Page 173 and 174:
tanter for de etniske minoriteter i
Page 175 and 176:
Et bedre overblik over sammenhænge
Page 177 and 178:
Ringsted Svendborg Esbjerg Tårnby
Page 179 and 180:
TAB E L 8.6. Andel repræsentanter
Page 181 and 182:
fire valgdistrikter. De påviser, a
Page 183 and 184:
igtigt,at de opstillede kandidater
Page 185 and 186:
TAB E L 8.1 0 . Valgresultatet, opd
Page 187 and 188:
HVILKE ETNISKE GRUPPER STILLER OP O
Page 189 and 190:
tik.Måske spiller det her en rolle
Page 191 and 192:
TAB E L 8.1 3 . Valgte repræsentan
Page 193 and 194:
Dertil kommer så spørgsmålet om,
Page 195 and 196:
mange goder, som den enkelte repræ
Page 197 and 198:
didater,der faktisk opstilles på p
Page 199 and 200:
dre end 22 kandidater med indvandre
Page 201 and 202:
noter 1. Jeg må hellere med det sa
Page 203 and 204:
iale, der er indsamlet i anden samm
Page 205 and 206:
udvalget, 1997: 274-75). Denne hens
Page 207 and 208:
HVOR MANGE RÅD ER OPRETTET OG I HV
Page 209 and 210:
TAB E L 9.2. Hvordan udpeges medlem
Page 211 and 212:
mation 8/2 2000; Fyens Stiftstidend
Page 213 and 214:
RÅDENES MEDLEMMER Reglerne for int
Page 215 and 216:
kontakt til den organisation,der ha
Page 217 and 218:
TAB E L 9.4. Hvor stor en andel af
Page 219 and 220:
TAB E L 9.5. Fremmøde ved integrat
Page 221 and 222:
Det er noget, vi har erfaringer med
Page 223 and 224:
2002).Der findes også kommuner, de
Page 225 and 226:
ådene ikke har fået tildelt nogen
Page 227 and 228:
ve organer for at kvalificere integ
Page 229 and 230:
Ovennævnte eksempler kunne tyde p
Page 231 and 232:
kapi te l 10 POLITISK IDENTITET Jon
Page 233 and 234:
sen, 2003). Meget stærkt kommer de
Page 235 and 236:
TAB E L 1 0 . 1 . Identitet og hold
Page 237 and 238:
TAB E L 1 0 . 2 . 1 Ændringer i id
Page 239 and 240:
finder man blandt grønlændere og
Page 241 and 242:
TAB E L 1 0 . 4 . Tilliden til mynd
Page 243 and 244:
TAB E L 1 0 . 5 . Tilliden til mynd
Page 245 and 246:
Diskriminationsundersøgelsen omfat
Page 247 and 248:
Dernæst er der tegn på, at nogle
Page 249 and 250:
unge fra Eksjugoslavien og Tyrkiet:
Page 251 and 252:
TAB E L 1 0 . 9 Opsummering af resu
Page 253 and 254:
05).Måske har tyrkerne også tidli
Page 255 and 256:
TAB E L 1 0 . 12. Kravfremsættende
Page 257 and 258:
og her finder man derfor også som
Page 259 and 260:
TAB E L 1 0 . 14. Kravfremsættende
Page 261 and 262:
Og Tanwir Ahmad,der er medlem af In
Page 263 and 264:
noter 1. Til grund for tabellen lig
Page 265 and 266:
og udfolde deres anderledeshed på
Page 267 and 268:
de valgberettigede i kommunerne. N
Page 269 and 270:
det drejer sig om etniske minoritet
Page 271 and 272:
De analyser, der i anden sammenhæn
Page 273 and 274:
Det er besværligt, det er konflikt
Page 275 and 276:
EKS J UGOSLA VIE N TYR K I ET P A K
Page 277 and 278:
LITTERATUR Adman, Per & Per Strömb
Page 279 and 280:
Clarke,James,Elsbeth van Dam & Liz
Page 281 and 282:
Ireland,Patrick (1994). The Policy
Page 283 and 284:
Necef, Mehmet Ümit (2002). Impress
Page 285 and 286:
Soysal,Yasemin Nuhoglu (1994). Limi
Page 287 and 288:
UDGIVELSER FRA MAGTUDREDNINGEN PR.
show all

Fra fremmedarbejdere til etniske minoriteter - Aarhus ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?