Fra fremmedarbejdere til etniske minoriteter - Aarhus ...

og udfolde deres anderledeshed på lige fod med andre grupper. Det drejer
sig om friskoleloven,ifølge hvilken staten giver et betydeligt økonomisk tilskud
til at drive skoler ud fra særlige religiøse eller ideologiske principper –
også til skoler på et islamisk grundlag.Det drejer sig om fritidsloven,hvorefter
kommunerne kan give økonomisk støtte til private foreninger i form af
hjælp til lokaleleje og undervisning,og hvor foreninger for etniske minoriteter
kan søge på lige fod med andre foreninger. Og det gælder valglovens
regler om personvalg, der gør det forholdsvis let at få repræsentanter for de
etniske minoriteter valgt til kommunalbestyrelserne.Og i Danmark har det
altid været sådan,at også udenlandske statsborgere var omfattet af de borgerlige
frihedsrettigheder.
Derudover blev der i de år, da fremmedarbejderne blev til indvandrere,
indført regler,som forholdsvist generøst tildelte indvandrerne særlige rettigheder.
I 1981 tildelte man udenlandske statsborgere, der havde boet tre år i
Danmark,valgret til kommunalvalgene,i 1983 blev der oprettet et rådgivende
organ,Indvandrerrådet,med repræsentanter for indvandrerorganisationerne,
og i 1984 blev kommunerne forpligtet til at tilbyde modersmålsundervisning.Endelig
blev Nævnet for Etnisk Ligestilling oprettet i 1993.
De senere års lovgivning har imidlertid været mindre imødekommende.
Man har strammet reglerne for at få opholdstilladelse,dansk statsborgerskab
og familiesammenføring.Der er i 2002 blevet indført en særlig starthjælp,
hvis beløb er lavere end den ordinære kontanthjælp. Samtidig afskaffede
man statens tilskud til indvandrerforeningerne og kommunernes forpligtelse
til at tilbyde modersmålsundervisning, og man nedlagde Nævnet for
Etnisk Ligestilling.Og det er påfaldende,at det endnu ikke har været muligt
at få etableret en muslimsk gravplads.
Hvis man skal have fuldt udbytte af de politiske rettigheder, forudsætter
det,at man har tilstrækkeligt med ressourcer til også at deltage på lige fod i de
aktiviteter, som rettighederne åbner mulighed for. Det er næppe overraskende,at
de etniske minoriteter besidder færre ressourcer end danske statsborgere,
der er født af danske forældre. De har svagere uddannelsesmæssige
ressourcer, svagere sociale ressourcer og færre af de egentlige politiske ressourcer,
som er blevet kaldt politisk beredskab, og som er blevet målt ved
evnen til at følge med i politik og til at tage stilling til politiske konfliktspørgsmål.
Her viser det sig dog,at den unge generation,der er vokset op i Danmark,
besidder langt flere ressourcer end forældregenerationen og de jævnaldrende,der
er kommet til Danmark som voksne.Analyserne peger endvidere på,
265