Legenden om Katherina af Siena i gammeldansk oversættelse1 ...

sancta katherina ligherwiiss som førre. Tha giorthe lisæ oc fulkommethe alle the gærninghe, ther
sancta katherina burdhe at gøre, Oc fuldhe syn husbondh oc børn till sængh, Oc meenthe ath waghe
swa længhe, till hwn kunne see, hwat ændhe thet wille fanghe meth sancta katherina. Een føghe
stundh ther effther kom then forsaffhe godhe quinne lisæ vthi steggerseth oc fandh sanctam
katherinam meth all syn kropp ligghe fallendh i then store oc gloendes eldh. Ther hwn thette saw,
tha ropthe hwn meth stoer røsth oc saffde: Awi, Awoch, katherina er all vpbrændh. Swa ruckthe
hwn henne snarlighe aff eldhen [120r] oc fandh thet 124 , som vndherlicht er at sighe, Hwærcken
hennes leghom eller klædher ware noghet skaddhe eller forthærethe aff then store eldh, och ey
lucktethe røgagtughe 125 , Mæn æn thet som meræ er, ther hængdhe ey aske with hennes klædher.
Tha offwerregnethe lisæ, then godhe quinnæ, oc fandh, at hwn haffde leygeth iij eller iiij thimæ j
eldhen. Mærcker, kære søstre, hwre krafftugh oc stærck then kærlighetz eldh war jndwærtes i
hennes hiærthe till gudh, At hwn 126 vtsluckthe then vthwærtes eldh etc. Swadanth jærtegghen
giordhe gudh meth henne thit oc offthe, swa at enghen eldh kunne henne skadhe.
Thet xv Capitell.
THer thenne wærdughe Jomfrw Sancta katherina kunne fornømme, At hwn jw thes ythermere bleff
tæcknæmmeligh 127 i syn kære brudgommes ansicth, swa meghet som hwn ythermere øffthe sik i
gudelighe almesse gærninghe 128 , Ey aliigewæll haffdhe hwn noghen thingh i syn eghen waldh eller
gømæ her i wærdhen, Thy at som een godh clostherjomfrw oc regelbondhen person halth hwn the
thrænne loffth oc jaeth, ther hwn haffde loffwet, Som ære lywdelsæ, kyskhet oc willeligh fattigdom,
som saffdh er førre, Oc forthy badh hwn syn fadher 129 , at han skulle giffwe henne loff till, Thet hwn
matthe gøre almessegærninghe mæth fattighe mænneske aff thet gotz, som gudh haffde hannum
forlænth. Han tilsteddhe thet meth een godh wiliæ, Thy ath han saw, thet hwn gik fulkommeligh i
gutz weye, Oc gaff henne loff oppenbarligh oc saffde till [120v] sith falk: Enghen aff ether i nogher
madhe, Wære sik husffrwe, børn eller thienesthe falk, skall forhindhre myn kære dather katherinam,
Naar som hwn nogher almessegærninghe will gøre, Thy at iek giffwer henne fulkommeligh loff ther
till. Wille hwn æn borthgiffwe i almessæ alth thet, iek haffwer her i myn gardh. Ther hwn haffde
fanghet thette loff, Tha spriddhe hwn syn fadhers gotz meth beskedhenhet 130 , Ey swa at hwn gaff
alle, ther wille haffue, mæn alle the, som withærtærfftughe ware 131 , Oc æn allighewæll at the ey
badhe henne ther om. Tha bleff thet henne saffdh, Ath i stadhen ware noghre fattighe falk, ther
meghet righe haffde wæreth, och dærffwetes 132 ey till at bedhe almesse, tok 133 the liddhe stoer nødh
oc fattigdom. Tha giorthe hwn, som sanctus Nicolaws 134 giorthe, oc togh arligh om morghenen
brødh, Wiin, Oly oc andhre edendhe ware, oc bar them selff enæ till the fattighe menneskes hws,
Hwar som hwn aff gutz forsywffn fandh theres dørre oppne, Swa lagdhe hwn jndh i hwær theres
hws syn almesse oc luckthe dørrene och skiwfflthe sik oc gik heem till syn cellae.
Thet xvj Capitell.
Aff gutz tilladelse bleff sancta katherina een thiidh sywgh, at hwn ey kunne komme aff syn sængh
oc ey standhe eller ganghe paa syne føddher. Swa hørdhe hwn, hwar ther war een fattugh widuæ 135 ,
som liddhe meth syne børn stoer oc swar hungher oc fattugdom. Tha aff ræth methønck oc
methlidelsæ badh hwn syn kære brudgom ihesum Christum, thet han skulle then nath giffue [121r]
henne swa meghet størcke paa leghommetz weghne, at hwn kunne helppe then fattighe viduæ meth
nogher almessæ. Jhesus hørdhe hennes bøn, Oc hwn stoedh vpp, førre æn thet begynthe at daghes,
oc vpfylthe een stoer sæck meth hwedhæ, Een stoer flaske meth wiin, Een andhen meth olyæ oc
andhre edendhe ware, oc them bar hwn till forsaffde vidue hwss. Ther hwn thette for syn
skrifftefadher saffde, hwre Jhesus eth storth jærtegghen meth henne then thiidh giorthe, Tha war
hwn bekændh for hannum aff ræth øtmyghet oc ey for noghen rooss 136 . Hwn saffde, At henne
thotthæ, at alle the fornæffnde thingh, ther hwn bar, ware henne swa læthe at bære, ligherwiiss som